fredag den 24. juni 2011

'Rebelskhed' ifølge Politiken

Rebelske SF’ere varsler protest før afstemning
Sådan lyder overskriften på en artikel på Politikens netavis, og det lyder godt nok spændende.

"Rebel" - det er et ord, der smager af James Dean, Manal al-Sharif, Ché Guevara, Spartacus, Thomas Paine, Robin Hood, Aung San Suu Kyi, Scott Hastings, Asmaa Mahfouz og andre historiske, nulevende og fiktive personer, der har sat sig op imod autoriteterne og rystet den herskende orden.

Det er folketingsmedlemmerne Grete Holmsgaard, Pernille Frahm, Kamal Qureshi og Özlem Cekic (alle SF), dagbladet Politiken giver denne betegnelse. De har nemlig valgt ikke at stemme "Ja" til assimilationsminister Søren Pinds seneste forslag om at pålægge landets dommere at "gå til kanten" af menneskerettighedskonventionerne og "vende bevisbyrden om" i udvisningssager.

De fire politikere er dog ikke som sådan imod lovforslaget. I hvert fald har de ikke tænkt sig at stemme imod det. De har tværtimod henvendt sig til sin partiledelse og bedt om lov til at undlade at stemme. De har tænkt sig, at lave folketingsmedlemmets version af at "melde sig syg" - det vil sige: simpelthen lade være med at møde op til afstemningen.

Det kan de gøre uden at det ændrer på udfaldet, for det parlamentariske system er indrettet således, at partierne bare aftaler, at hvis der er nogen fra den ene blok, som ikke er til stede, så er der bare en tilsvarende mængde fra den anden blok, som også udebliver. Og så går det lige op.


"Rebeller" ifølge Politiken
Man kan være for eller imod en rebels dagsorden og handlinger, men ordet giver altså associationer til noget, der på en eller anden måde er modigt og i hvert fald indebærer trods og oprør. Det er en betegnelse for en person, der trodser overmagten og står fast på sine principper - ofte med en hvis rissiko for sig selv.

Ordet stammer fra latin og betyder slet og ret "oprører". Gyldendals Leksikon føjer også ordet "urostifter" til definitionen, og Wikipedia tilføjer, at det mere generelt kan stå for en person, som "modsætter sig autoritet og kontrol".

Det forekommer mig mildest talt at være noget af en overdrivelse, når Politiken bruger dette ord om nogle politikere, der a) har bedt sine autoriteter om lov til at udføre en handling, som b) de har sikret sig ikke vil ændre på noget som helst i den pågældende dagsorden og ikke skaber nogen uro.

Det samme gælder valget af ordet "protest". Det stammer også fra latin, og betyder ifølge Gyldendal "indsigelse; modsigelse; moderklæring".

En modsigelse er at sige "nej". Det er det modsatte af hvad de fire SFere gør. De siger ganske vist ikke "ja" (men har alligevel sørget for at sikre sig at udfaldet bliver "ja"), men at tie stille og undlade at fremsætte sin moderklæring, det er eddermame ikke nogen "protest".

Det svarer jo til at Luke Skywalker havde sagt til sin far: "Nej, jeg vil ikke slutte mig til ’The Dark Side’, men jeg lover at jeg heller ikke vil slutte mig til oprørerne. Kan vi ikke finde en løsning, hvor Det Onde Imperium fortsætter med at regere uden at jeg fremstår som en skurk, og så holder vi op med at slås?" ... Det ville altså ikke være en særligt spændende film.


Kedeligt og konsensuspræget
Come on, Politiken! Mangler i spænding siden i sådan har brug for at fremstille uro og oprør, hvor det faktisk ikke findes?

Det forstår jeg godt, for dansk parlamentarisme er jo ufatteligt kedeligt og konsensuspræget, og der er ikke mange der taler magthaverne og den herskende dagsorden imod indenfor Christiansborgs mure. Men det er da vel ingen grund til at overdrive og mishandle det danske sprog på den måde?

Eller er det virkelig sådan, at det at indgå parlamentariske studehandler, så man kan vaske hænder og undlade at stemme imod et lovforslag, som man ikke kan stå inde for, uden at det får nogen konsekvenser, er et udtryk for "rebelskhed" ifølge de nervøse herrer på Politikens redaktion? Sidder de virkelig og føler spænding og dramatisk konflikt, når de får øje på sådan en historie?

Hvis det er sådan de opfatter "rebelskhed", så bliver det alt andet end spændende at se, hvordan de definerer karaktertræk som "skarp, visionær, nytænkende, fræk" i deres valg af en "yngre, venstreorienteret skribent". 


P.S.
Politiken har fundet deres historie hos DR-Nyheder, men som sædvanlig kan avisen ikke få sig selv til at linke til den oprindelige kilde. Jeg har nu fundet artiklen på DRs hjemmeside, og der står overhovedet ikke noget om "rebeller".

Tværtimod bruger DR den noget mere afdæmpede beskrivelse: "Stille protest i SF". Stille og roligt - uden at rokke båden. Intet oprør, ingen modsigelse. Det er netop hvad der er tale om her. Det er alt andet end rebelsk.


[Indlægget har også været bragt på Modkraft.dk]

2 kommentarer:

  1. Hej
    Endnu engang et udemærket indlæg, men det er faktisk ikke selve indlægget jeg er interesseret i - så undskyld jeg er lidt OT. Men det er dette udsagn: "Det kan de gøre uden at det ændrer på udfaldet, for det parlamentariske system er indrettet således, at partierne bare aftaler, at hvis der er nogen fra den ene blok, som ikke er til stede, så er der bare en tilsvarende mængde fra den anden blok, som også udebliver. Og så går det lige op." - Det har jeg aldrig hørt om før. Er der ikke nogle kloge hoveder derude der kan forklare hvordan det foregår?
    - På forhånd tak. Mvh en nysgerrig sjæl

    SvarSlet
  2. Hej,

    Det bliver beskrevet ganske kort i artiklen på Politiken.

    Det drejer sig om en vel egentlig okay regel, som siger at hvis der er nogen fra den ene side af en afstemning (f.eks. ja-siden) som ikke er til stede mens der bliver stemt i Folketinget (f.eks. fordi de er syge eller fordi de har travlt med at mødes med en lobbyist eller hvad ved jeg), så kan de aftale at der er nogle fra den anden side (f.eks. nej-siden) som også "udebliver". Det er jo for at undgå at de trumper en afstemning igennem på et tidspunkt hvor der er nogen som ikke kunne være til stede, og som sådan giver det vel nogenlunde mening.

    På Folketingets hjemmeside kan du læse mere om clearing-aftale-systemet: http://www.ft.dk/Leksikon/Clearing.aspx

    Men den måde det bliver brugt på her, det er jo bare en måde at stemme "blankt"... eller nej: Det er en måde at sørge for at resultatet kommer igennem men hvor man selv ikke bryder sig om det og derfor undlader at møde op, så man ikke får "beskidte hænder". De kunne altså godt stemme nej, men de valgte at "melde sig syg" så clearingsystemet gik igang, så den aftale de påstod de var imod, kunne gå igennem uden problemer.

    SvarSlet