torsdag den 11. februar 2010

Men i princippet er det rigtigt....

En familie, bestående af far, mor og en 5-årig datter, kørte galt, da en flok hjorte løb ud foran deres bil på motorvejen mellem Kolding og Vejle i juni sidste år. Moderen og barnet slap med skader, men ulykke kostede faderen livet.

Som om dette ikke var tragisk nok, fik de to overlevende endnu et slag, da de danske myndigheder informerede dem om, at de nu skulle gøres hjemløse og udvises af landet, fordi de var blevet familiesammenført med den nu afdøde mand, og deres opholdstilladelse i Danmark altså var afhængig af hans. Når han er død, så har de ikke længere nogen ret til at være i Danmark. Den 5-årige Christina, som er født og vokset op i Danmark, skulle altså udvises til Albanien sammen med sin mor, hvor hun aldrig har været, og ikke har noget forhold til. Ikke bare oveni at hun mistede sin far - men fordi hun mistede sin far.

Sådan er loven. Sådan er den udøvende praksis i Danmark. Og sådan er det princip, som lovene, beslutningerne, administrationen, og diskussionen i Danmark bygger på. Denne tragiske sag er en naturlig og logisk konsekvens af det princip, der er gældende i Danmark, og den er i klar overensstemmelse med de love og det juridisk-politiske system, der er vedtaget på baggrund af dette princip. Mere er der altså ikke være at sige til det, hvis man går ind for dette princip.

Nøjagtigt det samme gør sig gældende i sagen om kvinden, der gik fra sin voldelige mand, og derfor mistede sin opholdstilladelse. I begge tilfælde er Henrik Dam Kristensens ord fuldstændigt sandfærdige: »Fra et juridisk perspektiv skal hun udvises. Det er selvfølgelig en tragisk historie, men sådan fungerer loven altså«.

Og i begge tilfælde er det lige hyklerisk og ansvarsforflygtigende at tage ordene "tragisk" i sin mund, hvis man selv har været med til at lave og bifalde de love, det system, og det princip, der både logisk og juridisk forårsager disse situationer. Hvis man virkelig mente, at de logiske konsekvenser af et princip var tragiske, så ville man selvfølgelig mene, at selve princippet var tragisk og måtte forkastes. Politikerne har skabt det princip og det juridiske system, som siger, at familierne i disse og mange andre tragiske tilfælde skal udvises - "tragedierne" er indbygget i systemet, som netop har til hensigt at skabe dem. At forsvare systemet og det princip det bygger på, samtidig med at man begræder dets konsekvenser, er derfor enten hamrende kynisk eller hamrende uintelligent.

Det er ikke desto mindre det, der sker. Gang på gang.

Da sagen om den modige kvinde, der blev straffet af den danske stat for at bryde ud af et voldeligt ægteskab, kom i medierne, trådte de politiske partier hinanden over tæerne for at komme at fortælle, hvor "tragisk", de synes det er, og at der da måtte kunne laves noget om. Ingen af dem tog ansvar for, at de selv havde lavet lovene, der kræver, at udenlandske kvinder i Danmark enten må blive hos sine voldelige mænd eller blive udvist af landet. Og ingen af dem lagde op til nogen selvransagelse i form af at tage de principper, deres politik bygger på, måske burde forandres. For sagen er som sagt fuldstændig i overensstemmelse med lovene og de herskende principper. Det, der nu skal forsøges, er at udarbejde en "ventil" i systemet, så det kan undgås at disse tragiske sager kommer i medierne, mens selve systemet og princippet, der forårsager tragedierne, kan bevares.

Da sagen om den 5-årige Christina fra Vejle og hendes mor kom i medierne, hastede de samme politikere også ud for at fortælle, at det skam var tragisk. Igen på trods af, at det er en logisk konsekvens af det juridisk-politiske system de selv har lavet, og at det er fuldstændig i overensstemmelse med de principper, de mener bør være gældende i Danmark.

Christina har netop fået sin opholdstilladelse tilbage og hendes mors sag er ved at blive genbehandlet. Dette sker efter indgriben fra "Integrationsministeriet", som trådte til, da sagen var kommet i medierne. Ministeriet har mulighed for at kræve sager genbehandlet, selvom de ellers er blevet behandlet i fuld overensstemmelse med lovene, ministeriets retningslinier og regeringens principper. Ministeriet kan også gøre undtagelser fra sine egne retningslinier og give "humanitær opholdstilladelse" til folk, der ellers skulle udvises ifølge de gældende principper og regler. Dette er som regel kun noget der sker, når disse og lignende tragiske historier, kommer i medierne.

"Humanitær opholdstilladelse" og lignende mekanismer, er således noget, der kan benyttes for at gøre undtagelse fra lovene og principperne i enkelte tilfælde - mens man bevarer de principper og det system, der skabte hvert eneste af de enkelte tilfælde. Det absurde i "humanitær opholdstilladelse" er, at det idag gives, for at bevare et system, der netop ikke har det humanitære indbygget.

Hver af de tragiske historier, der kommer i medierne og får befolkningens interesse, bliver - af både journalister og politikere - som regel behandlet som unikke tilfælde, istedet for som de naturlige og logiske konsekvenser af et juridisk system og et politisk princip, som netop foreskriver disse og lignende konsekvenser. Det er som en tumpe, der gang på gang ser ting falde på jorden, uden at være i stand til at udlede noget princip i lighed med "tyngdekraften". Hver sag behandles som unik, og ingen hæfter sig ved det, der jo i virkeligheden er sande ord: Fra et juridisk perspektiv skal hun udvises! 

At kalde disse og de utallige andre lige så tragiske historier, for "tragiske" og kræve ministeriel indgriben, særlove og humanitær opholdstilladelse, mens man ikke sætter nogen tvivl ved selve det system, der gang på gang skaber disse historier, idet det faktisk foreskriver dem ved lov, er som at sige: "Jeg er i praksis ked af at du skal udvises, men i princippet ønsker jeg, at du og andre i din situation skal udvises - i dit tilfælde vil jeg prøve at gøre en undtagelse fra princippet, men jeg har ikke tænkt mig at lave det om."

Sagen er jo den, at disse tragedier i princippet er rigtige - de er i fuld overensstemmelse med de principper, der er de gældende dansk politik, og som det politisk-juridiske system er bygget op omkring. At gøre undtagelser fra disse principper, når de tragiske historier kommer i medierne, burde illustrere, at der er noget galt med selve systemet og principperne, når det netop er nødvendigt at gøre undtagelser fra dem, for at undgå tragedier. Kun, når loven og den administrative praksisk bliver til sidesat, kan tragedier undgås.

Men det får så godt som aldrig nogen til at spørge til det retfærdige i et princip og et system, der kun kan være retfærdigt, når det tilsidesættes. At behandle disse tragiske historier som unikke enkelt-tilfælde og gøre undtagelser fra den administrative praksis uden at ændre den, er det samme som at sige: "Men i princippet er det rigtigt".

Politik handler om at finde retfærdige og gode principper for samfundets administration. I øjeblikket virker det ikke som om, der er nogen sammenhæng mellem administration og principper - eller mellem retfærdighed og politik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar