søndag den 7. februar 2010

Lidt mere om principper - og om virkeligheden

Noget om principper del II (se del I her):
Hvis man mener, at en lov er udtryk for et godt og rigtigt princip, så er det noget fordrukkent vrøvl, at sige, at de konkrete konsekvenser af denne lov eller dette princip, når det udføres i praksis, er "tragiske". Hvis man mener, at lovens virkelige konsekvenser i virkeligheden er tragiske, samtidigt med, at man hylder selve loven og dens princip, så er der jo ingen sammenhæng overhovedet mellem ens opfattelse af lov og virkelighed, teori og praksis, eller stat og mennesker. Gode love er naturligvis ikke love, der medfører tragiske konsekvenser, når de implementeres. Politiske love har konsekvenser i virkeligheden og kan naturligvis ikke adskilles fra den måde, de påvirker menneskers liv. Ellers kunne politik lige så godt være teologi i stedet.

Det er simpelthen så dumt, Henrik Dam Kristensen m.fl. Troede i virkelig, at det bare var for sjov eller ren æstetik, det i går rundt og laver, når i laver love? Det her er simpelthen så basalt: Hvis du ikke kan lide konsekvenserne af en lov, så må du mene, at der er noget galt med den lov, og hvis du omvendt synes at en lov er god, så er det altså fordi du synes godt om dens konsekvenser. Altså er det hyklerisk, når du græder krokodilletårer og kalder det en "tragisk historie", når du ser konsekvenserne af den lov, du synes er retfærdig. Retfærdighed bør ikke være tragisk! Du kan ikke samtidig hylde loven og begræde dens konsekvenser!

Her ville jeg egentlig citere noget fra William Godwins An Enquiry Concerning Political Justice and Its Influence on Morals and Happines. For helt tilbage i 1793 skrev han udførligt om dette åbenlyse problem omkring det absurde i at hævde, at gode "gode love", der har "dårlige konsekvenser", stadig kan kaldes "gode". Er konsekvenserne dårlige, så er der naturligvis noget galt med loven, da det netop er på dens konsekvenser, den skal vurderes. Det er sgu da logik for burhøns (men åbenbart ikke for politikere - hverken for 200 år siden eller i dag).

Værket er dog så omfattende, at jeg ikke orker at lede efter et relevant citat. Det ville nok også være spildte ord på folk, der er så virkelighedsfjerne, at de kan hævde, at en lov, der kræver, at kvinder, der er fanget i et voldeligt ægteskab, ikke må forlade sin mand uden at blive straffet af staten og deporteret, er udtryk for noget godt princip. Sådanne folk har et principielt problem angående deres opfattelse af politisk og juridisk retfærdighed. At de først får øjnene op for de konkrete problemer nu, hjælper ikke det store, når de stadig står inde for princippet.

Og det er ikke kun Henrik Dam Kristensen, der har dette problem. Samtlige af de politikere, der har lavet loven, og altså står inde for dens princip, stiller sig nu op og beklager dens konsekvenser, mens de samtidig forsvarer princippet. Selv Peter Skaarup, der er en af bagmændene bag selve princippet i loven, kalder historien om dets konkrete konsekvenser for "tragiske". Hvad er det dog for et besynderligt og verdensfjernt syn på politik og lovgivning, de her giver udtryk for? At love på en eller anden måde er adskilte fra virkeligheden og ikke har nogen konsekvenser? At statens beslutningstagere ikke påvirker resten af samfundet? Men hvad troede de så, at deres job gik ud på? Det er da uhyggeligt, hvis de først nu har opdaget, at det de beslutter, faktisk kan betyde liv eller død for andre, og at deres beslutninger påvirker andre menneskers liv og lykke.

Politikernes job er at lave love - hels love, der bygger på gode principper. Når de laver en lov, der får negative konsekvenser, så bygger den nok på et dårligt princip. Det bliver ikke bedre af, at man så laver tilføjelser til loven, så der i visse tilfælde kan gøres undtagelser fra loven. Det at i nu har brug for at gøre undtagelser, understreger blot, at der er noget galt med jeres love og principper. I kan ikke beholde princippet og samtidig undgå at blive konfronteret med dets virkelige konsekvenser.

Må jeg foreslå, at vi i stedet tager udgangspunkt i virkeligheden og de virkelige menneskers virkelige liv og vilkår, og udleder vore principper derfra? Hvis vi således ikke bryder os om denne tragiske historie, så må vi altså forkaste selve det princip, som dansk politik har haft som sit selvfølgelige udgangspunkt i årevis, og bygge vor politik på et princip, der netop har til hensigt at undgå sådanne tragedier. Jeg gentager: Man kan ikke græde krokodilletårer over denne konkrete historie og kalde den "tragisk", hvis man stadig står inde for det princip, den er resultatet af. Mener man virkelig at den er tragisk, så må man starte med at forkaste det herskende politiske princip og forsøge at ændre den politiske kurs og diskurs principielt.

3 kommentarer:

  1. Eller som Rune Engelbreth Larsen skriver:

    Det fortæller noget om Socialdemokraternes accept af samme vanvid, at Henrik Dam Kristensen vurderer sagen som systemets mand: »Fra et juridisk perspektiv skal hun udvises. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså.«

    Sådan taler kun den mest mekaniske systempolitiker. Det er akkurat samme indstilling som hos den teknokrat, der ville stå og glo tomt på en statsligt sanktioneret prygling i Iran eller Kina med et skuldertræk: »Fra et juridisk perspektiv skal hun prygles. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså.«

    Der er ingen forskel overhovedet på den holdning til systemets totale og nærmest sakrale ufejlbarlighed, der ligger bag.

    SvarSlet
  2. Ja, for søren, hvor er det bare en fuldstændig grotesk holdning. Det vidner om en komplet manglende forståelse for, at politiske beslutninger rent faktisk har virkelige konsekvenser for folks liv. Jeg var da godt nok lige ved at få kaffen i den gale hals, da jeg læste Henrik Dam Kristensens udtalelser. Hvor er det pinligt, hvis det virkelig er den officielle holdning i Danmark...

    SvarSlet
  3. Flere steder ser jeg nu indlæg i debatter, der søger at udbrede budskabet om, at HDK er fejlciteret. Når man nærlæser de citerede udsagn (som fx »Jeg formoder at Udlændingeservice har gjort deres arbejde. Jeg er selvfølgelig ked af, at hun har oplevet de ting, som hun har«, siger han og fortsætter: »Udlændingeservice har helt sikkert lavet deres hjemmearbejde og undersøgt sagen nærmere. De har nok oplysninger, der beviser, at hun ikke er truet på livet i Konya«.) så har jeg særdeles vanskeligt ved at se hvordan man kan være fejlciteret? Medmindre hele sagen er pure opspind?

    SvarSlet