fredag den 12. november 2010

Uhrskovs kamp for den "hvide race "  "vestlige civilisation"

Jyllandspostens tågehorn og en af Dansk Folkepartis "intellektuelle", ultra-nationalisten, monokulturalisten og - nu tør jeg godt sige det: racisten - Morten Uhrskov Jensen, har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Partiet havde ellers betalt ham for at han kunne dandere den på et halvt års orlov mens han skrev sit xenofobiske kampskrift, 'Et delt folk', men nu har han altså meldt sig ud, fordi han ikke mener at partiet går langt nok i opdelingen af Danmarks befolkning.

Han er bl.a. blevet sur på DF og Pia Kjærsgaard, fordi det ikke er lykkedes dem at få indført ægte racistisk inddeling af befolkningen, så rettigheder tildeles folk på baggrund af deres etniske og geneologiske afstamning. Om den seneste aftale mellem regeringen og DF skriver han således:
»Pia Kjærsgaard udtaler, at nu er det blevet umuligt for somalieren at få familiesammenføring med en fra Somalia. Det passer simpelthen ikke. Hvis somalieren er dansk statsborger med somaliske rødder, så kan vedkommende gøre det efter EU-reglerne. Det er massivt vælgerbedrag efter min bedste vurdering.«
Lad os lige tage den igen. Morten Uhrskov skriver: "Hvis somalieren er dansk statsborger..."

Ja, for helvede Morten, hvis "somalieren" er dansk statsborger, så er han jo ikke somalier ifølge dansk lovgivning og "vestlige" rettighedstraditioner - så er han dansk statsborger! Uhrskovs problem er altså ikke, at danske statsborgere generelt har nogle rettigheder. Hans problem er, at danske statsborgere med bestemte forfædre - afrikanske - har de samme rettigheder som andre danske statsborgere, og at de i det hele taget kan blive danske statsborgere. Kunne han ikke lige så godt melde klart ud og sige, at han er sur over, at negere kan være danskere og få samme rettigheder som de hvide?

Morten Uhrskov Jensen er et pragteksemplar på den hvide races kulturelle overlegenhed.
NB. Billedet er manipuleret
I et moderne "vestligt" demokrati er en statsborger naturligvis en statsborger og alle statsborgere er ligestillede i statens øjne og har derfor samme rettigheder. Men for Morten Uhrskov Jensen er en person med afrikanske forfædre altid en afrikaner og kan ikke blive dansker og bør derfor ikke have samme rettigheder som danskere, uanset hvor meget dansk statsborgerskab han end har.

Uhrskov mener selv, at han forsvarer "den vestlige kulturkreds og dens muligheder for fortsat at hævde sig som en selvstændig civilisation." Her ser vi altså et eksempel på, hvad der også kan menes, når folk taler om de såkaldte "vestlige værdier". For Uhrskov er "vestlige værdier" ikke noget med demokrati, rettigheder og statsborgerskab, men noget med medfødte og nedarvede privilegier, der giver forskellige juridiske rettigheder til forskellige befolkningsgrupper.

Det har han jo for så vidt ret i - denne racistiske tankegang og samfundsmodel er også en del af den vestlige kulturarv. Begrebet "den vestlige kulturkreds" er - ikke tilfældigt - sammenfaldende med det, der historisk blev kaldt "den hvide race", som igennem flere hundrede år håndhævede sin globale dominans med vold, mord og undertrykkelse. "Vestlige værdier" er ikke udelukkende demokratiske, og det er Morten Uhrskov Jensen et strålende eksempel på.


PS. Et vittigt ordspil om at Uhrskov ikke bryder sig om folk fra urskoven ville være oplagt, men også lidt for plat, så det har jeg undladt.

6 kommentarer:

  1. Som jeg har skrevet på min egen blog: man kan godt gyse ved tanken om, hvor en person som finder DF for slapt i stedet melder sig ind.

    SvarSlet
  2. Det er da simpelthen også utroligt hvad der bliver kastet ud af sindsyge udtalelser for tiden... Hvilket jeg har forsøgt at illustrere på min blog =)

    Peer Plus: Gyse ved tanken? Jeg mener at huske citater fra UWP der omhandler "taktik" og hvorvidt DNSB er "taktisk forkert" med deres hagekors og gejl - i stedet bakker de op om DF hvis jeg husker ret. Grundlæggende mener de vist alle sammen det samme, men pakker det forskelligt ind rundt omkring.

    SvarSlet
  3. Manden er efterhånden bindegal, det kører mere og mere ud på et overdrev.

    I hans seneste blogindlæg på JP kommer han også med en sjov forudsigelse :

    "Vi kan glæde os over, at euroen som det første bryder sammen inden for de næste år. Derpå vil EU hastigt disintegrere, og Europas lande vil genvinde deres uafhængighed. I kølvandet på EU´s overgang til historiebøgerne vil Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Belgien (som bliver delt i to), Holland, Sverige og også Danmark omlægge deres udlændingepolitik, og det europæiske kontinent vil lukke af for al muslimsk indvandring."

    Han fortsætter så med at sammenligne EU med nazismen, og EU-modstandere med modstandsbevægelsen (jubii, der får jeg lov at være med).

    SvarSlet
    Svar
    1. Morten Urhskov er en af de dygtigste lærer/politiker i landet, den eneste faktuelle af slagsen, måske ekstrem i sine holdninger, men har altid styr på sine tal.

      Slet
  4. Polyb: Sshhh! Tal pænt om vores næste integrationsminister!

    (I do wish I were joking.)

    SvarSlet
  5. http://p77.dk/blogs/shansen/516-kvalmende-morten-uhrskov-og-helmuth-nyborg

    Bare for at opdatere udviklingen i den hadefulde andedam.

    SvarSlet