torsdag den 29. december 2011

Elendighedens "Halleluja!"

Dette skærmfoto fra Berlingskes hjemmeside, taget den 29. december 2011, kunne godt se ud som om Jesper Beinov indenfor få timer har både aflyst den økonomiske krise og konstateret at de hårde tider fortsætter.

Men i virkeligheden handler hans to blogindlæg om to - tilsyneladende - helt forskellige ting.

"Hårde tider" handler om at det stadig går helt ad helvede til med verdensøkonomien, og at det derfor ifølge den konservative Beinov fortsat vil være nødvendigt at reducere de sociale ydelser til de, der har mindst, samt at give skattelettelser til de, der allerede har meget.

Den krise, der aflyses i "Krisen er aflyst" handler derimod om den danske statskirke, som ifølge den kristne Beinov har det strålende. Her glæder han sig over, at der stadig er masser af danskere, som er medlemmer af statskirken, hvilket han på mystisk vis ser som en garant for sekularisme.

Men hænger de to ting mon sammen? Altså ikke Beinovs vrøvl om sekularisme og religion, som ikke hænger det mindste sammen*. Men det med religionens succes og den økonomiske elendighed?

Jeg ved det ikke, men det forekommer mig, at Beinov uforvarende med sine to indlæg har leveret en konservativ-kristen bekræftelse af salig Karl Marx' udtalelser om samme emne. Økonomisk elendighed og religiøs tilflugt er jo ikke to forskellige og adskilte emner - Beinovs to indlæg skal læses sammen!

De fleste kender Marx' sætning: "Religion er folkets opium", men de færreste kender konteksten. Den er nemlig ikke entydigt afvisende overfor religion. Selvom Marx mente religion var en falsk trøst og falsk bevidsthed, så forstod han for så vidt godt, hvorfor folk havde behov for det. Religion er nemlig ikke bare noget menneskene selv skaber; det er noget menneskene skaber på grund af den sociale virkelighed, de lever i. Når man har det elendigt på grund af økonomiske vilkår, som man ikke føler man selv er herre over, så har man brug for at finde trøst et eller andet sted.

Her er citatet (som jeg ikke har kunnet finde i en ordentlig dansk oversættelse, hvorfor jeg tager det på engelsk, selvom det naturligvis oprindeligt blev skrevet på tysk):
Religious suffering is, at one and the same time, the expression of real suffering and a protest against real suffering. Religion is the sigh of the oppressed creature, the heart of a heartless world, and the soul of soulless conditions. It is the opium of the people.
Altså: Religion er ikke bare en falsk bevidsthed. Det er også et udtryk for fortvivlelse over den jordiske elendighed. I denne sammenhæng er det vel ikke så underligt, hvis folk ikke fravælger religionen midt i en økonomisk krise?

Jeg tvivler på, at det var tilfældigt, at Jesper Beinov valgte at poste de 2 indlæg på Berlingske så kort tid efter hinanden, at han måtte vide, at de kunne og ville blive læst som om de havde noget med hinanden at gøre. Det har de nemlig!

Beinovs hensigt er dog muligvis den modsatte af Marx'. Hvor Marx ønskede at overflødiggøre religion ved at ændre de sociale vilkår og vise at folk faktisk kan tage kontrol over den økonomiske virkelighed istedet for at lade den determinere vore liv, så mener Beinov at de økonomiske forhold ikke er noget vi dødelige kan have indflydelse på, hvorfor han giver os den åndelige verdens fremgang som et eksempel på noget, der dog kan "binde tilværelsen sammen" for os nu hvor vi mister både arbejde og socialt sikkerhedsnet. Men dermed bekræfter han jo sådan set bare hvad gamle Marx sagde og mente om det emne.





* (i øvrigt kan han umuligt at have sat sig særligt meget ind i Martin Luthers lære, eftersom han fremfører påstanden, at "Luthersk kristendom adskiller det religiøse fra det politiske", hvilket Luther aldeles ikke gjorde - tværtimod forenede Luther det politiske og det religiøse, hvor det før havde været to adskilte magter. Luther gjorde staten til kirken og gav den politiske autoritet status som hellig i sig selv. Men det er noget helt andet.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar