mandag den 20. februar 2012

Filosofisk bevisførelse og empiriske påstande

Filosoffen Ole Thyssen og sociologen Henrik Dahl har skrevet en kronik om det danske samfund. I den kommer de med nogle kvantitative påstande, som de hverken dokumenterer eller argumenterer for. Det har de fået kritik for af den naturvidenskabeligt uddannede debattør Niels I. Meyer. I et læserbrev svarer Ole Thyssen igen og afviser kritikken med påstanden om, at man som filosof skam ikke behøver at kunne dokumentere eller sandsynliggøre sine påstande med henvisninger til virkeligheden eller empiri.

Jeg synes ikke deres kronik er særligt interessant, men det synes jeg Ole Thyssens svar er. Med fare for at underminere mine fremtidige karrieremuligheder som snart-uddannet fagfilosof vil jeg hævde, at filosofiprofessor Thyssens svar er noget af det værste vrøvl, jeg har hørt, og at den slags ville få mig til at skamme mig over mit fag, hvis professorens opfattelse af, hvad filosofi er, var mere udbredt indenfor faget.


Her er Ole Thyssens definition på faget filosofi:
Som filosof tager man udgangspunkt i en sag, som diskuteres i offentligheden, og gør tre ting: Man anlægger et blik og ser sagen i det lys, man finder de argumenter, som kan styrke ens sag og svække modpartens, og man belyser sagen med eksempler. Kan man desuden støtte sig til spørgeskemaer og brugerundersøgelser, er det fint, men ikke afgørende.

Et filosofisk blik kan ikke bevises, fordi verden først åbner sig og bliver tilgængelig i kraft af et blik. Der er mange blikke, og de stiller forskellige krav til deres beviser.
Hvis jeg forstår professor Thyssen ret, så er 'filosofi' ifølge ham altså først og fremmest det, at man "anlægger et blik" - hvad det så end skal betyde. Dette "blik" og de påstande, det producerer, er ikke noget, der behøver at blive legitimeret via normale, rationelle, metoder - filosoffens "blik" er altså ubegrundet og behøver slet ikke at begrundes. Så længe den blikkende filosof kan konstruere argumenter, som styrker hans sag, så spiller det ingen rolle om disse argumenter er baseret i virkelige forhold - de skal først og fremmest blot styrke hans sag og bekræfte ham i hans valg af "blik". Virkeligheden er sekundær og spiller kun en rolle for filosoffen - ifølge Thyssen - i den grad den bekræfter hans anlagte "blik".

Undskyld mig men: Sikken noget vrøvl!

Thyssens egen forestilling om, hvad hans fag går ud på, svarer til de fordomme man ofte finder blandt de, der ikke kender til faget: "Sidder i ikke bare og tænker dybe tanker?" Det kan godt være at nogen gør det, men for mange filosoffer er filosofi nu ikke noget, der sådan er løsrevet fra og uafhængigt af virkeligheden, og vor opgave er ikke nødvendigvis blot at overbevise andre om, at vi har ret, men i lige så høj grad at forsøge at forstå virkeligheden. Dette kræver naturligvis at vi forholder os til virkeligheden og baserer vore argumenter på empiriske forhold og studier. Mine filosofi-studer består blandt andet i at læse evolutionsteori, antropologiske studier, historie, økonomi, jura, politik og en masse andet, der giver mig et virkelighedsbaseret grundlag for at kunne danne og kritisere filosofiske teorier.

Filosofien var engang den eneste tilladte akademiske diciplin udenfor teologien. Filosofi-studiet samlede alle de, der - religiøse eller ikke - var interesserede i at studere og forsøge at forstå verden. Med større eller mindre held udklækkede filosofi-studiet forskere, der beskæftigede sig med det vi idag kalder fysik, kemi, biologi og meget mere. Disse dicipliner i er dag blevet selvstændige og pladseret i "naturvidenskaben", men det er ingen grund til at filosofien skal glemme sine rødder som studiet af den konkrete verden med dertil hørende krav om bevisførelse og empiri.

Thyssen har reduceret filosoffen til en sofistisk jurist, der kan hævde hvad som helst for at "vinde" et argument, så længe han kan overbevise andre, mens han selv ser stort på sandhedsværdien og virkelighedsforankringen af de teorier, han postulerer.


Kvantitative påstande kræver kvantitativ bevisførelse
Thyssen har naturligvis ret i, at forskellige typer af påstande kræver forskellige typer af bevisførelse. Det er ikke alt, der kan sandsynliggøres ved brug af kvantitative målinger, og nogle påstande er slet ikke ment som havende en absolut sandhedsværdi.

I den sidste kategori er bl.a. Kirkegaards tale om forskellige "livsstadier". Det var ikke for Kirkegaard nogen absolut påstand, at der var et bestemt antal livsstadier. Kirkegaards brug af forskellige "livsstadier" var for at sige noget om mennesket generelt - ikke for at komme med en empirisk-psykologisk påstand. Kirkegaard behøver altså ikke at kunne henvise til kvantitative optællinger af menneskelige livsstadier. Ole Thyssen hævder i øvrigt i sit læserbrev at Kirkegaard kun benævnte 3 livsstadier - det passer ikke: Kierkegaard opererede med flere end 3, hvilket i øvrigt bekræfter at han næppe mente man skulle tage det bogstaveligt at der er et bestemt antal.

Et andet eksempel, som Thyssen nævner, er at man ikke behøver at foretage empiriske målinger for at finde ud af om man er forelsket - man kan bare mærke, hvad man selv føler. Det er naturligvis også korrekt. Forelskelse er en kvalitativ følelse - ikke noget, der kan tælles kvantitativt.

Problemet med de to eksempler er bare, at de absolut intet har at gøre med det han og Henrik Dahl er blivet kritiseret for. De er nemlig kommet med en række påstande, der direkte befinder sig i kategorien af "kvantitative og empiriske" påstande, som kræver en bevisførelse, de ikke har leveret.

Flere gange i deres kronik skriver Ole Thyssen og Henrik Dahl for eksempel at der er kommet "flere" af en bestemt type mennesker i Danmark indenfor den seneste årrække. De skriver for eksempel: "Med selvoptagne fryd vender stadig flere blikket væk fra hverdagens opgaver" og "der er flere, der lever af nød og sygdom".

Disse påstande er jo helt åbenlyst kvantiative. Når man postulerer, at der er "flere" af noget, end der var før, eller end der er af noget andet, så både kan og bør man kunne sandsynliggøre sine påstande ved henvisning til faktiske, empiriske målinger og optællinger.

Påstandene handler om empiriske og kvantitative forhold og kræver naturligvis empiriske og kvantitative beviser. Som Ole Thyssen siger stiller forskellige typer af påstande "forskellige krav til deres beviser" - og hans egne påstande er præcis af den type, som stiller krav om den type bevisførelse, som han nægter at levere og hævder at det ikke er filosoffens opgave at levere.

Når man postulerer, at der er kommet flere ænder i andedammen eller at der er mindre trafik på helsingør-motorvejen eller lignende direkte kvantitative påstande, så kan man ikke som Ole Thyssen dækker sig ind under, at man jo bare har "anlagt et blik" og derfor ikke behøver at bringe dokumentation for sine påstande. Sådan fungerer videnskab ikke. Sådan fungerer normal diskussion ikke. Og sådan fungerer filosofi - efter min mening - heller ikke.

Jeg kunne som filosofi-studerende ikke drømme om at komme med den slags kvantitative påstande uden at referere til noget dokumentation, der sandsynliggør dem - og mine vejledere ville da også kræve af mig, at jeg førte noget bevis for sådanne påstande. De ville ikke acceptere hvis jeg sagde "det er bare resultatet af et blik, jeg har anlagt". Ikke alle filosofiske teorier og argumenter kan bevises ved målinger og optællinger, men når man hævder noget om virkeligheden så bør man - også som filosof - kunne pege på de forhold i virkeligheden, som man taler om.

Jeg krummer tæer, når udenforstående har fordomme om mit fag, af den slags, filosofi-professor Thyssen desværre gør sit bedste for at fremme. Filosofi er studiet af verden og bør derfor forholde sig til verden. Dette kræver efter min mening en hel del mere end blot at "anlægge et blik" - ind i mellem kræver det for eksempel at man går ud og tæller ting i verden, foretager opmålinger og andre empiriske studier (eller i det mindste at man baserer sig på studier som andre har foretaget).

Filosofien er ikke hævet over at skulle kunne bevise, eller sandsynliggøre, sine påstande!

3 kommentarer:

  1. Afsindigt godt indlæg! Jeg er glad for du blogger godt igennem for tiden.
    Jeg tror kun, at sådan nogle skarpe analyser her, kan hjælpe den karriere du taler om. Jeg ville i hvert fald gerne ansætte en filosof nu.

    Personligt finder jeg det selv dybt belastende, når "flere og flere gør..." betragtes som et argument, når det aldrig begrundes. Jeg ved ikke om det er intellektuel dovenskab, eller om det er fordi "facts" taler imod. Nevertheless, er det belastende og problematisk, og det burde altså ikke trykkes i en avis.

    SvarSlet
  2. Folk som Thyssen, Sørlander og Kappel devaluerer virkelig "filosoffers" anseelse. Og vel at mærke ikke på grund af deres reaktionære holdninger, men på grund af deres manglende evner til at argumentere uden at forfalde til billige retoriske kneb.

    SvarSlet
  3. Dagbladet information har idag trykt en revideret udgave af min kritik af Ole Thyssens filosofi-definition.

    SvarSlet