mandag den 30. august 2010

Sådan manipulerer man medierne: et case-study

Afrikansk legende er hovednavn på festival i København
Verdensstjerne fra Congo er inviteret til festival i hovedstaden.
Når København er vært for Womex, den store festival for verdensmusik, sker det efter planen med den afrikanske legende, Papa Wemba, som ét af hovednavnene. Den congolesiske Papa Wemba har siden 1970erne været blandt de mest populære musikere på det afrikanske kontinent og hans særegne blanding af rock og "souskous" - congolesisk rumba - har inspireret både populærmusik og verdensmusik globalt.
Sådan kunne der have stået i en artikel i Politiken om at Papa Wemba skal spille på verdensmusik-festivallen WOMEX i København i oktober. Men det gjorde der ikke. I stedet fik vi denne artikel:
Menneskesmugler er hovednavn på festival i København
Tidligere fængslet musiker fra Congo er inviteret til festival i hovedstaden.
Når København er vært for Womex, den store festival for verdensmusik, sker det efter planen med en afrikansk musiker, der er dømt for menneskesmugling, som ét af hovednavnene.
Selvfølgelig er det da relevant at skrive om det, når en verdenskendt musiker dømmes for kriminelle forhold. Men den omtalte begivenhed fandt sted for 10 år siden og Papa Wembas dom i Frankrig faldt i 2004, og artiklen er pladseret i Politikens "koncert"-sektion. I stedet for at skrive om den koncert og festival, som er den journalistiske anledning til artiklen har de altså valgt at angribe festival-arrangørerne for at invitere et åbenlyst oplagt hovednavn, fordi vedkommende for 10 år tilbage var medskyldig i overtrædelse af Frankrigs immigrationslovgivning.

Det kunne give anledning til spørgsmålet: "Hvorfor hader Politiken verdensmusik?" For jeg tvivler på at avisen præsenterede oplysningen om at the Roling Stones skulle spille i København i 2007 med en artikel der havde som hovedfokus, at Mick Jagger er dømt for besiddelse af narkotika (i 1967), og jeg ved at deres overskrift, da "Guns N Roses" sidst kom til Danmark, ikke var "Amerikansk vaneforbryder spiller i hovedstaden". I det hele taget plejer avisen ikke at fokusere så ekstremt på musikeres kriminelle fortid, når den oplyser om kommende koncerter. Hvorfor så denne undtagelse?

Svaret er næppe, at Politiken "hader verdensmusik". Artiklen er i øvrigt slet ikke skrevet af Politiken - den er et telegram fra Ritzau. Men måske er der andre former for had og mere politiske dagsordener på spil i denne sag. Mit gæt er, at Ritzau-telegrammet ikke er baseret på en pressemeddelelse fra festival-arrangørerne, som den slags ellers plejer at være. Det er i stedet foranlediget af en henvendelse fra en politisk og religiøs lobby-organisation, som har et politisk formål med at sætte fokus på den afrikanske musikers gamle straffeattest.


Hvem skriver nyhederne?
Mit gæt er, at pressemeddelelsen til Ritzau er skrevet den kristne politiske organisation "Reden International". Det er nemlig deres leder, Dorrit Otzen, som citeres i artiklen, og det er sandsynligvis hende der har været det første led i den journalistiske nyhedskæde. Når en politisk interesse-organisation udsender en pressemeddelelse til et af telegram-bureauerne, inden andre når at gøre det samme, så kan den nemlig bestemme den journalistiske vinkling. Dorrit Otzen og Reden International er sandsynligvis ligeglade med verdensmusik og er næppe interesserede i Papa Wemba som sådan, men som de fleste andre interesseorganisationer benytter de gerne den journalistiske nyhedsfabrik til at sætte fokus på sig selv og sin politiske dagsorden.

Hvis den slags gøres sagligt, så er der vel i og for sig intet galt i det. Journalister har travlt og det er fint at specialiserede organisationer kan gøre dem opmærksomme på de politiske og sociale aspekter i et eller andet emne. Men når fortravlede journalister samtidig er uvidende om det emne de skriver om, og ikke bruger tid på selvstændig undersøgelse af kendsgerningerne, så kan mindre hæderlige organisationer shanghaje medierne og fylde dem med mere eller mindre tvivlsomme historier uden hold i virkeligheden. Det kan især gøres når det emne man tager op hører under kultur-sektionen, så det behandles af journalister, som ikke er vant til de samme redaktionelle retningslinier og kildekritik som deres kolleger måske er i afdelingen for kriminal-stof eller indlandspolitik.

Reden International er en sådan uhæderlig og usaglig organisation. Det er en kristen politisk organisation, hvis formelle formål er at arbejde for kriminalisering af prostitution (hvad enten man kriminaliserer købs- eller salgsdelen af en transaktion, så kriminaliserer man altså transaktionen og tvinger selve erhvervet under jorden) og til dette formål benytter de gerne manipulation og andre lyssky midler.

For hvorfor pokker reagerer en anti-prostitutionsorganisation dog på at en musiker, som for 10 år siden var medskyldig i at narre de franske myndigheder til at udstedelse af visum til et antal afrikanske migranter? Hvad har det dog med prostitution at gøre?


Manipulation af offentligheden
Det umiddelbare svar, for de der ved en lille smule om emnet, er: "ingenting". Migranter kommer til Europa af alle mulige grunde - migration og prostitution er ikke det samme. Især folk fra det borgerkrigshærgede Congo har alle mulige gode grunde til at søge mod Europa, med eller uden arbejdstilladelse. Det kan man så mene om hvad man vil, men det er ikke formålet at diskutere migrationsregler her.

De, der ved lidt mere end en smule om emnet, ved til gengæld, at svaret er: "en hel del". For de organisationer (politiske interessegrupper, partier, statslige institutioner m.v.), der ønsker at bekæmpe ureguleret migration og uregulerede migranter, benytter ofte den offentlige utryghed ved prostitution som et manipulatorisk trick til at fremme sin egentlige dagsorden. De hævder (i diamentral modsætning til sagkundskaben og virkeligheden), at hvis vi vil have bugt med (ufrivillig) prostitution, så må vi bekæmpe migration og for at få bugt med de prostitueredes bagmænd, så må vi slå hårdt ned på dem, der hjælper folk med at migrere udenom de statslige kanaler. De fremmer altså deres indvandringsfjendske dagsorden ved at sætte lighedstegn mellem den og (ufrivillig) prostitution.

Det samme gør folk med en anden agenda. De organisationer, som ønsker at bekæmpe prostitution, benytter gerne den politiske modvilje mod migration til at fremme deres dagsorden. De hævder således også, at at ureguleret migration og (ufrivillig) prostitution er det samme og fremmer en fabrikeret myte om, at alle papirløse migranter er tvunet til at prostituere sig (ligesom de iøvrigt fremmer myten om at alle prostituerede er tvunget til det) og at folk, der hjælper migranter med at krydse grænser udenom statslig kontrol, er identiske med kriminelle og voldelige bagmænd for tvungen prostitution. Derfor agiterer de ikke bare for kriminalisering af (både frivillig og ufrivillig) prostitution men også for strengere migrationskontrol, mere lukkede grænser og hårdere straf af migranternes bagmænd.

Den indvandringsfjendtlige og den prostitutionsfjendtlige dagsorden går altså hånd i hånd (eller rettere: de kan gøre det og i denne sag gør de). De to ellers forskellige emner bliver brugt til at styrke og bekræfte hinanden. Nolge tror sikkert på denne vildfarelse, at prostitution og migration er det samme og kan bekæmpes med de samme midler, og kan hverken forestille sig at hverken prostituerede eller migranter skulle kunne have nogen selvstændig handlekraft eller fri vilje - de må alle være tvunget, af de samme bagmænd og med det samme formål. Men for det fleste er det nok blot en taktisk alliance, hvor man manipulerer medier, politikere og folkestemning til på opportunistisk vis at fremme sin egen dagsorden ved at gøre den "identisk" med en anden.

Indtil det taktiske samarbejdet og den retoriske manipulation er foregået så længe, at man ikke længere selv kan skelne i mellem de forskellige emner. Måske er det sket for Dorrit Otzen, lederen af den religiøse organisation Reden International. Måske er det derfor hun udsender en pressemeddelelse - som bliver til et Ritzau-telegram, som bliver til en artikel i Politiken - hvor hun udstiller en musiker, der blot er dømt skyldig i at have bedraget de franske myndigheder til at udstede visum til folk, der egentlig ikke var juridiske berettiget til det, som en ondsindet bagmand for organiseret sex-slaveri. Måske tror hun virkelig at der ikke er forskel. Eller måske er hun en kynisk manipulator, som benytter journalisternes uvidenhed til at udhænge en mand for en forbrydelse han ikke har begået for at fremme sin dagsorden, der går ud på at få medierne, politikerne og offentligheden til ikke at kunne kende forskel.


Ukritisk journalistik
For lad os lige slå fast, hvad det er, Papa Wemba, blev dømt for i 2004: Han er leder af et stort band med en kæmpe entourage af musikere, teknikere, dansere og så videre - folk der rejser med ham, når hans band er på tourné, og som skal have visum til de forskellige stater, bandet spiller i. I en sådan stor og blandet forsamling er det relativt let at inkludere nogle personer, som egentlig ikke hører til bandet, på listen over folk, der får udstedt visum. Disse personer har måske til hensigt at blive og arbejde i det pågældende land i stedet for at tage med bandet hjem igen. Selvom han insisterer på ikke personligt at have været vidende om det, blev Papa Wemba blev dømt for på denne vis at have "smuglet" et antal personer fra Congo ind i Frankrig.

Hvis denne virkelige historie er den virkelige grund til, at Dorrit Otzen og hendes organisation mener, at Papa Wemba "ikke bør have lov til at optræde i Danmark", så bør hun tone rent flag som modstander af ureguleret indvandring (og ytringsfrihed) i stedet for at skjule sig bag påstande om at være "en organisation til bekæmpelse af kvindehandel". Der er nemlig intet i den virkelige sag, som fortæller os, at der var tale om organiseret kvindehandel eller sex-slaveri - tværtimod er alt vi ved, at der var tale om folk, der fik udstedt et visum på falske præmisser, hvorefter de var fri til at forsvinde og gøre hvad de ville. Der er altså tale om det modsatte af tvang: Han er dømt for at have hjulpe folk med at omgå myndighedernes tvang. Det er stadig ulovligt, men det har intet med kvindehandel at gøre.

Dårlige arbejdsforhold eller ej: Det er stadig en journalists pligt at spørge ind til sine kilders motiver og for eksempel stille spørgsmålet: "I er en organisation, der arbejder imod prostitution og kvindehandel - hvad i alverden har det med den pågældende sag at gøre? Hvorfor skal vi bruge jer som eksperter i en sag, der udelukkende handler om visum-bedrageri? Hvor er kendsgerningerne som forbinder de to emner?"


Et ord der beskriver mange ting
Problemet er naturligvis, at den uhellige alliance mellem modstandere af migration og modstandere af prostition allerede har vundet en af de kampe, som er vigtigst for politiske manipulatorer: Kampen om sproget. I årtier har statslige organer og andre tilhængere af statslig kontrol kæmpet for at ændre betydningen af det engelske ord "trafficking". "Trafficking" betyder egentlig bare "transport" - altså transport af varer eller mennesker fra ét sted til et andet, måske henover grænser. Som statsligt-juridisk begreb betyder det dog "transport, som ikke er kontrolleret af stater", dvs transport henover grænser udenom de statslige regulationer og kontrol-mekanismer - eller på dansk: "smugling". Det kan være smugling af silke, alkohol, narkotika, elektronik, bøger og andre varer eller altså af mennesker. Hovedsagen er at det er den kriminaliserede transport af noget, som stater ønsker at kontrollere transporten af (eller lægge skat og moms på), udenom de statslige kanaler.

Det siger sig selv, at hvis man ikke er en stat, så er der væsentlige forskelle på at smugle en ekstra flaske alkohol eller noget andet til sig selv eller over grænsen, så man slipper for at betale de afgifter ens egen stat pålægger den slags, og så at smugle halvandet tons heroin ind i landet, som man har tænkt sig at sælge til desperate narkomaner. Ligesom der er forskel på at smugle en bog ind i et land, hvor den er censureret og forbudt, og så at smugle beriget uran ind i et land for at hjælpe med at bygge en atom-bombe. Eller for at sætte den mere på spidsen: Selvom man kan bruge det samme ord om begge parter, så er der fandme forskel på de, der smuglede jøder ud af Danmark under den nazistiske besættelse, og de nazister som illegalt transporterede jøder fra koncentrationslejre til udryddelseslejre i slutningen af krigen.

På samme måde er der væsentlige forskelle (fra det ikke-statslige perspektiv) på at hjælpe folk ind i et land, så de kan gøre hvad de vil dér, og så at tvinge folk ind i et land og holde dem som slaver.

Det er en skændsel at en organisation som Reden ikke er i stand til at skelne mellem de to sidstnævnte fænomener, og det er en større skændsel, at ingen i de forskellige journalistiske og redaktionelle kanaler denne historie har været igennem har rejst spørgsmålet. Men sagen er desværre typisk. Det er som antydet ordet "trafficking", der udgør den afledningsmanøvre, som gør, at manipulatoriske organisationer kan "trylle" den ene sag om til en historie om den anden sag. Begge er eksempler på "trafficking" - altså transport, som omgår den statslige kontrol - men trafficking dækker over en enorm række af ting, som ikke har andet til fælles.


Det manipulatoriske associationstrick
Men for at legitimere sine kontrolinstanser og stadigt mere restriktive politik på diverse områder, har staterne og andre institutioner arbejdet på at skabe forvirring omkring dette ord, så folk (bl.a. journalister og politikere) tror at alle de ting, det dækker over, i virkeligheden er "det samme". De samme ord - "traffcking" og "menneskesmugling" - bliver nu brugt både om idealistiske eller medmenneskelige folk, der hjælper flygtninge til at undgå forfølgelse og tortur, og om kyniske slavehandlere, der mishandler andre. At denne sammenblanding og begrebsforvirring gør det umuligt at forholde sig konstruktivt og positivt til ofrene for henholdsvis statslig forfølgelse og organiseret slaveri, bekymrer tilsyneladende hverken lobby-grupperne, staterne eller de overstatslige institutioner, der også kaster rundt med begrebet i sine konventioner og rapporter.

Det er i så høj grad lykkedes at sætte lighedstegn mellem alle de vidt forskellige fænomener, der kriminaliseres under betegnelsen "trafficking", at journalister ikke længere spørger "hvad har en anti-prostitutionsorganisation dog at gøre med en sag om visum-bedrageri?" Bare de hører ordet "trafficking" så bliver associationerne gjort for dem og deres selvstændige og kritiske tankegang sættes ud af spillet. Hvis man gentager ofte nok, at to ting hører sammen - uanset om man argumenterer for det eller ej - så vil de på et tidspunkt komme til at "høre sammen" i modtagernes bevidsthed. Den menneskelige hjerne er ikke så "rationel" som vi gerne bilder os selv ind - den foregår i høj grad ved associationer og ved at sammenkoble ting, der ofte har vist sig sammen - også selvom der ikke er nogen logisk forbindelse mellem dem.

Heri består det manipulatoriske trick, som en række journalister er blevet udsat for, og som den kristne organisation Reden benyttede sig af. Derfor kan de stille sig op og tale for migrationskontrol og censur uden at nogen i pressen spørger hvad disse emner dog har at gøre med deres erklærede formål om at "hjælpe" prostituerede. Derfor kan en sådan organisation hænge en ganske uskyldig verdensmusik-festival og en musiker, der har udstået sin straf, ud og sætte dem i forbindelse med alverdens afskyelige forbrydelser.

Endvidere kan det hævdes, at de i samme ombæring udfører en praksis, hvor de bevidst eller ubevidst arbejder for at sætte associationer mellem ting som "afrikaner", "illegal indvandrer", "kriminel" og "organiseret sex-slaveri".


Den saglige sammenhæng
Der er naturligvis - desværre - i nogle tilfælde forbindelser mellem "trafficking" som ureguleret migration og "trafficking" som organiseret kvindehandel / sex-slaveri. Det er klart at organisationer, der specialiserer sig i illegal transport af den ene slags "varer" over grænser, også vil kunne have oplagt ekspertise i at transportere andre "varer" udenom den statslige kontrol.

Men for folk, der vitterligt bekymer sig om ofre for tvungen prostitution, er den politiske konklusion den omvendte af hvad statslige og pro-statslige institutioner forsøger at bilde folk ind. Des mere menneskelig migration (hvad enten det drejer sig om flygtninge eller folk, der migrerer for arbejde eller i håb om en bedre tilværelse) kriminaliseres, des mere vil migranter være i hænderne på stadigt mere kriminelle netværker, som kan finde på at misbruge migranterne, der på grund af staternes migrationsfjendtlige politik ikke har nogen vej ud af de kriminelle netværkers greb. Og des sværere det er for migranter at finde lovlige måder at tjene til tilværelsen, des mere må de nødvendigvis beskæftige sig i den uformelle (og nogle steder i sig selv kriminaliserede) sektor - såsom prostitution.

Ønsker man at afskaffe tvungen prostitution vil man altså arbejde for at løsne den tvang og kriminalsering, der er i forbindelse med migration og skabe flere legale måder at migrere og arbejde på. Hvis ens politiske hensigt blot er at få prostitution kriminaliseret uanset hvilke konsekvenser det måtte have for de prostituerede, så kan man selvfølgelig godt gøre som Reden og forsøge at skabe en positiv sammenkædning af indvandrerfjendtlig og prostitutionsfjendtlig politik. Ønsker man derimod at folk skal have frihed og styrke til at komme ud af en situation og få kontrol over sit eget liv, så arbejder man næppe for at de skal kriminaliseres og kontrolleres af stater og gøres afhængige af voldelige bagmænd.



For lidt sagligt funderet læsning om dette emne:
- "Forget Victimisation: Granting Agency to Migrants" af Laura Agustín (se også resten af hendes artikler)
- "Afrikanske drømmer på europeiske gater" - forskningsrapport med interviews med nigerianske prostituerede i Norge og deres drømme og motiver, af Skilbrei, Tveit & Brunovskis
- "Young Woman Seeks Better Life" - forskningsrapport med interviews med østeuropæiske prostituerede i Norge og deres motiver og drømme, af Irina Polyakova
- "Når hjælpen rammer ved siden af" - artikel om Redens praksis overfor migrant-kvinder
- "Kvindernes egne stemmer" - kronik om misforholdet mellem politik og virkelighed for migrante prostituerede i Danmark
- "Når man ikke kan redde sig selv, kan man redde nogle andre" - interview med filminstruktør Annette K. Olesen om hendes research-arbejde blandt afrikanske prostituerede i Danmark
- "Women Are the New Coyotes" - artikel med indblik, på godt og ondt, i nogle amerikanske menneskesmugleres motiver (se også de andre relaterede artikler i bunden)

Og så er der også mine egne:
- "Anti-prostitution som anti-migration" og "SF: Udlændinge har ingen fri vilje", der begge handler om problemerne ved at sætte lighedstegn mellem migranter og slaver, dvs om den kyniske manipulation af kampen mod kvindehandel til legitimering af kampen mod indvandring og andre fænomener.

1 kommentar:

  1. Det er typisk... Så er man uden net og så går du ellers bare amok med skriverier!

    Fantastiske tekster ellers, selvom jeg dog ikke lige har haft tid til at nå den her igennem endnu ;)

    SvarSlet