onsdag den 20. januar 2010

Så er jeg tilbage

Ja, nu har det ventet længe nok. Jeg vil se om ikke jeg kan komme igang med at skrive noget igen. Nej - pausen har ikke noget at gøre med det seneste indlæg. Til de, der ikke har fulgt med her på bloggen i de sidste par måneder (og hvorfor skulle i dog også det?) kan jeg oplyse, at jeg har forladt Alaska til fordel for noget varmere himmelstrøg - nemlig Norge. Jeg er altså ikke bare tilbage til bloggen, men tilbage i Skandinavien.

At pakke alt hvad man har og flytte til et andet kontinent tager noget tid. Hvordan sender man f.eks. alle sine ting halvejs rundt om Jorden? Man skal finde en lejlighed, og så er der jo et hav af bureaukrati, der skal ordnes: den amerikanske opholdstilladelse skal opsiges, man skal oprettes i det norske system, åbne en bank-konto osv.

Dertil kommer det triste fænomen, at hvis man vender blikket lidt væk fra Danmark i et par uger, så finder man først rigtig ud af hvor hurtigt det land kan gå til rotterne. Det er simpelthen for deprimerende at følge den kulturelle og politiske udvikling i det land, jeg er vokset op i, når man knap nok kan nå at skrive et indlæg om det ene demokratiske tilbageskridt, før det næste - og det tredie og det fjerde - er blevet annonceret. Når man så holder blot en kortere pause og sammenligner Danmark "før" og "efter", så får man virkelig et indblik i, hvor hurtigt det går - og får konstateret, at der ikke er nogen stopklods indbygget i "systemet", som eventuelt kunne bremse en udvikling i den gale retning. Det kan godt tage lysten fra én.

Nok om det. De sidste par måneder har jeg tilbragt i Oslo, og jeg er altså nu i færd med at blive nordmand. Det skal dette indlæg ikke handle om. For måneden før, jeg kom tilbage til Skandinavien, tilbragte jeg med at forlade Alaska. Efter den klassiske amerikanske metode: i bil fra kyst til kyst. Herunder følger en billed-reportage med udvalgte portrætter fra en måneds køretur igennem det nordligste USA. Billederne er uden kommentarer, men de er i kronologisk (og dermed geografisk) rækkefølge.

Men først lidt om ruten: Turen startede i Anchorage i og gik af den gamle "Alaska Highway" - mod øst til Yukon-territoriet i Canada (som minder meget om Alaska bortset fra at de har sygesikring og taler mærkeligt), derfra mod syd-øst ned igennem Canada, for at "lande" i USA igen i det nord-vestligste "mid-west": Montana og The Rocky Mountains. Herfra ville det have været stik øst, hvis ikke vi sad fast i the rockys, da vi blev ramt af årets første sne, som altså valgte at komme på én gang. Vi måtte derfor snegle os igennem bjergene og videre igennem det oprindelige cowboy-land: Montana, Wyoming, South Dakota m.v. (hvor der også blev turistet så meget som der var tid og mulighed for i sne-stormen - denne strækning er fuld af historiske begivenheder og efterladenskaber - primært fra udryddelsen af den oprindelige befolkning og den europæiske kolonialisering). Vi gjorde ophold i Chicago, hvor turismen udover venne-besøg bød på minder om den amerikanske arbejderbevægelses radikale rødder - meget sigende i form af en kirkegård. Herefter gik det til østkysten, hvor trafikken bliver stadig tættere, til Arlington (en forstad til hovedstaden Washington DC), dejlige Philadelphia (hvor vores bil efter adskillige tusinde kilometer uden alvorlige skader fik smadret sine vinduer af nogen lømler), hvor vi har venner, og til sidst til "upstate New York" - midt i æblesæsonen i æblestaten. I New York solgte vi bilen og tog flyet til Oslo.

Herfra vil jeg lade Amerika tale for sig selv:


























































7 kommentarer:

  1. Jeg kan se Rusland på et af billederne.

    SvarSlet
  2. Velkommen "tilbage" :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som en fed tur + flot natur!!

    Louise (den vil ikke trykke min kommentar på anden måde end ved at vælge anonym!)

    SvarSlet
  4. Test: En kommentar skrevet af en ikke-anonym

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Velkommen tilbage min ven :) Glæder mig til at kigge forbi i det norske...
    kh Thomas

    SvarSlet
  7. Land of the Free, Home of the Brave.

    Kan huske, da jeg boede i Edmonton, hvor mange gange vi havde lyst til at dreje fra motorvejen ud til the Rockies, ikke så langt efter Edmonton, hvor skiltet med pilen til højre stod: Alaska. Og så bare køre ...

    Det bliver ikke nemt at lære at trække vejret i Europa igen, selv om Norge vel ikke er det værste :-)

    vh The Citizen

    SvarSlet