tirsdag den 30. november 2010

Fetichisme-journalistik

Definitioner på ordet 'illoyal':
Den Store Danske: uhæderlig; ikke loyal; utro mod aftale el. forpligtelse; ukammeratlig; ukollegial.

Den Danske Ordbog: som svigter eller bryder en (moralsk) forpligtelse over for en ven, en gruppe personer, en foresat el.lign.

Den Danske Netordbog: som ikke er til at stole på, og som handler uhæderligt eller vildleder andre
Altså dét at bryde en juridisk eller moralsk aftale eller forpligtelse overfor andre mennesker, at svigte andre menneskers tillid. Altså noget ret alvorligt og moralsk. Hvad er det for en virkelighedsopfattelse, der giver anledning til at bruge dette ord til at beskrive folk, der ikke føler sig moralsk forpligtet til at købe den samme telefon to gange i træk? Hvordan er det i det hele taget nyhedsværdigt? Der burde da ikke være noget usædvanligt i det, eller hvad?

mandag den 15. november 2010

Nyhedskriterier?

Hvorfor er det her nyheder i danske aviser?

Fra Berlingske.dk:
 Og fra Politiken.dk:
Hvorfor?

Hvorfor er det relevant at oplyse danske avis-læsere om, at en engelsk avis har skrevet noget om, at en amerikansk dyreværnsorganisation har påpeget, at en tidligere guvernør og nuværende celebrity fra Alaska har opført sig fjollet i et amerikansk reality-program?

Hvorfor? Er det fordi der ikke skete andet relevant i hele Verden den dag?

fredag den 12. november 2010

Uhrskovs kamp for den "hvide race "  "vestlige civilisation"

Jyllandspostens tågehorn og en af Dansk Folkepartis "intellektuelle", ultra-nationalisten, monokulturalisten og - nu tør jeg godt sige det: racisten - Morten Uhrskov Jensen, har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Partiet havde ellers betalt ham for at han kunne dandere den på et halvt års orlov mens han skrev sit xenofobiske kampskrift, 'Et delt folk', men nu har han altså meldt sig ud, fordi han ikke mener at partiet går langt nok i opdelingen af Danmarks befolkning.

Han er bl.a. blevet sur på DF og Pia Kjærsgaard, fordi det ikke er lykkedes dem at få indført ægte racistisk inddeling af befolkningen, så rettigheder tildeles folk på baggrund af deres etniske og geneologiske afstamning. Om den seneste aftale mellem regeringen og DF skriver han således:
»Pia Kjærsgaard udtaler, at nu er det blevet umuligt for somalieren at få familiesammenføring med en fra Somalia. Det passer simpelthen ikke. Hvis somalieren er dansk statsborger med somaliske rødder, så kan vedkommende gøre det efter EU-reglerne. Det er massivt vælgerbedrag efter min bedste vurdering.«
Lad os lige tage den igen. Morten Uhrskov skriver: "Hvis somalieren er dansk statsborger..."

onsdag den 10. november 2010

Tvang og ægteskab

Også bragt på Modkraft, 5. november 2010

Først en personlig bekendelse: Jeg er gift og det var ikke noget jeg selv helt frit har valgt. Min kæreste og jeg blev gift af den mest traditionelle grund af dem alle - den samme grund som har fået adskillige millioner af par igennem historien til at få papirer på sit forhold: Uden statens anerkendelse af vort forhold ville vi ikke have lov til at leve sammen.

Da vi naturligvis ønsker at leve sammen var vi tvunget til at gifte os. Længere er den ikke. Hvis ægteskabet ikke var juridisk påtvunget os, så ville vi næppe have følt noget behov for at få papirer på vort forhold. Jeg har ikke noget imod at være gift, men det er ikke noget jeg selv har valgt. Jeg har valgt at leve sammen med min kæreste, og for at kunne dette var ægteskabet et juridisk krav.

Misbrug af rettigheder?

»Problemet opstår, når de grundlæggende frihedsrettigheder bruges på en måde, som de ikke oprindeligt var tiltænkt.«

Det sagde Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, den 3. november 2010. Mere konkret mente han, at det er problem, når landets indbyggere "får deres informationer fra andre steder end Danmark" (det indrømmer jeg straks, at jeg selv gør - men jeg er heller ikke indbygger i Danmark).

Men dette interessante forhold til rettighedsbegrebet (især for en statsleder, der kalder sig "liberal"), hvor det er problematisk, at en rettighed bliver brugt til noget, det åbenbart ikke var meningen, at den skulle bruges til, har jo vidtgående konsekvenser og kan bruges i mange flere situationer.

Te-bevægelsen og midtvejsvalget i USA

Denne artikel er oprindeligt bragt på Modkraft den 28. oktober 2010.
Læs desuden min efterfølgende evaluering af te-bevægelsens valgresultat på Modkraft.


Den 2. november 2010 afholdes det såkaldte “midtvejsvalg” i USA. Det vil sige det valg af parlamentsmedlemmer, som ikke falder samtidigt med præsident-valget. Det amerikanske parlament, The Congress, består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, og det kommende valg drejer sig om 36 ud af de 100 pladser i Senatet og samtlige pladser i “Huset”.

Valget er interessant fordi det afgør Demokraternes evner til at få ting igennem uden at blive blokeret af Republikanerne, der forsøger at udsætte og nedlægge veto mod nærmest alle lovforslag, og fordi det vil være en symbolsk tillidserklæring til enten Obamas reformer eller Republikanernes obstruktionspolitik. Men i dette indlæg skal vi se på en anden faktor, der gør dette valg særdeles interessant.

X politiske teser

Oprindeligt bragt på Modkraft 15.juli 2010

Først: Det er længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg her (eller andre steder). Det beklager jeg.
Dernæst: Nu hvor det “agurke-tid” / sommerferie, og der derfor i følge etableret mytologi ikke “sker noget” af betydning, tænkte jeg, at vi måske kunne tage en diskussion om noget, der ikke er aktuelt her-og-nu, men er af mere principiel og generel karakter.

Jeg har nedskrevet nogle generelle og abstrakte “teser” om politisk og social forandring. De har alle noget at gøre med den “mål og midler”-diskussion, der af en eller anden grund altid gav anledning til dybe suk og og konflitksky angst hos de fleste ældre aktivister, da jeg som knægt sluttede mig til den venstreradikale bevægelse. Jeg synes ikke diskussionen er så farlig igen. Under alle omstændigheder er den dybt nødvendig: Hvis vi vil forandring, er vi nødt til at overveje hvad vi vil og hvordan vi kan opnå det.

Følgende betragtninger er formuleret i meget generelle vendinger. De repræsenterer mine egne konklusioner og overvejelser baseret på egen erfaring, samtaler og studier (en del af dem er opsummeringer af ting, jeg har følt var problematiske i forbindelse med nogle af mine med-bloggeres og –debattørers indlæg og kommentarer her på Modkraft). Adskillige af dem er forhåbenligt rene banaliteter for enhver venstrefløjser, mens andre måske vil være provokerende for nogle.

"Den første bli'r lidt poppet, men så kommer vi tilbage"

Oprindeligt bragt på Modkraft 27. april 2010
»Jeg levner ingen dråber til tåber uden evner
Der bevidst laver pis til den laveste fællesnævner
Det hævner sig, for jeg har hørt for mange, der sagde
"Den første bli’r lidt poppet, men så kommer vi tilbage"
Men når I snildt ku’ ha’ lavet det for vildt
Må I desværre lære, jeres karriere er spildt«

- Kongehuset: "Chauførende"
Dette stykke poesi handler om musik - eller mere specifikt om hiphop (som er meget mere end musik), Men lad os bare sige, at det handler om kunst og kultur generelt.

Original og nytænkende kunst er som regel - netop i kraft af sin originalitet - ikke populært og mainstream fra starten. Når man skaber noget fuldstændig nyt, så vil det adskille sig fra det, der hidtil er blevet defineret som "god smag" og "rigtig kunst". "God smag" kan være særdeles konservativt, og de, der har opnået succes ved at gøre tingene på en bestemt måde, vil næppe støtte at andre kommer og udfordrer opfattelsen af hvad "kvalitet" kan være og hvordan kunst skal gøres. Hvis man altid skulle forsøge at leve op til den etablerede smag, så ville der altså aldrig komme noget nyt.

Men det rejser jo lidt af et dilemma, for hvis god kunst er nytænkende og original, men nytænkende og original kunst ikke har den store chance for at blive etableret, da det per definition ikke lever op til de etablerede normer for hvad “rigtig kunst” skal være, så lader det til, at det er nærmest umuligt at påvirke kulturen i nye retninger. Der findes dog én mulig løsning, og det er den Henning Winther fra Kongehuset omtaler i den ovenfor citerede raptekst.