onsdag den 7. december 2011

Titel: »Ekspert: Udsagn«

Journalistik er sådan lidt en allround-uddannelse, hvor man ikke rigtig specialiserer sig i noget bestemt *. Egentlig skulle man jo gerne lære et håndværk (informationssøgning, kildekritik, interview-teknik, formidling og den slags), men den slags hører vist en fortid til, hvor det ikke blev forventet at en journalist skulle kunne producere copy-paste 13-16 artikler om dagen.

Der var engang, hvor der var journalister, der faktisk havde en specialiseret viden om et bestemt emne, og derfor skrev om det emne, men den slags er der mig bekendt ikke mange tilbage af længere. I stedet kræver uddannelsen og professionen som sagt en mere all-round-viden, hvor man ikke rigtig er ekspert i noget bestemt, selvom man skal udtale sig om hvad som helst.

Måske er det derfor, avis-redaktører er så benovede, når de møder en person, der faktisk har specialiseret sig og ved noget om det emne, de udtaler sig om. For avis-redaktører hører de, der har taget en specialieret uddannelse, alle ind under samme kategori: folk der ved noget om et eller andet - og det er en sjælden race for journalister, der mest plejer omgang med andre journalister samt de af deres kolleger, der har valgt at gå over i politik. For avis-redaktører er det derfor ikke relevant om en person med special-viden er arkæolog, historiker, økonom, oceanograf, astrofysiker, jurist eller entomolog - det er alt for specialiseret et kategoreringssystem for en avisredaktør, for hvem alle med specialviden kan pladseres i kategorien "eksperter".

Som allerede nævnt har mange journalister et urimeligt arbejdspres, da det kræves af dem, at de kan producere utallige artikler, der i teorien skal være oplysende, uden at de får tid til at sætte sig ind i stoffet eller lave ordentlig research. Det er så her artikler af typen »Ekspert: Udsagn« kommer ind.

Hvis der er en aktuel sag, og man manger stof til at opfylde sin daglige kvote af artikler, så kan man altid lire en artikel af ud fra den skabelon. Man kan som regel godt finde en "ekspert" i et eller andet (det behøver ikke strengt nødvendigt at være en ekspert i det emne, man skriver om), som man kan ringe til at få et eller andet udsagn fra. Så behøver man blot at fjerne alle de steder hvor "eksperten" gør opmærksom på alle sine forbehold - som at der kun er tale om en mulig fortolkning, at det ikke kan siges med sikkerhed, at det er en blandt flere teorier, at det er noget han egentlig ikke er sikker på, osv - og så er den artikel skrevet (eventuelt kan man lige runde af med en udtalelse fra en politiker eller en "manden på gaden" for at vise, at der er tale om noget, der berører folk / er kontroversielt). Derefter giver man den skabelon-overskriften, som indledes med ordet "Ekspert:" efterfulgt af en udtalelse som journalisten har presset ud af en eller anden person med en akademisk titel.




Forskellige medier bruger denne skabelon på forskellig vis. Her er for eksempel et lille udpluk fra de mange artikler Politiken har skrevet ud fra denne skabelon igennem tiden:



Som du kan se, så kan Politiken godt lide at pifte sine overskrifter op med en lidt mere detaljeret men stadig "folkelig" og letforståelig version af skabelonen. De citerer således ikke bare "eksperter" men får af og til også fat på en "-ekspert" såsom en "Gadget-ekspert" eller en "USA-ekspert".

Den slags avangardistisk og elitært pjat holder Berlingske sig dog fra. Som den konservative avis, de er, holder redaktionen sig strengt til skabelonen »Ekspert: Udsagn«. Se her:


Avisen information kan også være med, men hvis man kigger efter på URL'en kan man se, at de fleste af den avis' artikler med denne skabelon-overskrift er pladseret under "telegrammer". De er altså ikke skrevet af avisens egne journalister men er bragt direkte fra telegram-bureauerne. Om det er også er tilfældet hos de andre aviser, er ikke til at sige, for avisen information er nemlig den eneste, der pladserer telegrammerne i sin egen sektion og ikke forsøger at få det til at se ud som om, de er produceret af avisen selv.


Det er naturligvis ikke kun aviser. TV-stationerne kan også være med; når de skal formulere sig på skrift, så anvender de nøjagtigt samme journalistiske skabelon, som alle andre. Her er nogle eksempler fra henholdsvis DR.dk og TV2.dk:



Jeg har intet imod journalister generelt (men en del imod deres branche generelt), og der er absolut god grund til at få en saglig og faglig vurdering fra en "ekspert" ved langt de fleste emner. Det burde der måske endda være i langt flere artikler.

Men måske kunne det fagligt baserede indhold integreres mere ind i det journalistiske stof generelt i stedet for at være isoleret til sin helt egen journalistiske/redaktionelle artikel-type med dertil hørende skabelon? For der bliver eddermame skrevet mange artikler med stort set identiske overskrifter ud fra denne skabelon - samtidig med at der bliver produceret endnu flere artikler, hvor politikere eller andre uvidende tosser får lov til at komme med udtalelser, der er helt hen i vejret, om ting de ikke aner noget om, uden at journalisterne bryder sig om at balancere det med noget saglig fakta fra virkeligheden.

Desuden er der jo ikke ret mange af de artikler, der får overskriften "Ekspert: udsagn", hvor den såkaldte eksperts udsagn er ret meget andet end et gæt eller en personlig (måske politisk) mening. Det kunne man måske oplyse læserne om? Eventuelt kunne man tale med mere end én ekspert for at være sikker på at der er nogenlunde videnskabelig konsensus omkring udtalelsen? For overskriften antyder jo overfor læserne, at der er tale om noget videnskabeligt baseret - hvorfor skulle man ellers putte ordet "ekspert" i overskriften?

Og måske kunne man præsentere folk ved at fortælle hvorfor, det er relevant at interviewe lige netop dem - hvilket vel er fordi de er eksperter i noget bestemt og ikke bare en tilfældig "ekspert". Altså oplyse de interviewede personers relevante titler eller forskningsområder i stedet for konsekvent at benytte den generiske og intet-sigende titel "ekspert". Mange personer er "eksperter" i et eller andet, men det gør jo ikke deres vurderinger relevante i forhold til hvad som helst.

Og så kunne man måske afvige lidt fra den skabelon? Når man som overskriftsredaktør har lavet hundredvis af artikler med næsten-identiske overskrifter, så kunne man måske overveje om ikke det var på tide at lave noget nyt inden man gror fast?

Bare en tanke...



*Note:
I Danmark er journalistik-uddannelsen da vist også den eneste uddannelse, hvor et af adgangskriterierne er, at man kan bestå en "multiple choice"-test, hvor alle svarene er banale ting, som enhver kunne slå op i Wikipedia eller et andet leksikon - og hvor alle landets medier sågar offentliggør denne fantastiske "almen viden"-test hvert år, som om der var tale om Sankt Peters adgangsprøve ved Perleporten eller den rettighedsgivende statsborgerskabstest (endda med overskrifter der hævder at journalister er en særlig klog befolkningsgruppe, fordi de engang tilbragte en uges tid med at indlære sig ubrugelig paratividen, som de har al grund til at glemme igen bagefter). Jeg tager hatten af for de journalister, der kan - og stadig får lov til at udøve - deres oprindelige håndværk, men jeg har aldrig forstået hvorfor en test i spørgsmål hvis svar, enhver kan slå op, skal være adgangsgivende til en uddannelse, eller hvad man skal bruge den til i forbindelse med det håndværk, man forhåbenligt lærer på uddannelsen.

1 kommentar:

  1. Ja, og amen til alt - og derudover er de nok en af de mest overbetalte faggrupper i Danmark (udover dem, der beskæftiger sig med finansielle transaktioner).

    SvarSlet