tirsdag den 17. maj 2011

Fransk kvalme

[advarsel: Dette indlæg indeholder gengivelser og referat af dybt sexistisk voldtægtsapologisme, victim-blaiming, priviligeret magt-arrogance, kvindeforagt, aristokratisk selvfedme og en smule anti-amerikanisme]


Den franske intellektuelle millionær-kendis, Bernard-Henri Lévy, er vred. Han er ikke bare skuffet, han er rasende, og han er bitter og dybt forarget.

Hans gode ven, Dominique Strauss-Kahn, direktøren for IMF, er nemlig blevet anholdt og sigtet for seksuelt overgreb og voldtægtsforsøg i New York. Det er blandt andet det, Bernard-Henri - som i Frankrig går under navnet BHL - er så forbandet vred over. Men det er også langt mere end det - han er forarget over den måde samfundet fungerer på; både det amerikanske retssystem, verdenspressen og de franske illoyale politikere, som alle behandler ærværdige intellektuelle som om de var simple forbrydere.



BHL er vred
[Følgende er en gengivelse af Bernard-Henry Lévys anklageskrift mod Dominique Strauss-Kahns anklagere.] 

Hvor vover de simple amerikanere at anholde sådan en nobel franskmand, bare fordi en simpel stuepige på et hotel anmelder ham for at have overgrebet sig på hende? Det er dybt problematisk at det amerikanske retssystem tillader den slags, ifølge BHL - en franskmand kan tydeligvis ikke forvente retfærdighed i sådan et barbarisk system, hvor enhver åbenbart kan blive anklaget. Fatter de ikke at man da ikke bare kan føre retssag mod et medlem af den europæiske elite som om han var en hvilken som helst anden?

Men han er også rasende og forarget over, at den amerikanske - og internationale - presse er så ukultiverede og respektløse, at de skriver om en af verdens mest magtfulde millionærer - BHLs gode ven - som om han var en simpel forbryder. Den amerikanske presse er, ifølge BHL en skændsel for journalist-standen overalt i verden. De er tydeligvis fordrukne på sensationalistisk sladder og motiveret af mystiske hævnmotiver, når de kaster sig over denne tydeligvis hæderlige og stolte mand, som gør verden en tjeneste ved sin blotte eksistens.

Bernard-Henry Lévy anerkender, at han ikke ved, hvad der er sket, men for ham står det klart, at direktøren for verdensbanken - og franskmanden! - umuligt kan være skyldig i gemene overgreb og forbrydelser. Han elsker jo kvinder, så tanken om, at han kunne finde på at forgribe sig på en, er jo absurd.

Istedet må der være tale om en konspiration. Kan det for eksempel være en tilfældighed, at det påståede overgreb fandt sted på et hotel-rum med et nummer, der svarer til datoen for det kommende valg til formandsposten for de franske socialdemokrater, som Dominique Strauss-Kahn var en sikker vinder af, hvorefter han med garanti ville blive Frankrigs næste præsident?

Nej, ved nærmere eftertanke beskæftiger BHL sig naturligvis ikke med den slags pøbelagtige konspirationsteorier... men det er dog alligevel værd at nævne.

Det er dog i hvert fald sikkert, for BHL, at alskens nederdrægtige folk nu benytter lejligheden til at mele deres egne politiske rævekager ved at tage afstand fra den stakkels hædersmand, som er falsk anklaget i en korrupt retssystem i et barbarisk land med en fordrukken presse, der ikke respekterer sande intellektuelle.

Og mystisk er det også, synes han, at stuepigen, der hævder at være offer for franskmandens, nej, verdensmandens, overgreb, sådan gik rundt og udførte sit arbejde alene. Kan der mon alligevel ikke være tale om at Dominique Strauss-Kahn blev sat op? Ja måske endda forført? På en eller anden måde må det være stuepigens skyld det hele. Hvordan kan nogen dog vælge at stole mere på en simpel amerikansk stuepige end på end fransk hædersmand? Mon ikke hun er mere forbryder end offer?

Og når en anden kvinde (en fransk forrædderinde!) pludselig står frem og fortæller ("lader som om" i BHLs egne ord) at hun også har været udsat for overgreb fra den samme mand, så er der jo tydeligvis tale om en iscenesat smædekampagne - mener altså Bernard-Henri Lévy (der ikke føler behov for at nævne at dette hverken er første eller anden gang en kvinde står frem som uvildigt offer for Strauss-Kahns seksuelle tilnærmelser). Hun må jo - som enhver anden kvinde der fremfører anklager mod en mand af en sådan karakter - være fuld af løgn.

Verden burde takke Dominique Strauss-Kahn for hans noble indsats som direktør for den internationale valutafond. Frankrig burde være ham evigt taknemmelig for hans mangeårige samfundstjeneste som minister under diverse administrationer. Og istedet for at slå hånden af ham burde den franske venstrefløj støtte den voldtægtsanklagede millionær, for uden ham mister de deres fyrtårn og eneste håb om magt og vælde.

Men nej. Man kan åbenbart ikke forvente loyalitet eller taknemmelighed her i verden. Ikke engang i Frankrig. Det giver Bernard-Henri Lévy kvalme.


Voldtægtsapologi: Bernard-Henri Lévys metiér
Skulle nogen læse hans hans forsvar for hans gode ven, IMF-direktøren, millionæren og politikeren, Dominique Strauss-Kahn, og mene at han - midt i al det arrogante og selvfede kvindeforagtende voldtægtsapologi og victim-blaiming - dog også har nogle gode pointer (f.eks. om at det er problematisk at blive hængt ud i pressen før man er dømt), så vil jeg lige gøre opmærksom på, at det ikke er første gang han forsvarer voldtægtsmænd.

Jeg ved ikke om Dominique Strauss-Kahn er skyldig, men der er ingen tvivl om, at den franske filminstruktør Roman Polanski bedøvede og voldtog en 13-årig pige i USA i 1977, og derefter forlod landet og søgte tilflugt i Frankrig og siden har gjort hvad han kunne for at undgå en retssag. Da han i 2009 besøgte Schweiz bad de amerikanske myndigheder om at få ham udleveret, og som så mange andre fra den kulturelle verdenselite meldte Bernard-Henri Lévy sig som Roman Polanskis forsvarer.

Bernard-Henri Lévy - og mange andre rige intellektuelle kunstnere, magt-mennesker, politikere etc - mener tilsyneladende, at der gælder ét sæt af regler for "pøblen" mens de selv kan tillade sig hvad som helst. De forarges dybt, når "en af deres egne" bliver anklaget og behandlet som en "almindelig person", så derfor flokkes de om at støtte hinanden selv når de har begået de mest modbydelige gerninger.

Med Roman Polanski var argumentet, at han jo ikke skal behandles som alle andre, for "han er jo en kunstner". Med Dominique Strauss-Kahn er det åbenbart, at han da ikke kan anklages som en gemen forbryder, fordi han jo er en politiker der har "gjort så meget" for Frankrig og for verden.

Med BHLs ord: Det giver mig kvalme...


NB. Dette indlæg handler ikke om hvorvidt Dominique Strauss-Kahn er skyldig eller ej. Det ved jeg vitterligt intet om. Min kvalme er forårsaget af BHLs vamle og sexistiske forsvarsskrift.

PS. Se også: "Hipstere: Når alt er en joke"

4 kommentarer:

  1. Han er da gennemført klam at høre på.

    Han har dog ret i at mediemøllen ofte får folk erklæret skyldige før domsafsigelsen. At han bruger argumentet i et frastødende ærinde, gør det ikke forkert. Det er et reelt problem at nogle tænker at hvis man er sigtet for en forbrydelse er man per automatik er skyldige.

    Men hans brug af det argument falder tilbage på ham selv, når han prøver at få gjort kvinderne skyldige i en udefineret konspiration.

    En sag jeg selv har været oppe og køre over, er forsvaret for Assange. Jeg har skrevet en lang smøre om det her:

    http://www.p77.dk/blogs/kasper-hviid/452-revolutionaere-feminister-som-hader-maend

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig i dine betragtninger her !
    Det er jo helt utroligt hvad man kan læse i forbindelse med denne sag, bl.a en artikel hvor skribenten overvejede om Strauss-Kahn var sexuel afviger eller "bare fransk" ???

    Jeg går ud fra at denne sætning har en lille fejl, og at der skulle have stået "ingen tvivl" hvor der står "megen tvivl" :

    "Jeg ved ikke om Dominique Strauss-Kahn er skyldig, men der er megen tvivl om, at den franske filminstruktør Roman Polanski bedøvede og voldtog en 13-årig pige i USA i 1977"
    ----
    Det er for mig dog straks værre med det indlæg som Kasper linker til - UHA, der er jeg bestemt ikke enig, og har skrevet en kommentar der.
    Zanne

    SvarSlet
  3. Zanne, tak for korrektur-læsningen. Der skulle ganske rigtigt have stået "der er ingen tvivl om" (jeg tænkte sikker noget i retning af "ikke megen tvivl om" da jeg skrev det).

    SvarSlet
  4. Seneste udvikling giver mig endnu mere kvalme - denne gang foranlediget af det amerikanske retssystem, der er lige så besat af karakter og privilegier, som BHL: http://ipsnews.net/newsTVE.asp?idnews=56337#

    Strauss-Khan's lawyers say the accuser confessed to fabricating the details of her asylum application. They also claim that she lied on income tax documents, and fudged the specifics of her whereabouts after the alleged attack.

    But many are questioning the relevance of those confessions to the trial.

    "All of those things do not have anything to do with whether or not she was raped," said Human Rights Watch's Marianne Mollman in an interview with IPS.

    (..)

    "What's disturbing is that what we're talking about here is not the evidence of the rape – it's about other parts of her life," she said.

    "Already there are many excuses for rape that have been used successfully that are outrageous," she said, listing a few: 'It's not rape if she was drunk,' 'It's not rape if it's my wife,' 'It's not rape if it's my daughter,' 'It's not rape if my culture says that I need to do this.'

    "There are all kinds of excuses," she told IPS, "and I just think we need to be careful not to add to that list, 'It's not rape if she's an immigrant' . . . or, 'It's not rape if she lied on her income tax.'"

    "I mean, those are not defences in rape cases," she said.

    SvarSlet