torsdag den 11. marts 2010

Hvem er 'Danskeren'?

Agger har været der. Amila har været der. Søren Thomsen har beklaget sig over det. Suzanne Brøgger har gået i dybden med det. Tendensen med at journalister ophæver alt, hvad nogle partikulære danskere gør (uanset hvor få, de er), til et universelt træk ved "danskerne".

Dette gør det lettere for os at finde ind til kernen af den "essentielle danskhed". Alt vi behøver at gøre for at finde den ægte og mest danske dansker, er at lave et klassisk venn-diagram, hvor mængderne er baseret på avisernes overskrifter om de væsentligste essentielle træk ved den monolitiske enhed "danskerne". Baseret på Amilas lille samling af avis-overskrifter har jeg lavet følgende delvise kortlægning af den nationale identitet, kaldet "danskheden".

Det er nu engang praktisk, at aviserne sådan kan fortælle os, hvad der er kernen i "dansk kultur" og "danskhed". En sådan kortlægning af den nationale identitet må også lette integrationen, da det således bliver lettere for "ny-danskere" at forholde sig til, hvad det er, de skal leve op til, for at blive "rigtigt danske".

Problemet med denne tilgang er naturligvis, at en hel del, der betragter sig selv som "danskere", ikke kan leve op til alle disse træk og dermed ikke er særligt danske - det er de færreste, der er inkluderet i samtlige mængder i dette venn-diagram. F.eks. er det kun 6% af den danske befolkning, der kan siges at være "vilde med kokain" og kun 4 ud af 10 af indbyggerne, der er "digitale analfabeter", kun en smule over halvdelen af de såkaldte "danskere" vil beholde lømmelpakken og skattestoppet ... og sådan kan man blive ved. Det kan altså ikke være mange, der lever op til det hele på én gang, men hver og én af disse kriterier udgør ifølge journalisterne essentielle træk ved det at være "dansk".

Til jer, der må se i øjnene, at i ikke er "rigtige danskere", er der blot at sige: tough shit! Det er nationalismens vilkår. Sådan går det nødvendigvis, når man vil definere en national identitet. Alle andre lignende projekter i historien har haft det samme problem: når man laver snævre definitioner, så må man nødvendigvis udelukke nogen. Det er jo ligesom det, der er formålet. At definere er at ekskludere. Om der overhovedet er nogen konkrete danskere tilbage, efter at vi har defineret danskheden, er ikke relevant. 'Danskheden' er en metafysisk størrelse, der eksisterer uafhængigt af, om nogen konkrete danskere kan leve op til den.

Den mytologiske kerne-dansker - eller som Platon ville sige: "idéen om danskeren" - befinder sig nøjagtigt i midten af dette diagram og repræsenterer de danskeste værdier. Det har vi besluttet (dvs. nogle danske medier og journalister - jeg er ikke selv dansker, da jeg udover ikke at leve op til et eneste af ovennævnte kriterier heller ikke har dansk statsborgerskab), da vi påbegyndte det nationale projekt, som startede da vi begyndte at fokusere på "danskhed" som værende noget mere og andet end en juridisk status. Alle andre - alle konkrete mennesker - kan kun være mere eller mindre "danske", idet de kan leve mere eller mindre op til nogle af disse kriterier. Men kun de allerfærreste kan være egentligt og fuldt ud Danske.

PS. Se også: 'Hvad er en rigtig amerikaner?'

7 kommentarer:

  1. Der mangler altså kategorier. Hvad er man, hvis man f.eks. er vild med skattestop og kokain, men ikke kan spille curling?

    SvarSlet
  2. Så er man altså ikke helt dansk.
    Jeg tror som sagt kun det er den mytologiske 'Dansker', der kan leve op til alle kategorier. Alle konkrete "danskere" må finde sig i kun at være mere eller mindre - men aldrig fuld ud - danske.

    SvarSlet
  3. @Wolf: Så er man sansynligvis digital analfabet... :)

    SvarSlet
  4. Hvilken form for licens er der over diagrammet? :P

    Det MÅ kunne bruges - og det bør spredes.

    SvarSlet
  5. @ Poeten: Vi bruger ikke licens her - det her er internettet, så brug du bare løs :)

    SvarSlet
  6. Danskeren er en xenofob, der ser potientielle fjendebilleder i alle ikke danske statsborgere, typisk er det landsby mentalitetens enfoldighed der præger danskeren, der ikke er køkkenskuffens skarpeste knive, men snarere køkkenskuffens flinteøkser.

    SvarSlet