mandag den 22. februar 2010

At holde hovedet koldt

Jeg debuterer idag som blogger på Modkraft.dk, med dette essay, der er en hyldest til langsomheden og viljen til at sige: "Nej, det gider jeg simpelthen ikke at beskæftige mig med" eller: "Lad os lige givet det et par dage og så se, hvor vigtigt det ser ud". Derudover kommer vi ind på en tendens, der har været her i februar 2010 til at torsdag åbenbart er den ugentlige dag, hvor medier og politikere går i hysterisk selvsving.

Læs "Hurra for de langsomme medier" på Modkraft.

torsdag den 18. februar 2010

Forbud mod tegninger på vej

Politiken bragte den 16. februar en artikel med overskriften "S vil forbyde lovlig børneporno". Hvis vi lige ser bort fra den besynderlige overskrift, og overser den kendsgerning, at de fleste ting, der kræves kriminaliseret vel som udgangspunkt er netop lovlige, inden de forbydes, så er resten af artiklen altså også et slaraffenland af logiske og metafysiske kortslutninger. Det er ikke (kun) journalistens skyld, for artiklen består mestendels af citater fra såkaldte myndighedspersoner - folk med politisk magt over andre - omend citaterne selv illustrerer en manglende evne til at skelne mellem realitet og fantasi, som normalt karakteriserer folk, der netop er blevet erklæret "umyndige".

Vi vil her se på de principielt politiske og praktiske retssikkerhedsmæssige aspekter og problemer ved et sådant forbud og undersøge om det, hvis det vedtages, vil kunne danne retspolitisk præcedens for kriminalisering af andre tegninger og ytringer. Men først er det altså nødvendigt med noget begrebsafklaring, hvis vi skal kunne forholde os rationelt til emnet.

onsdag den 17. februar 2010

Selvbestaltede juridiske instanser og en selvbestaltet politisk leder

"Gårsdagens" (jeg påbegyndte dette essay fredag den 12/2, men valgte at holde lang weekend i mellemtiden) store samtaleemne i det tegneserieland, der kaldes "Danmark" - eller rettere: i det parallel-univers, der er medie- og politik-Danmark - var historien om nogle såkaldt "selvbestaltede juridiske instanser", som angiveligt skulle "bestemme i Vollsmose". Som med så mange andre beslægtede historier i den seneste tid i denne indelukkede og selvopretholdende fantasiverden, viste det sig hurtigt, at der ikke var noget kød på den - den var faktisk en and - så inden dagen var omme, var luften gået ud på også dén ballon. Inden da havde den dog nået at få sit eget liv, og politiske kræfter (som oven i købet udgiver sig for at bedrive journalistik og nyhedsformidling!) uden hverken kompetance, viden om sagen, realitetssans eller nogen form for hæderlighed nåede at blæse den op til ét af de afgørende tegn på at Dommedag er nær.

Det samme skete i sidste uge, hvor desperate og hysteriske dommedagsprædikanter udråbte en lillebitte og fuldstændig harmløs historie, til Danmarks undergang - helt bogstaveligt! - for, efter at have sovet adrenalinrusen ud, at beklage og konstatere, at landet alligevel nok ville overleve. Dette ville næsten være morsomt, men egentlig er det bare tragisk, og man må føle en vis væmmelse ved at overvære disse sidste krampetrækninger fra en selvbestaltet gruppe, der desperat forsøger at fastholde det skræmmebillede, der har givet dem magt de sidste mange år.

Det var det selvsamme medie, som startede historien, der også lagde den i graven igen og beklagede at være løbet med usande rygter - altsammen indenfor det samme døgn. Nu er en del af både dette og andre mediers tekster, derfor blevet trukket tilbage, slettet eller ændret, hvilket er lidt ærgerligt, for der var faktisk nogle formuleringer iblandt dem, som jeg fandt særdeles interessante - filosofisk interessante, naturligvis. Jeg er mindre interesseret i den konkrete historie, end i de reaktioner, der kom på den, og hvad de viser om, hvad der kan siges og ikke siges - og dermed hvad der ikke kan tænkes - indenfor den politiske diskurs.

Mange af de journalistiske formuleringer og prioriteringer viste nemlig, at der er politisk teoretiske og praktiske spørgsmål, der ikke kan diskuteres, fordi svaret simpelthen bliver taget for givet, selvom det på ingen måde er afklaret. Adskillige medier kom i deres selvsving omkring den pågældende (falske) historie til at afsløre, hvad der kun kan betegnes som en blind og autoritær system-tiltro, hvor ingen af de grundlæggende politiske antagelser nogensinde er blevet udsat for den mindste kritisk analyse endsige et forsvar. Jeg vil derfor gerne gå i filosofisk klinch med mediernes skriverier fra igår, selvom de hæderlige af dem altså har trukket dem tilbage og beklaget.

Det følgende bliver en længere og måske lidt rodet samling af tanker afledt af hele denne tåbelige affære.

fredag den 12. februar 2010

Colin Ward in memoriam

Jeg har netop modtaget en email med følgende besked:
We regret to announce that our good friend Colin Ward died last night in hospital, 11 February, after being admitted for 24 hours. A notice will appear in The Guardian with details of the funeral which Harriet Ward does not expect to occur for at least a fortnight.
Til de der ikke måtte vide, hvem Colin Ward er, så var han såmænd bare en af de mest produktive og ihærdige anarkister i det 20. århundrede - både i form af sit forfatterskab, sine teoretiske bidrag og sin aktive deltagelse i sociale kampe.

torsdag den 11. februar 2010

Men i princippet er det rigtigt....

En familie, bestående af far, mor og en 5-årig datter, kørte galt, da en flok hjorte løb ud foran deres bil på motorvejen mellem Kolding og Vejle i juni sidste år. Moderen og barnet slap med skader, men ulykke kostede faderen livet.

Som om dette ikke var tragisk nok, fik de to overlevende endnu et slag, da de danske myndigheder informerede dem om, at de nu skulle gøres hjemløse og udvises af landet, fordi de var blevet familiesammenført med den nu afdøde mand, og deres opholdstilladelse i Danmark altså var afhængig af hans. Når han er død, så har de ikke længere nogen ret til at være i Danmark. Den 5-årige Christina, som er født og vokset op i Danmark, skulle altså udvises til Albanien sammen med sin mor, hvor hun aldrig har været, og ikke har noget forhold til. Ikke bare oveni at hun mistede sin far - men fordi hun mistede sin far.

Sådan er loven. Sådan er den udøvende praksis i Danmark. Og sådan er det princip, som lovene, beslutningerne, administrationen, og diskussionen i Danmark bygger på. Denne tragiske sag er en naturlig og logisk konsekvens af det princip, der er gældende i Danmark, og den er i klar overensstemmelse med de love og det juridisk-politiske system, der er vedtaget på baggrund af dette princip. Mere er der altså ikke være at sige til det, hvis man går ind for dette princip.

mandag den 8. februar 2010

Principielle uenigheder

Det var ikke meningen, at det skulle blive en serie, men lad os bare kalde dette indlæg "Noget om principper Del III" (se Del I og Del II), og så er denne pseudo-serie forhåbenligt også overstået. Jeg vil såmænd blot bringe et uddrag fra kronik Johan Troels Lorentzen og Mads Strarups kronik i Politiken, 4. februar 2010: "Når man formulerer undertrykkelse".

Kronikken handler om meget mere, men dette citat opsummerer meget præcist noget af det, jeg har forsøgt at sige på denne blog det sidste års tid - ikke bare med hensyn til begrebet principper, men også omkring et andet emne, jeg har beskæftiget mig med her; nemlig de principielle forskelle mellem den relativistiske national-konservatisme og den liberal-demokratiske rettighedstænkning og deres principielt uforenelige syn statens rolle og borgernes frihed. Men mere fundamentalt illustrerer den, at der er forskellige praktiske konsekvenser af at tage udgangspunkt i forskellige filosofiske menneske- og samfundssyn.

søndag den 7. februar 2010

Lidt mere om principper - og om virkeligheden

Noget om principper del II (se del I her):
Hvis man mener, at en lov er udtryk for et godt og rigtigt princip, så er det noget fordrukkent vrøvl, at sige, at de konkrete konsekvenser af denne lov eller dette princip, når det udføres i praksis, er "tragiske". Hvis man mener, at lovens virkelige konsekvenser i virkeligheden er tragiske, samtidigt med, at man hylder selve loven og dens princip, så er der jo ingen sammenhæng overhovedet mellem ens opfattelse af lov og virkelighed, teori og praksis, eller stat og mennesker. Gode love er naturligvis ikke love, der medfører tragiske konsekvenser, når de implementeres. Politiske love har konsekvenser i virkeligheden og kan naturligvis ikke adskilles fra den måde, de påvirker menneskers liv. Ellers kunne politik lige så godt være teologi i stedet.

fredag den 5. februar 2010

Politiken afslører metafysisk gennembrud

Min underkæbe var tæt på at ramme bordet, da jeg så denne overskrift i Politiken: "Læger får kontakt til mand uden bevidsthed". Selvom jeg havde en mistanke om, at det var en af de sædvanlige fup-titler, hvor artiklen ikke kan holde, hvad overskriften lover, så var jeg naturligvis nødt til at klikke på den og se, hvad der dog kunne gemme sig bag en så spektakulær overskrift.

Det ville jo ikke bare være et sensationelt gennembrud for metafysikken og bevidsthedsforskningen, hvis det virkelig var sandt, at nogle læger havde fundet en måde at kommunikere meningsfuldt med væsner, der ikke har nogen bevidsthed. Det ville ligefrem være en omdefinering af hvad begrebet 'bevidsthed' indebærer. Pyt med det praktiske spørgsmål om "kontakt til bevidst liv i rummet" - nu har vi en maskine, der kan give os "kontakt" til ikke-bevidst liv! Andre ville også være nødt til at omdefinere begrebet 'kommunikation', da det ikke længere ville være holdbart at antage, at der nødvendigvis er en afsender, en modtager eller intentioner gemt i al kommunikation.

onsdag den 3. februar 2010

This is how it's supposed to be

Det er sådan her, det bør være. KRS-ONE taler her om, hvordan hiphop-kulturen og -industrien burde være - og om hvordan det desværre reelt er. Og som altid, når det drejer sig om læremesteren, rummer de vise ord også en livsfilosfi med kommentarer til, hvordan det burde være generelt, ikke bare med hensyn til hiphop men i livet. KRS-One bruger ikke bare hiphop til at kommentere samfundet og udtrykke noget etisk - for ham er hiphop noget etisk, idet det er en filosofi, der rummer et sæt værdier og dyder, der rækker langt udover de enkelte subkulturelle udtryksformer og danner en hel livsfilosofi.