tirsdag den 22. februar 2011

Grafiti: En del af dansk kulturarv

Karen Jespersen har begået en helt hysterisk skrivelse i Berlingske i anledning af at en jydsk knægt har begået noget graffitien af Jellingestenene. Selvom hun idag er medlem af et parti, der kalder sig "liberalt", er hendes kronik en fremvisning i reaktionær, nationalistisk ultra-konservatisme, hvor hun får kædet denne begivenhed sammen med alt, der åbenbart er galt med det danske samfund: Fra respektløs humor, ungdomsoprøret i 1970erne (som hun vist selv var en del af), pjæk, "manglende disciplin" og for få undervisningstimer i skolerne (der glemte hun vist at nævne noget om de nedskæringer hun selv har været med til at lave), indvandring og kulturel forandring, generel slendrian, manglende autoritetstro og meget meget mere.

Alt sammen er det eksempler på, at det danske samfund er i forfald, og det er åbenbart dét, der er grunden til at en 15-årig dreng er blevet forvirret og har tagget på en sten af kulturhistorisk betydning. Graffitien er intet mindre end "et udtryk for opløsning af normer, kultur og fællesskab". Verden er kort sagt af lave og sæderne er i forfald og det hele er noget møj i Danmark, og Dybbyl Mølle maler også helt af helvede til. Det er derfor der er bandekrig, svineinfluenza og graffiti.... eller noget. Jeg er ikke sikker på hvordan det alt sammen hænger sammen, men det gør det altså.



En nationalist, der foragter sin nation?
I det hele taget virker hun ikke som en person, der bryder sig særligt meget om landet Danmark og dets kultur, på trods af at det ellers er én af hendes anklager mod det danske samfund - at der ikke er nok, som "glæder sig over Danmark" og over "dansk kultur, historie og det danske sprog".

Selvom hendes projekt altså er klassisk konservativ nationalisme, hvor vi skal have "de gamle" værdier "tilbage" og dyrke Fædrelandet & Forfædrene og det mytologiske ensartede "kultur-fællesskab", så er Karen Jespersens bitre skrivelse absolut ikke skrevet af en person som "glæder sig over Danmark", og hun har ingen respekt for de sidste 40 års danske historie. Tværtimod mener hun jo tydeligvis at dansk kultur de sidste årtier er lige til at lukke op og skide i.

Som så mange andre bitre gamle folk har gjort igennem hele menneskehedens historie, ønsker hun sig tilbage tilbage til dengang hun selv var ung, og hvor de unge havde andre værdier og mere respekt for de ældre og for traditionerne (selvom de ældre på det tidspunkt sikkert sagde det samme som hun gør idag - og sådan har det vel altid været).

Men det kuriosum at en person, der er så bitter over sit land, anklager andre for ikke at værdsætte sit land nok, lægger vi lige til side. Modsat Karen Jespersen mener jeg nemlig godt at man må kritisere sit land og dets kultur, og jeg har absolut intet imod at kulturer og værdier forandrer sig. Jeg vil ikke tilbage til hendes uhyggelige samfund med "kæft, trit og retning og "respekt for autoriteterne" og traditioner som ikke må forandres.

På dét punkt er jeg nok en hel del mere liberal end Karen Jespersen nogensinde har været.


Jellingestenen repræsenterer en graffiti-kultur!
Istedet vil jeg dvæle ved Karen Jespersens manglende respekt for og kendskab til den relevante danske historie. Hovedsageligt hendes manglende respekt og kendskab til den del af den skandinaviske historie, som netop Jellingestenen repræsenterer: Vikingetiden.

Jellingestenen kan godt nok siges at symbolisere afslutningen på vikingetiden, da den er et monument for en konge, der løgnagtigt påstår at have vundet både Danmark og Norge og "kristnet danerne". Hvis dette var sandt, så ville Harald Blaatand have været den der endegyldigt afsluttede vikingetiden. Men det var altså bare pral - vikingetiden varede lidt endnu, og Danmark var endnu ikke den kristne nationalstat med enevælde og statsreligion, som det senere skulle blive til.

Det kan man også se af det, at praleriet på Jellingstenen netop er skrevet med runer og ikke det latinske alfabet, som kom med den sydeuropæiske indvandrer-religion, der blev så populær blandt den danske elite senere. Vikingerne skrev med runer, og vikingerne havde ingen nationalstat - de rejste rundt over en stor del af Jorden, og de bosatte sig overalt hvor de kom frem, tog arbejde i fremmede områder, hentede koner (og måske også mænd) med tilbage til Skandinavien, eller slog sig ned permanent, og satte dermed sit aftryk på andre kulturer rundt om i Verden.

Og det med at de satte deres "aftryk", det mener jeg helt bogstaveligt. For noget andet vikingerne gjorde, det var at skrive graffiti overalt hvor de kom frem. Overalt hvor der har været vikinger, der kan man finde deres hærværk i form af runer på stene, mure og statuer. De skrev ting som "Her var jeg" og "Mig og min ven skrev det her" og og så pralede de overfor hinanden om hvad de havde gjort og den slags. Jellingestenen er netop selv sådan et stykke vikinge-graffiti.

Piræus-løven i Venedig er overmejslet med vikinge-grafiti.
Og det var altså ikke bare tomme sten ude i naturen, som de skrev på. Det var som sagt både kunstværker og bygninger, som blev over-mejslet med vikingernes graffiti-runer. Og vikingerne vidste godt, at det ikke var alle der ville sætte pris på det, men de gjorde det alligevel, for det var en del af deres kultur, og de syntes selv at det var fedt.

Det kan man bl.a. se på Piræus-løven i Venedig, som blev over-mejslet af de skandinaviske vikinger, som arbejdede for Kejseren af Konstantinopel. Der skrev de skandinaviske vikinger bl.a. noget så flabet som:
"Asmund skar disse runer sammen med Asgeir og Thorleif, Thord og Ivar, på anmodning fra Høje Harald, selvom grækerne overvejede og forbød det."
De var altså udemærket godt klar over, at de ikke skulle skrive på den statue, men det var de ligeglade med. Det er bl.a. det der er med til at gøre statuen speciel idag. Piræus-løven er ikke den eneste kultur-skat, som har vikinge-graffiti på sig. De kunne bl.a. heller ikke holde sig fra at tagge på murene hos deres arbejdsgivers pallads Hagia Sofia i Konstantinopel.

Graffiti var altså en del af vikingernes kultur og altså en del af den kultur, som netop Jellingestenen repræsenterer. Hvis Karen Jespersen vil respektere Jellingestenen og den kultur og de traditioner, som den symboliserer, så må hun altså også anerkende, at graffiti er en del af den. For uden vikingernes graffiti-kultur ville der slet ikke være en Jellingesten!


Historie-løse Karen
Dette indlæg er ikke skrevet som nogen generel opfordring til eller forsvar for at lave graffiti på kulturhistoriske klenodier eller andre ting, som andre mennesker sætter pris på. Bare fordi vikingerne rejste rundt i verden og skrev på mure, sten og statuer, så betyder det jo ikke at vi andre absolut også skal gøre det. Man må nemlig godt forholde sig kritisk til sine forfædres traditioner!

Men der kan ikke være nogen tvivl at grafiti er en del af skandinavisk kultur som går meget længere tilbage end både Karen Jespersen, monarkiet, kristendommen og Jellingestenen. Graffiti er en dansk tradition og en del af dansk kultur på både godt og ondt. Det er altså ikke noget der er kommet med hverken 68-oprøret, indvandrere, skolereformen eller noget andet af det Karen Jespersen vrøvler om.

Det ville hun vide, hvis hun faktisk havde den smule respekt for sit lands historie, at hun havde sat sig lidt ind i den. Men det har hun ikke. Alligevel forlanger hun af andre, at de skal respektere og interessere sig for "dansk historie, kultur og sprog" - selvom hun altså ikke selv gør det.

Selvom hun både har læst historie og arkæologi på universitetet, så er det tydeligvis ikke historie, der interesserer Karen Jespersen. Det ser man både af hendes manglende viden om Jellingestenen og vikinge-tiden og af hendes forskruede opfattelse af hvor godt det var i "gamle dage". Så godt var det nemlig slet ikke dengang med spanskrør og discipling og alt det der. Det er faktisk godt at vi er sluppet af med det. Det ville hun også vide, hvis hun havde sat sig ind i og haft lidt respekt for de sidste 40 års dansk historie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar