onsdag den 10. november 2010

X politiske teser

Oprindeligt bragt på Modkraft 15.juli 2010

Først: Det er længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg her (eller andre steder). Det beklager jeg.
Dernæst: Nu hvor det “agurke-tid” / sommerferie, og der derfor i følge etableret mytologi ikke “sker noget” af betydning, tænkte jeg, at vi måske kunne tage en diskussion om noget, der ikke er aktuelt her-og-nu, men er af mere principiel og generel karakter.

Jeg har nedskrevet nogle generelle og abstrakte “teser” om politisk og social forandring. De har alle noget at gøre med den “mål og midler”-diskussion, der af en eller anden grund altid gav anledning til dybe suk og og konflitksky angst hos de fleste ældre aktivister, da jeg som knægt sluttede mig til den venstreradikale bevægelse. Jeg synes ikke diskussionen er så farlig igen. Under alle omstændigheder er den dybt nødvendig: Hvis vi vil forandring, er vi nødt til at overveje hvad vi vil og hvordan vi kan opnå det.

Følgende betragtninger er formuleret i meget generelle vendinger. De repræsenterer mine egne konklusioner og overvejelser baseret på egen erfaring, samtaler og studier (en del af dem er opsummeringer af ting, jeg har følt var problematiske i forbindelse med nogle af mine med-bloggeres og –debattørers indlæg og kommentarer her på Modkraft). Adskillige af dem er forhåbenligt rene banaliteter for enhver venstrefløjser, mens andre måske vil være provokerende for nogle.

I det omfang vi er dybt uenige i teserne, tror jeg godt man kan sige, at det afspejler nogle grundlæggende ideologiske forskelle mellem forskellige venstrefløjsretninger samt forskellige opfattelser af, hvad der egentlig er væsentligt.

Dermed ikke sagt, at jeg mener de alle er absolutte regler og den eneste “sande lære”. Der er tale om teser, som jeg kaster ud til debat (en anden tese kunne være, at der ikke findes absolutte regler, som ikke er til debat). Men de er alle noget, jeg mener, er vigtigt at få sagt og at have med i overvejelserne angående venstreorienteret strategi - uanset om der er tale om udenomsparlamentariske venstreradikale aktivister, parlamentariske politikere eller måske identitetsbaserede enkeltsagslobbyister.

Som sagt er hver og én af dem til debat. Du er også mere end velkommen til at give dine forslag til andre teser for venstreorienteret strategi, som du mener er vigtige. Indlægget her hedder “X politiske teser”, fordi der naturligvis altid kan lægges flere til eller trækkes fra.

Udover at de er formuleret generelt og abstrakt og så kort som muligt (mange kræver sikkert yderligere uddybning og diskussion), så vil den kvikke læser opdage, at de fleste (hvis ikke alle) egentlig kredser om de samme emner og bare er forskellige formuleringer af det samme budskab.

TESERNE:

1. Du kommer ikke til venstre ved at gå til højre. At gøre eller sige ting, der er i modsætning til dit projekt, fører dig væk fra projektet - ikke tættere på.

2. Det nytter ikke at løse et problem ved at skabe et nyt.

3. Reformer er nødvendige skridt på vejen, men ikke hvis de besværliggør videre fremskridt eller andre kampe.

4. Reformer er bedst, hvis de letter den videre kamp og svækker det system, vi er oppe imod.

5. Kæmp og tal for dig selv og dine interesser, men med solidaritet og respekt for andres perspektiver og kampe - uden at stille dig i vejen for dem.

6. Lyt til andre, men du kan kun tale for dig selv. Lad være med at bilde dig ind, at du kan repræsentere eller tale på andres vejne, eller at du til fulde kan forstå deres situation. Til gengæld kan du hjælpe andre med at blive hørt.

7. Hold øjnene på målet, men pas på med at stirre dig så blind på det, at du ikke kan se, hvor du går nu, eller hvordan man kan komme derhen.

8. ’Godt’ er ikke ’godt nok’. Det gode kan altid blive bedre. Men pas på, at ’Det Bedste’ ikke bliver ’det bedres’ fjende. Lad ikke et forestillet perfekt ’ideal’ stå i vejen for virkelige forbedringer, bare fordi de ikke kan leve op til idealet. Forandringer skal starte et sted i virkeligheden.

9. Kæmp for forandringer her og nu, men uden at glemme mål eller retning.

10. De midler du bruger, vil også bruge dig. De midler du bruger til at skabe politisk forandring vil selv blive en del af den politiske forandring og påvirke hvad du kan gøre i fremtiden. Sørg for at du kan stå inde for dem, og at der er overensstemmelse mellem hvad du vil og hvad du gør.

11. Vi lever alle i det samme samfund, selvom vore situationer, perspektiver, placeringer og muligheder i det er forskellige. Alle kampe hænger sammen på den måde, at dine handlinger påvirker andres muligheder.

12. Vær bevidst om dine egne privilegier og dine muligheder. Andre er ikke i samme situation som dig. Du har et uendeligt ansvar for dine handlinger. Det vil sige: Du kan altid lære mere om hvordan det du tager for givet påvirker andre. Det kræver at du er åben for andres kritik. At begå fejl gør dig ikke til en dårlig person. At nægte at lytte til dem gør dig til en dårlig allieret.

13. Forsøg at praktisere grundløs solidaritet. Vi er alle påvirket forskelligt af det sociale, økonomiske og politiske system og hierarki. Vore kampe og interesser er altså ikke ens, ligesom vor udbytning og undertrykkelse ikke er ens. Glem idéen om at der er ét fælles grundlag for solidaritet. Forskellige kampe med forskellige udgangspunkt kan sagtens understøtte hinanden uden at nogen er vigtigere end andre.

14. Alle mål kan revideres. Alle samfund kan forandres og forbedres. Kampen er aldrig fuldent. Der er intet årtusinderige. Der er ikke én ting, der bare må gøres, så alt bliver godt. ’Revolutionen’ i denne forstand er en verdensfjern utopi.

15. Revolutionen begynder idag eller slet ikke. ’Det kommende samfund’ kan ikke vente på en magisk begivenhed, der aldrig kommer, hvis man ikke går igang med at realisere ’det kommende samfund’ her og nu. Praktisér dit politiske og sociale mål så vidt muligt i alle dine sociale relationer her og nu.

16. Det er ikke vigtigt at du eller dit parti bliver valgt ind eller udnævnt til politiske positioner, hvis du ikke kan bruge dem til at opnå dit mål eller hvis du må opgive eller revidere dit mål for at opnå disse positioner.

17. En organisation eller institution er aldrig vigtigere end de individer, den består af - eller af de invidider den ikke består af. Det fællesskab, som ikke er gavnligt for konkrete individer, har udspillet sin rolle.

18. Hvis du kan løse problemer i fællesskab med andre i stedet for at benytte systemet og bede om indgriben fra oven, så er det at foretrække. Vi kommer ikke tættere på selvstændighed ved at bede vore herskere om at løse vore problemer og vi bryder ikke med magtens system ved at bekræfte dets nødvendighed. Der er dog ingen skam i at bede om hjælp udefra, hvis de rette sociale forhold ikke er til stede – ingen bør lide for ideologisk renhed.

19. Rettigheder gives ikke. De må tages. Den ret eller sejr, som ikke forsvares i dag, kan være væk i morgen. Rettigheder er ikke noget magtens system giver dig af sin gode vilje eller af idealistisk ideologi. Ethvert frirum er et resultat af kamp. Det frirum som ikke forsvares vil blive gen-kolonialiseret og integreret tilbage i systemet.

20. Der er ikke nogen modsætning mellem reform og revolution. Men der er forskel på ’reformisten’, hvis mål er forandringer indenfor det samme system, og ’den revolutionære’ som ønsker reformer, der peger ud over og i sidste ende bryder med systemet.

21. Du kan ikke bryde med systemet ved at reproducere dets mekanismer eller at tænke på samme måde som det, du er imod. Hvis du ønsker noget nyt, så må du finde nye måder at gøre tingene, nye måder at løse problemer, og nye måder at tænke på.

22. Den måde du organiserer dig på og træffer beslutninger sammen med andre, bliver en vane, som vil følge dig i dine andre forhold. Din organisations beslutningsstruktur vil derfor være en mini-model for den retning i vil påvirke samfundet i.

23. Magt korrumperer. At bruge magt for at gøre godt er tiltrækkende, men ekstra farligt, for det gør magten til noget godt. Det er svært at give slip på de midler, der bruges i den gode sags tjeneste.

24. Hvis det, du gør, er sjovt, hvis det føles godt, hvis det gør dig selv og andre gladere, så kan det være tegn på, at det går i den rigtige retning. Det gør det i hvert fald sandsynligt, at i vil fortsætte med at gå i den retning, uanset hvor den fører hen. De fleste vil helst fortsætte med at gøre det, der er rart, og stopper før eller siden med det, der er kedeligt og surt. Det nytter altså ikke at kræve selvopofrelse idag til fordel for “lykke” i et fremtidigt og fjernt samfund.

Som sagt er alt til debat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar