mandag den 1. august 2011

Sten og glashuse; diktaturer og demokratier

Politiken, 9. juli 2011:
USA stævner syriske diplomater for skjult kamera
Det amerikanske Udenrigsministerium stævner nu den syriske ambassadør i USA, Imad Moustapha. Ministeriet har nemlig modtaget rapporter om, at syriske diplomater skulle have filmet folk, der protesterer fredeligt mod Syrien i USA. 
Forfærdeligt, ikke? En udenlandsk ambassade, der misbruger sin pladsering i et fremmed land til at spionere mod indbyggerne i dette land. Ækelt! Kun et usselt diktatur - som f.eks. det syriske - kunne finde på sådan noget. Ikke?

Lad os hoppe cirka et halvt år tilbage og kigge lidt på de hjemlige, skandinaviske aviser...

Svenske Expressen, 6. november 2010:
USA spanar i Sverige
USA har sedan 2000 övervakat människor och bilar som har befunnit sig runt den amerikanska ambassaden i Stockholm eller kring amerikanska intressen i Sverige, bekräftade justitieminister Beatrice Ask i Expressen.se:s direktsändning på lördagen

Norske Aftenposten, 4. november 2010:
USAs ambassade drev ulovlig overvåkning av nordmenn
TV2 Nyhetene avslørte onsdag kveld at den amerikanske ambassaden har drevet ulovlig overvåking av flere hundre nordmenn.

Og - surprise! - danske Politiken, 5.december 2010:
USA's ambassade overvågede autonome i København
Amerikansk overvågning og registrering af danske borgere rækker længere tilbage, end det hidtil har været kendt.

Hvis der var nogen moral i international politik, så ville moralen måske være noget i retning af at, hvis man vil kritisere diktaturer, så skal man selv lade være med at gøre det, man kritiserer dem for. Men der er næppe nogen moral, så det er nok ikke det, man kan lære af denne historie.

PS. Dette indlæg "sad fast" i bloggen inden jeg tog på ferie og skulle egentlig have været offentliggjort for flere uger siden.

1 kommentar:

  1. Ja, den lagde jeg også mærke til. At påpege dobbeltmoral i international politik er som...ja, det ved jeg sgu ikke. Noget nemt, kedeligt og deprimerende.

    SvarSlet