mandag den 21. februar 2011

Never underestimate the power of popular rage

Ja, jeg ved ikke hvorfor den overskrift skulle være på engelsk, men det blev den. Tjek de her to artikler fra Politiken - skrevet med blot 2 dages mellemrum.
19. feb. 2011: Ekspert: Gaddafi regerer med barsk undertrykkelse
De folkelige protester i Libyen vil måske være forgæves. Det er usandsynligt, Gaddafi går af, siger forsker.

21. feb. 2011: Ekspert: Demonstranter kan vælte Gaddafi
Urolighederne i Libyen kan vælte landets diktator, Muammar Gaddafi, vurderer ekspert.

Ja, det er altså den samme ekspert, der udtaler sig i begge artikler. Stor respekt til Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier på SDU for at være klar til at skifte mening efter en forhastet analyse. Tingene går stærkt i Nordafrika og Mellemøsten lige nu, og selv ikke en mellemøst-ekspert kan regne med, at det han vidste igår også vil være sandheden i morgen. Alle "Mellemøst-studier" og -eksperter er ved at få opdateret alt sit stof i disse dage.


Det kan godt være at Gadaffi (med støtte fra EU) regerer Libyen med en jernhånd, men jo stærkere undertrykkelsen er, des større bliver eksplosionen, når folkets vrede endelig koger over. Man skal aldrig undervurdere folkets vrede - intet regime kan i længden opretholdes ved brutalitet alene. Når selv Ægyptens præsident, der er på top-3 over de største modtagere af amerikansk militærstøtte ikke kan holde sig selv ved magten, når folket gør oprør, så kan du godt glemme al tale om "stabilitet i Mellemøsten".

"Stabilitet" har vi prøvet de sidste 30 år - det kunne kun opretholdes med økonomisk og militær støtte fra det såkaldte "Vesten", og det eneste der var "stabilt" var lokalt diktatur og global dominans. Nu er det tid til lokalt oprør og global forandring.

1 kommentar:

  1. Jeg tror i hele verden, ikke kun i Libyen muslimer bliver slået af ikke muslimer, og jeg tror nu muslimske verden bør være en gang hånd at lave en politik for at beskytte muslimer og deres religion,

    SvarSlet