onsdag den 30. marts 2011

Moral ≠ lovlydighed

Danskernes moral er ikke så høj, som den har været. 
 Sådan indledes en artikel på Politiken.dk den 1. marts 2011. Det er måske rigtigt nok, men det har ikke så meget med artiklen at gøre. Den fortsætter nemlig indledningen med at fortælle:
En ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at fordømmelsen af forskellige former for lovbrud er mindre i dag, end den var for ti år siden.
Men er "fordømmelse af lovbrud" da det samme som "moral"? Nej, det er ikke. En person, som er fordømmende overfor lovbrydere er ikke nødvendigvis en person med "høj moral", og en stærkt moralsk person er ikke nødvendigvis en, som altid adlyder loven. Lov og moral er ikke identiske - der kan sågar findes love som er umoralske. Der har været masser af love, som det var moralsk rigtigt at bryde. Der er også love, som er moralsk neutrale eller gode, men som det alligevel kan være på sin plads at bryde i bestemte tilfælde. Blindt at adlyde loven er ikke moralsk.


Forskellige moral-teorier
Det er i hvert fald min holdning. Der findes mange forskellige moral-teorier - altså forskellige opfattelser af hvad "moral" egentlig er for noget og af hvad der er moralsk. Nogen af disse kan godt gå ud på at det moralsk rigtige altid er at gøre hvad autoriteterne og loven dikterer - enten fordi moral udspringer af staten, som altså både dikterer lovene og moralen, eller fordi det fører til noget moralsk problematisk hvis man bryder reglerne. Orden, autoritetstro og lovlydighed kan således godt anses som en moralsk dyd.

Men det kræver at man har sådan en - autoritær - moral-teori. Andre moral-teorier kan f.eks. mene at man altid bør gøre det, der fører til mest mulig lykke for så mange som muligt, eller at ens handling altid bør være principielt forsvarlig, eller at man simpelthen bare skal gøre sit bedste for at være et venligt menneske, som hjælper andre istedet for at skade dem.

Når Politikens artikel påstår at danskernes moral er særligt lav alene på baggrund af en undersøgelse om danskernes holdninger til bestemte love, så gør Politiken altså én bestemt moral-teori til den eneste gældende uden at de fortæller læserne at den bestemt ikke er den eneste eller at den faktisk er ret problematisk.

Hvis vi skulle tage avisens moral-teori for gode varer, så ville det jo være et udtryk for "lav moral", når folk skjulte jøder for nazisterne, eller da pascifister kom i fængsel fordi de nægtede at slå ihjel, eller da sorte og hvide studerende gik ind på raceadskilte restauranter i apartheidens Sydafrika og USA. "Jeg fulgte bare loven" var ikke en gangbar undskyldning for de tyske soldater, som begik krigsforbrydelser, og blev straffet efter krigen. Det er heller ikke en undskyldning for at have dårlig moral idag.

Jeg vil faktisk hævde, at en moral-teori, som kræver at folk altid adlyder lovene og autoriteterne, i sig selv er moralsk forkastelig.

Det er altså en fælde, når Politiken opfordrer sine læsere til at "teste sin moral" ved at svare på spørgsmål om hvor "hvor acceptabelt er det at bryde landets love". Hvordan man forholder sig til landets love er ikke et udtryk for at man har høj eller lav moral med mindre man abonnerer på den autoritære moral-teori, som artiklen implicit promoverer. Det er fejt - ja, amoralsk! - at opfordre folk til at svare på de spørgsmål og så få dem til at føle sig som dårlige, amoralske, mennesker.

Man har ikke en lav moral bare fordi man ikke fordømmer andre, som bryder en eller anden lov. Hvad hvis loven var en uretfærdig lov? Hvad hvis de ikke skader nogen? Hvad nu hvis der faktisk ikke er noget moralsk spørgsmål i den pågældende handling? Jeg synes det er en dum test, en dum artikel og en ligegyldig undersøgelse fra Rockwool-fonden.


Bizarre forklaringer fra en kønsforsker
Det er nu ikke kun Politiken, som er gået galt i byen. De kan måske undskylde sig med at være en net-avis, som ikke har tid eller sproglige ressourcer nok til at nuancere sine artikler med kedelig teori eller diskussioner. Andre medier har også bragt den samme historie med samme tåbelige og amoralske konklusioner.

Men en akademisk kønsforsker fra Roskilde Universitet, som Kenneth Reinick, burde videre bedere, når han overfor internet-damebladet Oestrogen bekræfter den problematiske og autoritære moral-teori, som er forudsætning for artiklen om, at "Mænd har lavere moral end kvinder" blot fordi mænd ifølge samme undersøgelse er statistisk mindre lovlydige end kvinder. Kennneth Reinick afslører at han ikke har forstået hvad moral er for noget, med følgende udtalelse:
Det overrasker mig ikke, at mænd har en lavere moral end kvinder. Mænd bliver nok mere opdraget til at være deres egen herrer. Det betyder, der skal mere til at få mænd til at ændre deres adfærd end kvinder.
For det første er det, at man "er sin egen herre" ikke noget umoralsk. Tværtimod er der meget udbredte moral-teorier, som mener at selvstændighed - autonomi - er den primære moralske værdi, som er forudsætningen for al moralsk handling. Autonomi betyder "at være sin egen herre" eller sin egen "lovgiver" og er udgangspunktet for Kants moral-teori.

For det andet er det, at man har let ved at ændre adfærd, ikke nødvendigvis noget moralsk positivt. En person, der har let ved at ændre adfærd, kan også være en person, som ikke har nogen stærke moralske overbevisninger og ikke står fast på sin moral. Det kan altså lige så vel være et tegn på moralsk svaghed.

Hvis kønsforskeren har ret, så har han altså netop argumenteret for hvorfor kvinder er potentielt mindre moralske end mænd ifølge moralteorier som ikke betragter vægelsind og autoritetstro som de bærende moralske værdier. Jeg tror ikke, han har ret - jeg tvivler på at mænd generelt er mere "sin egen herre" og upåvirkede af hvad andre mener, end kvinder. Jeg gætter endda på, at han måske slet ikke mener det, han blev citeret for. Måske sagde han det bare for at komme med i en artikel, og så måtte han på stående fod finde på noget der kunne passe ind i historien. Under alle omstændigheder har det ikke meget med moral at gøre - hans forklaringer handler jo udelukkende om tendensen til lovlydighed, ikke om moral.



Selvstændighed eller ligegyldighed
"At være sin egen herre" kan dog anses som værende i konflikt med det at være gensidigt afhængig af andre. Anerkendelsen af det sidste kan i høj grad anses som en moralsk værdi, idet man respekterer, at ens handlinger er knyttet sammen med andres muligheder og velvære, og at man har en pligt til at vise omsorg og respekt for andre og ikke bare kan tænke på sig selv. Dette er udgangspunktet for store dele af den feministiske moral-filosofi, der også går under navnet "omsorgs-etik".

Jeg synes dog godt at man kan kombinere det at "være sin egen herre" - dvs selvstændig, kritisk og autonom - med det at anerkende og respektere at man er en del af sine omgivelser og har ansvar for andres velbefindende.

"At være sin egen herre" kan også fortolkes som det at være ligeglad med andre. I så fald er det nok noget, der ifølge de fleste moral-teorier vil være amoralsk. Dog ikke for folketingskandidaten for Liberal Alliance, Ole Birk Olesen, som mener at er mænd mere interesserede i "frihed" og mere ligeglade med hvordan deres handlinger skader andre, mens "kvinder er uden moral og ære" netop fordi de tænker på andre end sig selv og tager højde for andres interesser. Han mener åbenbart, at moral det er at have "overordnede principper", som man står fast på uden at bekymre sig for hvordan de påvirker andre mennesker i praksis.

Udover at dette er en klassisk - meget gammeldags - mandschauvinistisk tankegang, som bygger på essentialistiske idéer om mænd som værende "fornuftige" og istand til "abstrakt tænkning" mens kvinder kun kan tage sig af mere praktiske opgaver og er i sine følelsers vold, så er det også en forældet moral-teori. Jeg tvivler på at der er særligt mange, som er enige med Ole Birk Olesen om, at det er særligt moralsk at have abstrakte principper, mens man er ligeglad med hvordan de påvirker andres mulighed for at få et bedre liv.

At stå fast på abstrakte principper, sådan som Ole Birk Olesen mener at flere mænd gør, kan sammenlignes med det at være ubetinget lovlydig. I begge tilfælde følger man et dogme eller en regel uden at tage hensyn til den konkrete situation eller konkrete mennesker. Det er som sagt ikke nødvendigvis det samme som at have nogen høj eller god moral. Det kan lige så godt være et udtryk for stivnakket verdensfjernhed og kynisk dogmatisme - altså noget amoralsk.

Der er dog andre, der har kritiseret Ole Birk Olesens antikvariske kvinde- og moral-teorier. Bl.a. Søren Flinch Midtgaard, som forsker og underviser i moral og retfærdighed ved Århus Universitet og har dissekeret en række af OBOs kvindeforagtende påstande.

Nu kom jeg et godt stykke væk fra udgangspunktet for dette indlæg. Men det gennemgående og fælles træk ved Politikens artikel-test, udtalelsen fra damebladets kønsforsker og Ole Birk Olesens mandschauvinisme er, at de alle er eksempler på misforståelser af ordet "moral" og dybt tvivlsomme opfattelser af, hvad der er moralsk og retfærdigt. Moral er ikke det samme som a) at være lovlydig, b) ikke at være selvstændig eller c) at være en verdensfjern og selvcentreret dogmatiker.

1 kommentar: