fredag den 5. marts 2010

Censur / selvcensur - Danmark / USA

Politikens oversete og racistiske karikatur-tegning - eller: negere må man godt gøre grin med?

USA fremhæves ofte af naive og barnlige sjæle som "ytringsfrihedens højborg". Selv folk der efter sigende skulle have forstand på noget, lever i en fantasiverden, hvor det mytologiske USA ikke har nogen censurforanstaltninger mod fornærmende eller vulgær tale - eller videre: hvor USA ikke har langt flere af den slags foranstaltninger end Danmark har, for slet ikke at tale om en meget mere udbredt "selvcensur", hvor man gerne overholder visse rammer for sober debat (ikke at jeg er enig i rammerne, men man kan ikke have brugt megen tid i eller på USA, hvis man ikke er klar over, at de eksisterer).

Dette er så åbenlyst i strid med alle kendsgerninger, at jeg ikke gider at bringe dokumentation for det her og nu. Det ville svare til at spilde tid på at bevise, at Jorden er rund eller at ting generelt falder nedad... Det er udemærket og selvfølgelig skal det bevises, men det er nok lidt spild af tid at give sig til det overfor folk, der aktivit benægter disse elementære kendsgerninger, som de uden videre selv ville kunne få dokumentation for, hvis de gad. Det, at de holder fast i en sådan fantasisk forestilling, mens de lever i en verden, der modsiger den fuldstændigt, tyder på, at de nok vil være svære at overbevise.

Det eneste jeg vil slå fast her, det er, at, hvis et større landsdækkende dagblad i USA bragte en racistisk tegning som den, Politiken bragte igår af Mette Dreyer, så ville "helvede bryde løs" mod det dagblad, og de ville meget hurtigt bringe en slags beklagelse overfor sine læsere. Især, hvis det drejede sig om et såkaldt "liberalt" dagblad, som Politiken nok hører ind under.

Jeg ved ikke hvad det betyder, med hensyn til ytringsfriheden og debatklimaet eller race-relationer i hhv. USA og Danmark. Og jeg siger ikke at Mette Dreyers racistiske karikatur-tegning i Politiken nødvendigvis er fordømmelsesværdig (Det er ikke relevant for emnet, men efter min mening er den dum og kedelig - det er jo en 150 år gammel racistisk vittighed, som altså ikke er sjov eller original længere. Hvis man bruger racistiske elementer i sin humor, så skal man eddermame være sjov, for ellers er det jo bare talentløst dovenskab, hvor man i mangel på originale idéer sparker til nogen og regner med, at publikum vil synes det er sjovt fordi det ikke er dem selv. Hvis den racistiske vittighed ikke i det mindste er sjov, så er den vel bare... racistisk?).

Jeg konstaterer blot, at i USA ville den blive fordømt i vide kredse og vække national harme - det er en kendsgerning! Det ville være i alle medier i løbet af ingen tid, hvis et landsdækkende og indflydelsesrigt dagblad gjorde som Politiken og fremstillede afrikanere som primitive og overtroiske stammefolk, der ikke hører til i et moderne "vestligt" samfund. Også selvom det "bare" var satire. Hvis nogen er i tvivl om dette, så kender de ikke meget til forholdene i USA.

Jeg siger ikke hermed, at det er hverken værre eller bedre i USA end i Danmark. Men det er da bemærkelsesværdigt, at i Danmark bliver der ikke løftet et øjenbryn over den slags. Og selv "liberale" og "humanistiske" dagblade smider gerne tankeløst om sig med ældgamle (og kedelige) racistiske karikaturer, uden at nogen overhovedet finder det problematisk - hverken på avisens egen redaktion eller i andre medier.

Snakken om "censur" og "selvcensur" i Danmark kontra USA rammer altså fuldstændigt ved siden af virkeligheden. Der ér kraftige forskelle på Danmark og USA hvad dette emne angår - men forskellene er de omvendte af hvad mange til syneladende går og tror.

1 kommentar:

  1. Dette er et område, hvor man godt kunne ønske sig amerikanske tilstande. Jeg hørte i radioen en sociolog, som lavede paralleller mellem TVs reality-shows herhjemme og den omsiggribende tendens til at svine folk til og gerne anonymt. I reality-shows ser vi hele tiden folk blive valgt fra og hånet, og vi frydes, mens taberne hænges ud. Den fælles tanke blandt alle seere er: "godt det ikke er mig, der er sådan en taber." Taberne er til grin.

    Det er blevet god tone i Danmark at være hård i filten eller ligefrem et dumt svin. Og kampen om IKKE at blive en taber bliver hårdere dag for dag. De mest truede agerer også derfor hårdere over for andre udsatte grupper.

    Det forklarer, hvorfor det netop er DFere (med de dårligste uddannelser og laveste lønninger) og Trykkefrihedsselskabsfolk (hvoraf en del tilsyneladende har svære psykiske skavanker) som træder hårdest nedad i forhold til indvandrere og andre minoriteter. Forklarer, men undskylder ikke.

    Og når de samme mennesker og følgagtige populistiske politikere og debatører så bakker dem op og skræpper op om at fremme "værdipolitikken", mens de i virkeligheden taler om retten til at svine andre grupper til eller ligefrem skade dem, så hopper kæden af.

    Ja, vi skal tale værdipolitik, men det må og skal handle om, at de gammelkendte danske værdier skal tilbage på banen: tolerance, åbenhed, frisind, nysgerrighed - det kosmopolitiske lille land med de åbne arme.

    Du har ret: racisme, som vi ser det dagligt i Danmark, var aldrig gået i USA. Og i USA var folk med den slags holdninger hurtigt blevet identificeret som de ekstremister, de vitterligt er. At bloggen på Berlingske, som du linker til, oven i købet tilhører Jacob Mchangama, CEPOS's ultraliberatiske, USA-glade chef-jurist, gør kun det hele mere grotesk. Han burde tage sig endnu en tur over Dammen og tage ved lære. Eller ligefrem blive der.

    Tak for din blog.

    SvarSlet