tirsdag den 16. marts 2010

Bøsser er ligesom... [indsæt hvad som helst]

Man skal finde sig i at blive sammenlignet med meget, hvis man er homoseksuel og gerne vil have de samme rettigheder som heteroer. I USA (og af og til i Danmark) må homoseksuelle således affinde sig med at blive ikke bare sammenlignet med men sidestillede med zoofile, pædofile, bigamister m.v. Det holder aldrig til syneladende aldrig op med at være et "gyldigt" politisk (læs: tåbeligt) argument, at sige, at, hvis man giver en mand ret til at gifte sig med eller have sex med en anden mand, så er der intet, der forhindrer, at en mand også skulle have ret til at gifte sig med eller have sex med f.eks. en hund, en hest, eller en slange.

Der er altså ingen grænser for, hvad man kan sammenligne homoseksuelle med, når man gerne vil forhindre dem i at have almindelige rettigheder i samfundet. Tricket er at antyde, at hvis ens modstander går ind for den ene slags rettigheder, så går de også ind for alle andre former - derunder retten til at gøre ting, som vi ikke bryder os om.

Rent argumentatorisk kan det være en udemærket ting at sammenligne forskellige fænomener, for at få os til at overveje om lovene nu også giver mening. Men kun i det omfang, at de faktisk er sammenlignelige. Hvis du sidestiller pædofili med det, at voksne mennesker frivilligt har seksuel omgang med hinanden, så overser du en væsentlig forskel på de to fænomener. Din påtagede "modstand" mod pædofili virker dermed egentlig ikke særlig overbevisende, når du netop har sidestillet skadelige overgreb mod børn med voksne menneskers frivillige handlinger, der ikke skader nogen. At homofoberne igen og igen tyer til den slags tåbelige argumenter, viser, at de ikke egentlig har nogen holdbar sag.

Men! Der er åbenbart heller ingen grænser for hvad man kan sammenligne homoseksuelle med, når man gerne vil fremstå som homo-venlig og bruge sin påtagede homo-venlighed til at kæmpe for andre politiske emner. Man kan nemlig vende den om og bruge nøjagtigt det samme argument men med den modsatte intention og konklusion: "Hvis du går ind for homoseksuelles rettigheder - og det gør du jo, ikke? - så må du også gå ind for alle de her ting." Således kan man gøre de, der gerne selv vil fremstå som homo-venlige, forlegne over deres modstand mod andre ting, eller sågar anklage dem for slet ikke at gå ind for homo-rettigheder, når de nu heller ikke går ind for de andre rettigheder, som man selv kæmper for.

Således fremfører meningsmageren fra CEPOS, Jacob Mchangama, i Berlingske det argument, at hvis man går ind for homoseksuelles rettigheder, så skal man også gå ind for alle mulige andre rettigheder til alle mulige andre - inklusiv virksomheder. Han bruger også det omvendte argument: Hvis man ikke går ind for disse ting, så går man heller ikke ind for homoseksuelles rettigheder.

Jacob Mchangama sidestiller bl.a. det at være homoseksuel med det at sælge slik til små børn. (Er vi her tæt på at være tilbage til argumentet om at homoseksuelle er børnelokkere?) Det er forbudt i Danmark at lave reklamer for usunde og skadelige produkter henvendt til en mindreårig målgruppe. Det mener Jacob Mchangama er forkert. Det har han al mulig ret til, men jeg ville ønske, han havde lidt bedre argumenter, end at det er "det samme som" når andre forbyder information om homo- og biseksualitet.

Jacob Mchangama misbruger sin påtagede homo-venlighed, og homoseksuelle generelt, til at kæmpe for sine egne politiske kæpheste. Men ligesom homofoben, der bruger pædofili som argument, ved nærmere eftertanke ikke fremstår som særlig stærk i hans anti-pædofili, så fremstår Jacob Mchangama altså ikke som nogen stærk forkæmper for homoseksuelles rettigheder, når han sidestiller dem med gridske virksomheder, der forgifter små børn. Argumentet kan jo netop lige så godt vendes på hovedet - faktisk er det jo det omvendte argument, der er det oprindelige. Derved kan denne "menneskerettighedsforkæmper" faktisk skade menneskers rettigheder ved at insistere på, at de er strukturelt og juridisk identiske med alt muligt andet. Det bekræfter kun homofoberne i deres tåbelige argumenter!

Argumentet holder kun, hvis der vitterligt ikke er afgørende forskelle på at sælge slik og andet til små børn, og så at informere unge mennesker om, at der findes forskellige former for kærlighed og seksualitet i samfundet.

Det er én ting, at Jacob Mchangama kæmper for industriens ret til uhæmmet markedsføring under dække af, at det er en "menneskerettighedskamp". Men jeg ville ønske, at han ville lade være med at spænde bøsserne foran sin vogn, når han rider sin kæphest. Det må være muligt at argumentere for sin sag uden at tage andre som gidsler. I hvert fald, hvis man mener, man har en holdbar sag.

I øvrigt mener Mchangama også, at det trods alt kan være okay at forbyde reklamer for alkohol og tobak vendt mod mindreårige. Dette fordi, det jo er forbudt at sælge alkohol og tobak til mindreårige. Lad os lige forfølge det argument: Mener CEPOS-juristen virkelig at det vil gøre den homofobiske censur i Litauen okay, hvis homoseksualitet som sådan også var forbudt i landet? Er der ikke nogen væsentlige forskelle på at være forelsket i en person af det samme køn, og så det at gøre børn afhængige af sygdomsfremkaldende og dødbringende giftstoffer?

Den er simpelthen for tynd, Jacob.

1 kommentar:

  1. Jeg sad længe og prøvede på at komponere en kommentar på Mchangamas blog, men ordene ville ikke rigtig falde på plads. Argumenterne udeblev. Tilsidst gik det op for mig, at det er fordi, Jacob Mchangama simpelthen skriver det rene nonsens. Der er ingen logisk sammenhæng i hans argumenter. Så lod jeg være og overlod ordet til alle homo-haderne. De hygger sig så godt, hver gang der er en "pæn" mand i slips, som skriver et eller andet, der kan legitimere en ny flom af hadefulde kommentarer. Hvad Berlingeren skal med Mchangama som skribent er mig ubegribeligt.

    Jeg kunne unde Mchangama en tur til Litauen som homoseksuel sammen med en mandlig kæreste. Han skulle være glad, hvis han kom derfra uden brækkede lemmer - uanset hvor pænt og "straight" han opførte sig.

    SvarSlet