torsdag den 13. oktober 2011

Frivillige, autoritære fællesskaber?

Den konservative politiker Rasmus Jarlov, der mest er kendt for sin aktive modstand mod det frivillige fællesskab Ungdomshuset, har taget initiativ til en konservativ konference og lavet et udkast til en ny profil for De Konservative. Han mener at partiets dramatiske nedgang ved sidste folketingsvalg skyldes, at det har været lidt for meget over det hele, og at det ikke har haft en klar profil med nogle få entydige mærkesager. Det vil han blandt andet rette op på med oplægget ”12 konservative principper”, hvilket han forklarer i dette interview.

Nu kan man mene, at 12 principper ikke ligefrem lever op til kravet om "nogle få grundprincipper". Rasmus Jarlov sagde jo selv, at hans parti er "nødt til at have to-tre ting, som alle skal kende os for" - og så kom han med en liste med 12 principper. Men derudover er budskaberne er altså heller ikke ligefrem klare eller entydige. Lad mig nøjes med et enkelt eksempel.



Jarlovs 4. princip siger blandt andet: "frivillige fællesskaber skal styrkes."

Det er jo helt klart noget jeg kan gå ind for. Frivillige fællesskaber er jo en kerne i anarkismen. Det er jo faktisk det jeg allermest går ind for - opbygningen og styrkelsen af frivillige fællesskaber er noget jeg interesserer mig meget for og mener er et nødvendigt element i opbygningen af et andet samfund. Kun ved at styrke frivillige fællesskaber og lade dem overtage flere funktioner i vores liv kan vi svække de autoritære institutioner - forudsat at de altså er ægte fællesskaber, hvor alle indgår og deltager direkte, og ikke blot insitutioner hvor man er passive medlemmer. Det mener jeg altså.

Men så kommer Jarlovs 8. princip pludselig og siger: "Pligter og autoriteter skal styrkes."

Og så er det at jeg bliver forvirret om hvad i alverden Jarlov dog mener! Autoriteter er folk der kan udstede ordrer, alene i kraft af sin position som autoritet, og disse ordrer skal adlydes alene fordi autoriteten udsteder dem. Der er ingen frivillighed for den, der er underlagt en autoritet, og der er intet fællesskab mellem den autoriteten og dens undersåt. Autoritære forhold fungerer jo ikke sådan at man sammen i et fællesskab finder ud af hvad man skal gøre - tværtimod. En autoritær institution bygger på at der er forskel på folk, og at de altså ikke indgår i et ligeværdigt fællesskab. Autoriteter er anti-tesen til "frivillige fællesskaber". De er hinandens modsætninger. Mener jeg altså.

Så hvad er det, der skal styrkes? Er det frivillige fællesskaber eller er det autoriteter? Efter min mening er det et enten-eller. Når man styrker den ene så svækker man den anden. At styrke autoriteter er at fremme en tendens, som svækker tendens til at indgå i frivillige fællesskaber. At styrke frivillige fællesskaber er at fremme en tendens til selvforvaltning som underminerer den autoritære tendens. Jeg mener altså, at Jarlovs "konservative principper" er selvmodsigende.



Ordet "pligter" har jeg ikke som sådan noget imod, men det er vel heller ikke ligefrem noget der harmonerer med "frivillighed"? Man kan dog godt indgå i et frivilligt fællesskab, hvor man påtager sig pligter - det mener jeg ikke der er noget konfliktfyldt over. Men man kan vel i hvert fald ikke have pligt til at indgå i et bestemt fællesskab, hvis dette fællesskab samtidig skal være frivilligt?

Men Jarlov mener faktisk, at alle har pligt til at indgå i et bestemt fællesskab. Hans 7. princip lyder nemlig: "Danmark er et fællesskab, som alle skal være del af."

Alle skal være en del af "fællesskabet Danmark". Lad mig gentage: Alle! Skal! Der er ingen undtagelser. Ingen frivillighed. Kun absolutte krav og ufravigelige pligter til at indgå i en stat, som per definition er en institution, der bygger på autoritet. Hvad blev der af styrkelsen af de frivillige fællesskaber?




Jeg vil ikke beskæftige mig yderligere med resten af Jarlovs konservative principper, som er lige så floskel-agtige og intetsigende, som dem, jeg allerede har nævnt. Der er vist ikke noget der tyder på, at dette konservative udspil vil løse problemet med partiets manglende entydige og skarpe profil. De 12 principper har ikke gjort mig det mindste klogere på hvad Jarlov eller hans version af konservatismen står for.


NB. Jarlovs 12 konservative principper, samt en diskussion om hans visioner for partiet, kan læses på det borgerlige forum 180grader.dk, hvor det heller ikke lader til at hverken journalisten eller læserne synes budskabet fremstår særligt klart og entydigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar