søndag den 31. januar 2010

Anbefaling: Konservativ Reaktion

Hov! Jeg har lige opdaget den her blog, som åbenbart har eksisteret i lang tid. Selvom jeg aldeles ikke er enig i stort set noget som helst, og det næppe er en, jeg vil vende tilbage til særligt ofte, så vil jeg hermed anbefale den til alle, der måtte være interesserede i at sætte sig ind i, hvad den ideologi og det menneske- og samfundssyn, der går under navnet "konservatisme", egentlig går ud på. Det er nemlig ikke noget, der bliver talt om særlig tit. Faktisk tror jeg, at konservatismen måske er en af de mindst forståede politiske ideologier sådan i al almindelighed.

Det giver også problemer for andre ideologier, når de heller ikke er særligt godt forståede - for eksempel når liberalismen forveksles med dens historiske og ideologiske modsætning, konservatismen, og omvendt. De to ideologier har fuldstændigt forskellige og uforenelige udgangspunkter og politiske implikationer, og det er da bestemt ikke uden grund, at den ene er opstået som reaktion på og modstander til den anden, selvom det idag kan være svært at se forskel på de, der formelt bekender sig til dem.

Hvorom alting er, så er blog-kollektivet "Konservativ Reaktion" skrevet fra et klassisk konservativt standpunkt og insisterer på at forklare og stå fast på konservatismens oprindelige og filosofiske grundlag. Selvom jeg ikke er enig i særligt meget andet, så er jeg meget enig med forfatterne om behovet for at skelne mellem de forskellige ideologier og deres modstridende menneske- og samfundssyn. Og det gør de på bloggen, og de forklarer også hvorfor - og derfor skal den anbefales til de, der måtte være interesserede i at læse om konservatismens filosofi. Jeg kan på ingen måde anbefale konservativ reaktion, men til de der vil vide, hvad det indebærer, er Konservativ Reaktion udemærket.

3 kommentarer:

  1. Det mest interessante ved den klassiske konservatisme er for mig at se, at den er en 'åben' ideologi i den forstand, at den vægter historiens konkrete erfaringer som politisk afgørende. Men netop derfor kan den jo sagtens forenes praktisk politisk med andre ideologier, fx liberalismen. En konservativ kan fx gå ind for en udbredt markedsøkonomi, menneskerettigheder eller lignende med den begrundelse, at disse instanser har vist sig funktionelle for samfundsorganismen. De politiske implikationer af henholdsvis liberalisme og konservatisme er for mig at se derfor IKKE nødvendigvis uforenelige, som du påstår, hvilket den realiserede politik jo også bekræfter.

    vh Søren

    SvarSlet
  2. Det var egentlig ikke min mening, at give indtryk af, at konservatismen og liberalismen er fuldstændigt uforenelige i praktisk politik. Det er primært deres filosofiske udgangspunkt - såsom menneske- samfunds- og historiesyn - der er væsentligt forskellige. Men jeg er ikke som sådan uenig i det du siger.

    Når det er sagt, så er deres syn på statens rolle altså også forskellige i udgangspunktet. En konservativ kan i og for sig godt godt i praksis anerkende liberalismen rettigheder og dens krav om begrænsning af statens rolle (omend med andre begrundelser), men liberalismen kan aldrig acceptere de praktiske politiske krav, der fremføres af nogle konservative, om at staten aktivt skal regulere borgernes personlige valg og fremme en bestemt kulturel udvikling (eller snarere fastholde en bestemt kultur på trods af udviklingen). Ligeledes er der problemer med "Gud, Konge & Fædreland" mentaliteten og accepten af hierarkier og "naturlige" autoriteter og "kend din plads" tendenserne, der også findes i konservatismen - ting, der ikke kan forenes med liberalismen.

    Det er det blevet alligevel. Men efter min mening primært fordi såkaldte liberalister ikke tager udgangspunkt i liberalismen men grundlæggende er konservative.

    En konservativ kan godt være liberalist i praktisk henseende. En liberalist kan ikke være konservativ i praktisk henseende, vil jeg mene... jeg ved ikke om den formulering helt giver mening, men nu bliver den der.

    SvarSlet
  3. Ok,vi er tilsyneladende basalt enige; det var formuleringen om de uforenlige politiske implikationer, jeg reagerede på.

    Måske er den væsentligste årsag til, at ideologierne så let i dag kan forenes praktisk-politisk, den simple at konsekvente ideologiske tilhørsforhold ikke fylder ret meget i folks liv og identitet i dag - i et demokrati medfører det alt andet lige også en tendens til af-ideologisering af de institutionaliserede politiske organisationer. En meget 'standard' sociologisk forklaring, men jeg tror, den holder.

    vh

    SvarSlet