torsdag den 1. december 2011

Hvorfor redaktører ikke bør redigere avisen

Overskriften er fjollet. Hvem skulle ellers redigere aviser, hvis ikke redaktører? Men af og til så kan man nu godt få det indtryk, at hvem og hvad som helst ville være bedre egnet og mere journalistisk-fagligt rustet til at redigere aviser end netop avisernes redaktører. For eksempel læserne.

Overskriften er hugget fra "Læsernes redaktør" på Politiken, som den 29. oktober skrev en klumme med titlen "Hvorfor læserne ikke bør redigere avisen". Her skrev han bl.a. følgende - utroværdige - sætning:
Må jeg minde om, at vi tjener millioner og atter millioner på annoncer, uden at det præger vores journalistik.
Ja, det skrev han sgu! Det har ingen som helst indflydelse på deres arbejde, vinklinger og prioriteter at deres levebrød er afhængigt af millioner og atter millioner af annonce-kroner fra kunderne (som jo er de firmaer der annoncerer i avisen) ... Det skal vi som læsere tro på?

Hvis du selv tror på den, så håber jeg virkelig ikke at du er journalist. For hvis du er journalist så håber jeg da, at du for eksempel vil være i stand til at tænke "Hm. Gad vide om ikke virksomhedernes donationer til politikerne på en eller anden måde præger politikken". Som journalist har du forhåbenligt et instinkt der siger "follow the money" som gør dig istand til og giver dig lyst til at analysere samfundsmæssige institutioners økonomiske interesser, og som giver dig blod på tanden, hvis du finder en økonomisk forbindelse mellem forskellige samfundsmæssige aktører, der burde være uafhængige. Hvis du ikke har det, så synes jeg egentlig at du bør stoppe som journalist - i hvert fald som journalist på politiske og samfundsrelevante spørgsmål.

Men hvis vi skal tro på "Læsernes redaktør", så er den slags ikke-eksisterende blandt politikens journalister og redaktion. Virkelig? Jeg håber ikke, han har ret. Og egentlig så tror jeg det heller ikke.

Eller tror han at det bare er alle andre, som potentielt kan lade sig påvirke af den penge-strøm som udgør deres livsgrundlag? Er det sådan, at mens det kan være interessant at undersøge når, politikere og alle andre modtager penge, så skal vi tro at lige præcis avis-redaktører og -journalister, de er immune overfor at lade sig påvirke? Yeah, right. Den må du sgu længere ud på landet med, Bjarne.

Nå. Det var egentlig slet ikke det, jeg ville sige. Egentlig så havde jeg bare stødt på to artikler i Politiken, som fik mig til at græmme mig over avis-mediets bedrøvelige tilstand. To artikler som på ingen måde kan karakteriseres som "journalistik". Men Bjarne Schillings utrolige påstand om, at Politikens redaktion er fuldstændig uberørt af de "millioner og atter millioner af annonce-kroner, de får fra kommercielle virksomheder, er nu relevant i hvert fald for den første, så jeg vil dvæle lidt mere ved den.


Det er jo nemlig ikke nødvendigvis sådan, at en virksomhed betaler en redaktør et bestemt beløb for at få en bestemt positiv historie i næste uges avis. Sådan fungerer korruption ikke nødvendigvis - hverken i journalistisk eller i politik. Man behøver ikke at købe et bestemt produkt i en klart defineret handel for at påvirke den anden person. Korrumpering kan også foregå mere indirekte.

Hvis man for eksempel indgår i et længerevarende økonomisk forhold, hvor de to parter bliver afhængige af hinanden (eller hvis blot den ene bliver afhængig af den anden), så vil der naturligvis opstå en slags interesse-fællesskab, som gør, at man, når lejligheden byder sig og måske helt uden at tænke over det, arbejder for den "fælles sag". Ved at pumpe penge i aviser og partier og dermed gøre dem økonomisk afhængige af disse bidrag kan virksomhederne præge journalister og politikeres interesser og dermed påvirke hvad de har lyst til at skrive om og tage op - de har allerede identificeret sig selv med virksomheden og gjort dens interesser til sine egne interesser. Når man har etableret sådan et interesse-forhold, så behøver man slet ikke at købe en konkret ydelse ved et direkte bidrag. Hvorfor betale en person for at gøre noget, han måske ikke har lyst til, når man i stedet kan købe sig til hans bevidsthed, så han arbejder for dig af egen drift?

Pointen er altså, at når du ser en artikel som den herunder, som ikke har noget journalistisk indhold men er ren copy-paste fra en virksomheds reklame-pressemeddelelse, så er det ikke nødvendigvis sådan, at virksomheden har betalt avisen direkte for at bringe den reklame skjult som en artikel. Men det er en klar indikation på at virksomheden har købt avis-redaktionens bevidsthed og smidt dens journalistiske integritet ud som et overflødigt spildprodukt.

Det jeg taler om er denne artikel:

Hvis du ikke kan se billedet, så følg linket. Der er tale om en "artikel" pladseret i det redaktionelle indhold, som ikke er tydeligt markeret så man kan se at der er tale om en betalt annonce, og virksomheden MacDonalds har sandsynligvis heller ikke betalt avis-redaktionen direkte for at skrive netop denne artikel. Men der er tale om en reklame - ikke nogen journalistisk eller redaktionel artikel. Der er intet journalistisk i "artiklen" selvom den er underskrevet af en journalist. Hele artiklen er ren afskrift fra den pressemeddelelse, som MacDonalds eget reklame-bureau har sendt ud, komplet med billeder fra reklame-bureauet etc. Der er ikke én eneste sætning, der er skrevet af en journalist; selv citaterne i artiklen stammer også fra pressemeddelelsen, så journalisten har ikke engang behøvet at interviewe nogen. Reklame-bureauet har altså gjort alt arbejdet, og alt redaktionen har gjort er at trykke på "copy" og "paste".

Skal vi lige tage påstanden fra "Læsernes redaktør" på avisen én gang til?
Må jeg minde om, at vi tjener millioner og atter millioner på annoncer, uden at det præger vores journalistik.
Bull! Shit! Bjarne! Hvis MacDonalds ikke har betalt jer direkte for at skrive den artikel, så er det fordi de ikke behøver at gøre det, fordi i netop er så afhængige af reklamekroner at i helt af egen drift bringer den slags reklamer og tror det er journalistik. De behøver ikke at betale jer for hver enkelt artikel, hvis de kan give jer så mange gratis pap-burgere, at i selv synes det er fantastisk og dybt nyhedsværdigt, når de lancerer et nyt reklame-stunt.

Hvis i blev betalt direkte for at gøre noget i egentlig ikke brød jer om, så ville i i det mindste være hæderlige arbejdere, men hvis du virkelig tror på din egen påstand, så har du solgt ikke bare din arbejdskraft men også din egen bevidsthed og dømmekraft.

Lad os ikke spilde mere tid på den påstand. Der er næppe mange - ud over dem selv måske - der virkelig tror på, at det overhovedet ikke påvirker avis-redaktionen at den er afhængig af reklame-indtægter fra virksomheder, der har egne dagsordener.

Sammenfaldende interesser og indirekte korrumpering kan forklare hvorfor avis-redaktionerne er stoppet med at bedrive uafhængig journalistik og istedet agerer som frivillige reklame-bureauer for andre virksomheder.

Men hvad i alverden kan forklare denne artikel?

Her ér der rent faktisk tale om at en journalist har udført et stykke arbejde, der kan minde om journalistik. Hun har lavet research og fundet historier fra andre kilder, hun har fakta med og hun har interviewet forskellige personer...

Men alligevel så er der noget der gør, at det ikke rigtig virker som journalistik. Altså der er helt sikkert udøvet journalistisk håndværk, men der er intet der tyder på at det er foregået et sted med en egentlig nyheds-redaktion. I hvert fald er der noget i den historie, der får mig til at tro, at der ikke er nogen redaktion på den avis, som er interesseret i at sørge for at deres produkt fremstår som en saglig og troværdig kilde til nyheder og samfundsrelaterede emner.

Måske er det det, at artiklens "ekspert-kilde" er en såkaldt "numerolog", som snakker om magi? Måske er det det, at den handler om at det tilfældigvis var en dato, hvilket det jo er hver eneste dag? Måske er det det, at den såkaldte "research", som skal underbygge påstanden om at denne dato er særlig "magisk" og "ekstraordinær" består i, at et i forvejen fuldstændigt utroværdigt engelsk tabloid-medie har skrevet, at der på en anden dato engang et sted i verden var noget vejr - hvilket der jo som bekendt er på hver eneste dato et eller andet sted i verden. Måske er det det, at journalisten viderebringer disse absurde og egentlig ret debile påstande uden så meget som et kritisk spørgsmål til deres relevans eller troværdighed eller blot overvejer hvad de egentlig har med virkeligheden at gøre?

Eller også er det det, at avisens redaktør ren faktisk har givet grønt lys til, at en af deres betalte journalister kunne bruge tid på at interview folk og lave research til denne groteske fantasi-historie, mens de sætter en anden journalist til at kopiere pressemeddelelser fra reklame-bureauer. Det er to uddannede og lønnede journalister, som begge kunne have brugt - og sikkert hellere selv ville bruge - deres tid og krafter på at udføre rigtig journalistik, men som nu spilder deres uddannelse og arbejdskraft på at udføre idiot-arbejde, der ikke gør læserne hverken klogere eller gladere eller mere oplyste eller bedre rustede til noget som helst.

En avis-redaktions opgave er at foretage nyhedsrelevante prioriteringer og kvalitetssikre avisens indhold; det er at sørge for at alle journalisterne på avisen udfører deres bedste arbejde. Hvis det er det arbejde Læsernes Redaktør hentyder til i sin klumme, så tror jeg faktisk at hvem som helst ville være bedre til at redigere avisen end netop avis-redaktører.

2 kommentarer:

  1. jeg kunne ikke lade være med at kommentere denne....velskrevet og stærkt morsom på samme tid....og pointen med at man ikke behøver at købe et bestemt produkt for at have påvirket er jo en yderst vigtig pointe...

    venlig hilsen Thomas Dam Olsen

    SvarSlet
  2. Smaddergodt indlæg!

    MEN jeg kunne ikke se problemet i eksemplet med 11.11.11. Det er altså bare en lidt ordinær hygge-artikel om en spøjs dato. Jeg syntes ikke man skal hale den kritiske vinkel frem i forbindelse med numerologi, som i forvejen er stemplet som jævnt tåbeligt.

    Det er sgu for nemt at kritisere numerologi. Hvis der skal noget journalistisk ind over, vil jeg hellere se et ukritisk interview, der kunne give mig indblik i hvordan nogle mennesker oprigtigt kan tro på den slags.

    Men desværre er journalister kun kritiske når de konfronteres med det kontroversielle, mens de slår kritikken fra i mødet med de alment accepterede budskaber. (Det er i hvert fald min fornemmelse)

    SvarSlet