torsdag den 8. september 2011

Sexisme som patriotisme?

Folketingskandidaten for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, har et indlæg på Saxobanks forum 180grader.dk, hvor han angiveligt erklærer sin "kærlighed" til landet Danmark. Ved en nærmere læsning viser det sig dog hurtigt, at hans kærlighed slet ikke er så "betingelsesløs", som han ellers påstår, for det er ærligt talt ikke pæne ting, han har at sige om det land, han vil være med til at bestemme over.

Jeg vil ikke her beskæftige mig med de politiske forslag i hans indlæg eller med hans forsøg på at appellere til national-følelser, for det mest interessante ved indlægget er efter min mening helt klart det, det siger om forfatterens syn på kvinder.

Indlægget er en beskrivelse af et gammelt kærlighedsforhold, som er ved at gå i opløsning, og som forfatteren gerne vil redde med denne opsang til den udkårne. Den udkårne er naturligvis en metafor for Danmark, som beskrives som en kvinde, forfatteren har haft et forhold til, samtidig med at han dog har haft adskillige sidespring. Nu er forholdet dog ved at knirke, og han er ved at blive træt af den udkårne. Det han skriver om, er naturligvis, den politiske lovgivning, som han ikke bryder sig om, men det er interessant at lægge mærke til de metaforer, han bruger, når han beskriver hvorfor, han har et anstrengt forhold til "Kvinden Danmark".

Joachim B Olsen beskriver nemlig Danmark, som en kvinde, hvis fejl er, at hun er blevet en "fed matrone", der "har for en ansigtsløftning", fordi hun "er blevet grimmere og grimmere". Hun er tillige "en sur gammel mokke" og svadaen afsluttes med advarslen om at, der snart er udsigt til at "kællingen er så grim", at det kun er de, "der alligevel ikke kan score", som vil have noget med hende at gøre.

Det er jo mildt sagt ikke noget særligt respektfuldt syn på kvinder, han lægger for dagen dér. Et land med en politik, han er uenig i, beskrives som en tidligere elskerinde, som han nu synes er blevet for gammel og grim, og hans egen politik, som skal bringe landet på ret køl igen, og redde forholdet, beskrives som en "ansigtsløftning" - altså en kosmetisk operation, der på kunstig vis skal gøre hende værdig til hans begær. Det er klart udfra Joachim B Olsens politiske metafor, at kvinder kun fortjener respekt og begær, hvis de føjer manden, og ikke opfører som en "sur mokke", i så høj en grad, at de er villige til at lægge sig under kniven og få plastik-operationer. Kunstig skønhed er den eneste måde at sikre sig hans "respekt".

Men det er jo en noget tynd "respekt", og det er et noget underligt syn på "kærlighed". Kærlighed er vel netop at elske den anden ikke bare på trods af, men med de rynker vedkommende har fået igennem et langt liv sammen. At gøre sin kærlighed betinget af at den anden ikke ældes har intet med kærlighed at gøre.

Og at svine kvinder til for at blive rynkede, have selvstændige meninger (som gør dem til "sure mokker") og hvad der nu ellers ryger af fadet i de "liberale" folketingskandidats sexistiske svada, er et udtryk for mandschauvinisme af værste skuffe - også selvom det "bare" er en metafor for en politisk udvikling.

Faktisk gør metaforen det endnu værre: Kvindens politiske kompetencer reduceres til et spørgsmål om hendes seksuelle udseende - den "grimme kælling", som Danmark er blevet til, ifølge Joachim B Olsen, har ikke fortjent hans politiske respekt. Kvinden - som metafor for det politiske "Danmark" og som levende kønsligt menneske - eksisterer kun for at tilfredsstille hans begær, hvilket hun kun kan gøre ved at fastholde sig ungdommelige udseende. Kan hun ikke længere det, så er forholdet forbi, og den stærke mand må se sig om efter en anden.

Det falder ham ikke ind, at kvinden - eller landet - måske er ganske godt tilfreds med sit udseende, og ikke føler at hun kun lever for at tilfredsstille Joachim B Olsen. Det falder ham ikke ind, at hun måske slet ikke er interesseret i at lave om på sig selv alene for hans skyld. Det falder ham ikke ind, at hun måske faktisk har det ganske fint og klarer sig selv uden ham.

Hvordan pokker læserne af dette dybt sexistiske indlæg kan se det som en respektfuld kærlighedserklæring til enten Danmark eller nogen kvinder, er mig en gåde, men de brugere, der har efterladt kommentarer på det "liberalistiske" forum, er ellevilde med teksten. De er så også primært af den mandlige overbevisning, og man må nærmest antage, at Joachim B Olsen og hans parti slet ikke er interesserede i at få stemmer fra den anden halvdel af befolkningen.

Dette indtryk bekræftes også af, at Joachim B Olsen ikke er den første fra Liberal Alliance, der har gjort eklatant foragt for kvinder til en del af sin politiske ideologi. En anden folketingskandidat, Ole Birk Olesen, har også luftet dybt, dybt mandschauvinististiske synspunkter, i et andet indlæg, hvor han ligeledes degraderer kvinders evner til at agere som selvstændige politiske væsner.

Hvis partiet "Liberal Alliance" virkelig baserede sin politik på klassisk liberalisme, så ville det nok være på sin plads at gøre dem opmærksomme på, at en af liberalismens grundlæggere, John Stuart Mill, for næsten 150 år siden i ’The Subjection of Women’ skrev et forsvar for kvinders ret til at blive betragtet som selvstændige og kompetente politiske aktører - vendt imod den slags primitive mandschauvinisme, som de moderne "liberalister" i Liberal Alliance desværre gør sig til talsmænd for.

Med den historiske viden virker LA-kandidaternes udtalelser om kvinder og politik dog hverken særligt liberale eller særligt moderne.



PS. Se dette indlæg, om Ole Birk Olsens syn på kvinder og på moral.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar