mandag den 8. februar 2010

Principielle uenigheder

Det var ikke meningen, at det skulle blive en serie, men lad os bare kalde dette indlæg "Noget om principper Del III" (se Del I og Del II), og så er denne pseudo-serie forhåbenligt også overstået. Jeg vil såmænd blot bringe et uddrag fra kronik Johan Troels Lorentzen og Mads Strarups kronik i Politiken, 4. februar 2010: "Når man formulerer undertrykkelse".

Kronikken handler om meget mere, men dette citat opsummerer meget præcist noget af det, jeg har forsøgt at sige på denne blog det sidste års tid - ikke bare med hensyn til begrebet principper, men også omkring et andet emne, jeg har beskæftiget mig med her; nemlig de principielle forskelle mellem den relativistiske national-konservatisme og den liberal-demokratiske rettighedstænkning og deres principielt uforenelige syn statens rolle og borgernes frihed. Men mere fundamentalt illustrerer den, at der er forskellige praktiske konsekvenser af at tage udgangspunkt i forskellige filosofiske menneske- og samfundssyn.

Her til citatet fra Lorentzen og Strarups kronik - med mine fremhævninger med fed:

Forekommer det ikke direkte mærkværdigt, at en række højre-intellektuelle forsvarer forældres frie ret til at tæve og banke deres børn mod indblanding fra bedrevidende og bevidstgjorte eksperter, mens selvsamme stat kan underkende forældres ret til at opfordre deres pigebørn til at bære en given hovedbeklædning, idet der i en sådan opfordring øjensynligt skulle ligge en undertrykkende tvang? Jo, det vil vi mene. Men vi deler fuldt ud Hedegaard og co.’s bekymring omkring, hvorvidt muslimske piger og kvinder træffer deres valg af hovedbeklædning på baggrund af egen fri vilje.

Og det er netop på dette punkt, at den politiske liberalismes tilgang adskiller sig markant fra højre-intellektualismens. Vi finder, at afskaffelse af revselsesretten er i fuld overensstemmelse med liberale frihedsprincipper – og derfor støtter vi det – mens et eventuelt tørklæde- eller burkaforbud på ingen måde kan forenes hermed – og derfor er vi imod det. Hvori består denne forskel?

Da vi som samfund forbød forældres ret til at revse deres børn, skabte man en overensstemmelse i forhold til det omgivende samfund. Heller ikke her er det acceptabelt at udsætte andre individer for fysisk vold. Ved at forbyde tørklædet vil man omvendt skabe uoverensstemmelse i forhold til det omgivende samfund ved, at der her eksisterer et grundprincip, og i øvrigt en dansk tradition, for ikke at forbyde individers frie ret til at vælge hovedbeklædninger – det være sig kasket, bowlerhat, cykelhjelm eller tørklæde. Ingen lader sig udsætte for vold af egen fri vilje, mens mange af egen fri vilje iklæder deres hoveder alverdens mærkværdigheder.

Hvor højre-intellektualismen anvender tørklædet som et symbol på tvangen, der ønsker vi snarere at fokusere på tvangen i sig selv, hvorfor det i første potens ikke er den muslimske beklædningsgenstand, der bekymrer os, men hvorvidt valget om at iføre sig den har været frit eller ufrit. Og netop derfor deler vi heller ikke højre-intellektualismens løsning på problemet. Man kan ikke hjælpe nogen til frihed ved at forbyde dem et valg!

Den lader vi lige stå, mens vi håber, at denne pointe også fiser ind hos andre "velmenende" autoritære på den anden side af det pseudo-politiske spektrum... hvorefter vi haster videre til noget lige så grundlæggende og principielt:

Vi skal derfor som samfund oplyse om de mange muligheder og rettigheder, der tilbydes og måske endda etablere flere, hvis der eksisterer et behov for det. Dette kunne bl.a. være rådgivningsmuligheder, politibeskyttelse, kvindecentre mm. Men at formulere en gruppes undertrykkelse for dem løser ingen problemer! Det er hverken værre eller bedre end den belærende og bedrevidende 68-universitetsmarxisme, som Krarup selv så indædt bekæmpede.

Lige såvel som arbejder- og kvindekampen virkede bedst, når arbejderne eller kvinderne selv kæmpede, så vil også et eventuelt opgør med tørklædets angivelige undertrykkelse have størst gennemslagskraft, hvis tørklædets bærere selv formulerer deres undertrykkelse. Såfremt de altså måtte finde tørklædet undertrykkende. Dette bør være en indiskutabel grundpræmis for enhver, som hævder at forsvare liberale frihedsrettigheder, retsstat og demokrati.

Som diskussionen gik på i dette indlæg, så er der givetvis ting, konservatismen og liberalismen kan enes om i praksis, men der er altså også områder, hvor de er absolut uforenelige. Liberalismen har til hensigt at sikre alle individers frie valg - et begreb, der kan tolkes meget forskelligt (men det lader vi ligge her) - og værdsætter kulturel mangfoldighed, så længe ingen andres valgmuligheder indskrænkes. Det er muligt, at nogle konservative godt kan være med på dén, men det er til gengæld umuligt for liberalister, at være med på national-konservatives ønsker om, at lade staten homogenisere samfundet ved at indskrænke borgernes frie valg på områder, der ikke skader andre, blot for at fastholde en bestemt "kultur". Når såkaldte liberalister går med på dén tendens, så har de forladt liberalismens grundlæggende principper - principper, der også er grundlæggende for det, vi normalt opfatter som "det moderne liberale demokrati".

Jeg ville gerne sige nogle rosende ord om de to kronikørers tekst, men jeg ved ikke om jeg bør vurdere den ud fra en relativ eller en objektiv karakter-skala? Hvis vi benytter den national-relativistiske karakter-skala, så er det klart, at denne kronik glimrer ved at være et sjældent godt formuleret og konsistent forsvar for det, vi engang definerede som "demokratiet" og "frihedsrettighederne", med en klarhed, der efter hånden hører til sjældenhederne i Danmark - og så skal den have top-karakter. Men hvis vi benytter en objektiv / universel målestok, så er det, de skriver, jo bare ting, der burde være indlysende for enhver, der er født i "Vesten" indenfor de sidste 100 år - og altså ikke noget, der burde udløse de store klapsalver.

At de overhovedet er nødt til at skrive disse åbenlyse ord, der er helt banale grundpiller i den moderne demokratiske statsopfattelse, illustrerer - nej, skærer ud i pap og bøjer i neonrør - at de liberale værdier og principper ikke er så selvfølgelige og ikke er omdrejningspunktet for debatten i Danmark. De er med andre ord ikke særligt dybt forankrede i dansk politisk kultur og udgør ikke nogen stærke "danske værdier".



NB.
Citatet kunne iøvrigt også lige så vel være en illustration af de principielle forskelle på venstrefløjen mellem autoritær og libertær socialisme, hvor principper som, at man ikke kan skaffe frihed ved tvang, og at man bør lade de undertrykte selv formulere sin undertrykthed og kæmpe på egne præmisser, udgør kerne-principper hos den libertære venstrefløj og anarkismen. Det har ikke så meget med den forudgående diskussion at gøre, men det er nu engang stadig relevant og vigtigt. Desuden afslører det de overlappende ligheder og forskelle på tværs af de ideologiske "fløje".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar