mandag den 30. august 2010

Sådan manipulerer man medierne: et case-study

Afrikansk legende er hovednavn på festival i København
Verdensstjerne fra Congo er inviteret til festival i hovedstaden.
Når København er vært for Womex, den store festival for verdensmusik, sker det efter planen med den afrikanske legende, Papa Wemba, som ét af hovednavnene. Den congolesiske Papa Wemba har siden 1970erne været blandt de mest populære musikere på det afrikanske kontinent og hans særegne blanding af rock og "souskous" - congolesisk rumba - har inspireret både populærmusik og verdensmusik globalt.
Sådan kunne der have stået i en artikel i Politiken om at Papa Wemba skal spille på verdensmusik-festivallen WOMEX i København i oktober. Men det gjorde der ikke. I stedet fik vi denne artikel:
Menneskesmugler er hovednavn på festival i København
Tidligere fængslet musiker fra Congo er inviteret til festival i hovedstaden.
Når København er vært for Womex, den store festival for verdensmusik, sker det efter planen med en afrikansk musiker, der er dømt for menneskesmugling, som ét af hovednavnene.
Selvfølgelig er det da relevant at skrive om det, når en verdenskendt musiker dømmes for kriminelle forhold. Men den omtalte begivenhed fandt sted for 10 år siden og Papa Wembas dom i Frankrig faldt i 2004, og artiklen er pladseret i Politikens "koncert"-sektion. I stedet for at skrive om den koncert og festival, som er den journalistiske anledning til artiklen har de altså valgt at angribe festival-arrangørerne for at invitere et åbenlyst oplagt hovednavn, fordi vedkommende for 10 år tilbage var medskyldig i overtrædelse af Frankrigs immigrationslovgivning.

torsdag den 26. august 2010

Fup-historier fra fiktivt æventyrland

Politiken afslører falskheder i Fantasi-land
Billed-bladet har skrevet en "fup-historie" om et "royalt bryllup i Grækenland", kan vi lære i Politiken. Hvorfor i alverden skulle vi dog bekymre os om det? kan man så spørge. Alt der står i Billedbladet er jo fiktion og handler om fiktive mennesker i en fantasi-verden. Det er historier skrevet for folk, der gerne vil drømme sig væk fra denne verden, ikke "journalistik".

Derfor kan man for det første undre sig over, at et "seriøst dagblad" som Politiken overhovedet giver det så meget spalteplads (tre artikler!) at et ugeblad, der er jævnligt er fuldt af fup og fiktion, har skrevet en novelle om en begivenhed, der ikke havde fundet sted endnu. I det mindste burde en sådan historie vel højst være pladseret i avisens kultur-sektion. Men hvorfor skriver jeg nu om det?

mandag den 23. august 2010

Medier der gør dig dummere

Der er medier og nyheder, som ikke gør en klogere - dem, der egentlig ikke rigtig lærer dig noget nyt, og som det egentlig bar er spild af tid at læse. Og så er der medier, som man faktisk bliver dummere af at læse - medier som forsøger at trække dit intelligensniveau lidt ned, at gøre dig lidt mere skeptisk overfor videnskabelighed og rationalitet, samt at give dig "information", der har negativ sandhedsværdi og således trækker din samlede viden nedad (hvis du altså tror på det du læser).

Desværre er det sjældent forsynet med tydelige advarsler, selvom den slags dumhedsskabende "journalistik" vel er mindst lige så farligt som rygning, alkohol, kamphunde og burkaer - tilsammen! Heldigvis kan man ofte kende dem med det samme bare ved at se på de idiotiske overskrifter.

Når Politiken for eksempel bringer en artikel af det diskrediterede tågehorn, Bjørn Lomborg, med den tåbelige overskrift »Stigende vandstand kan være en fordel«, så bør dine advarselslamper blinke med det samme. Alene det at du læste overskriften kan allerede have dræbt et par af dine hjerneceller ved at plante den falske association "Bjørn Lomborg" og "nogen der har noget at sige angående klimavidenskab" samt idéen om at se det profitable i naturkatastrofer. Der er altså ingen grund til at læse "artiklen", med mindre du bare ønsker at få bekræftet grunden til at du holdt op med at abonnere på den avis.

Og når Berlingske Tidende bringer artikler med vanvittige overskrifter som "Vulkanaske blæste på de fysiske love", så ved du, at dette blad har lige så høj oplysningsværdi som "Lær at spå i kaffegrums" og "krystal-healing for begyndere" - det vil sige en rent negativ oplysningsværdi. Og det er altså ikke fordi de bare begik en fejl, når de påstår at vulkaner er overnaturlige fænomener, der bryder med naturlovene. Nej, fladpanderne har sgu bevidst ændret budskabet i den artikel, de citerer fra (naturligvis uden at linke til den). Den oprindelige artikel kunne man lære noget af - og det går jo ikke i en dansk avis som heller vil gøre sine læsere dummere.

... Vafför gör dom på detta viset?

En "konservativ kultur" i selvbedrag

Still-billede fra filmen: de anatomiske dukker, der vækker forargelse blandt konservative i både Indonesien og USA.
Ja, det går langsomt for tiden her på bloggen. Vi tager lige endnu et eksempel på kultur-forskelle mellem USA og andre dele af verden. I forrige eksempel var budbringeren klar over, hvad de kulturelle forskelle bestod i og brugte kultur-relativismen som undskyldning overfor sit mere konservative bagland, USA, der ikke brød sig om de liberale og progressive tendenser i Europa.

I dette eksempel er situationen til syneladende den omvendte. Her taler budbringeren til det hun opfatter som et liberalt publikum i USA, mens hun fortæller dem om en udvikling i, hvad der præsenteres som en mere kulturelt "konservativ kultur", i Indonesien. Det er tydeligvis meningen, at publikum ikke skal identificere sig med denne fremmede kultur, men alligevel værdsætte den udvikling, programmet handler om - en udvikling, der således præsenteres som et progressivt skridt i retning mod noget mere "vestligt".

Desværre falder resultatet til jorden og fremstår ironisk. Den venligt-menende og sikkert liberale journalist, havde nemlig ikke taget højde for, at hendes opfattelse af sin egen kultur ikke er helt korrekt og at opstillingen af de to kulturer som modsætninger altså er falsk. Efter at journalistens video har været igennem det hjemlige redaktionskontor, har det nemlig fået tilføjet budskaber, der slår fast, at redaktionen bestemt ikke forventer at det amerikanske publikum er mere åbentsindede eller frigjort end den indonesiske "konservative kultur" som indslaget handler om.