mandag den 20. februar 2012

Historierevisionisme som propaganda

Historisk revisionisme som politisk propaganda, der skal legitimere institutioner eller ideologier på et falsk historisk grundlag, er et udbredt fænomen for totalitære ideologier.

Der er for eksempel fundamentalistiske kristne som skriver Det Gamle Testamente om, så det virker som om kristendommen har længere rødder, og at de tusindårigt gamle jødiske overleveringer i virkeligheden alle var trin på vejen til historien om Jesus.

Nationalister skriver også ofte historien om, så det virker som om der går en ubrudt linie mellem tidligere tider (eventuelt mytologiske opfattelser af fortiden) og den nuværende nationalstat. Mussolini forsøgte at skabe en mytologi om at hans regime byggede direkte på det romerske rige, og danske politikere lyver ofte om historien for at skabe et indtryk af, at den danske nation går længere tilbage end den egentlig gør, eller at alle danskere er direkte blodsbeslægtede med folkeslagene, der levede i Danmark for tusind år siden.

Nu gør Politiken så danske malere omkring det forrige århundredeskifte til agitatører for en politisk institution, som først blev skabt en menneskealder efter deres tid. Alene fordi danske malere som P.S. Krøyer og Vilhelm Hammershøi - ligesom de fleste andre kunstnere på den tid - rejste rundt i Europa og havde kontakt til andre kunstnere, så mener Politikens sektion for bizar historieforfalskning åbenbart, at de bør benævnes som "EU-malere". Det er jo grotesk.

3 kommentarer:

  1. Øhhh.... skriver Gamle Testamente om...?

    Så vidt kan ses ud fra de tusindår gamle originale skrifter, er der ikke ændret noget som helst..?

    SvarSlet
  2. Nu mente jeg altså ikke de tusindår gamle skrifter (som ikke udgør noget testamente) men Det Gl. Testamente som det fremstår i forskellige (oversatte) versioner af Den Kristne Bibel (og den har altså ikke været uforandret - den bliver konstant nyoversat og nyfortolket).

    Der er masser af skænderier blandt kristne (og filologer) om hvordan visse passager skal oversættes og hvad der er vigtigst at fremhæve osv. Det er naturligvis baseret på valg og verdensanskuelser. En af de ting der bliver justeret ind i mellem er at man "oversætter" det Gl. Testamente sådan så det dels virker som om det forudsiger Jesus og dels så det bliver mere i overensstemmelse med den kristne gudsopfattelse.

    Det er ikke så ligetil at oversætte flere tusinde år gamle tekster, der er skrevet på hebræisk, græsk, aramæisk m.v. og ikke findes i nogen oprindelige udgave. Der må man foretage valg - og alt efter hvem der foretager valgene, så bliver de ideologiske. Det var det jeg mente.

    Lidt om det her: http://www.stud.hum.ku.dk/tabu/aarg15/2003juni/Fundamentalistiske_fingeraftryk.htm

    SvarSlet
  3. Det er faktuelt forkert, at nutidens GT ikke stemmer overens med de oprindelige skrifter. Det kan man selv, med fuldt tilgængelige skriftdokumenter, gå tilbage og checke. Og det er alment kendt, at om du destruerer samtlige nuværende Bibler, så kan du, ud fra de velbevarede oprindelige skrifter, i løbet af et døgn, genskabe både GT og NT.

    Når du taler om fortolkninger, så er det i petitesseklassen... dvs. hvorvidt der er tale om hvid eller råhvid. At der er uoverensstemmelse om, at der gennem hele GT tales om en Messias, er faktuelt forkert. GT's røde tråd er menneskehedens utilstrækkelighed og manglende evne til at overholde de 10 bud, samt håbet og løftet om en snarlig Messias.

    GT og NT bliver normalt ikke oversat af ideologer eller religiøse tosser. De bliver, af neutrale og bredt sammensatte grupper af tekst-, historie- og religions- eksperter, oversat ord for ord.

    Som vi ved så har begrebet "fundamentalisme", igennem de seneste år, fået en meget negativ betydning i det danske sprog. Og når man derfor nævner en "fundamentalistisk oversættelse" forestiller man sig en oversættelseskomite bestående af højtråbende jihadister. Men det er jo slet ikke tilfældet.

    I artiklen læser vi:

    I bibelsynsdebatten er det normalt at skelne mellem et fundamentalistisk og et konservativt bibelsyn, men forskellen er mere en grads- end en væsensforskel. Det konservative bibelsyn udelukker ikke, at Bibelen kan indeholde unøjagtigte oplysninger hvad angår historie, geografi mm. Men det fastholder at Bibelen er: "den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og livsførelse, og som sådan norm for kirkens forkyndelse og lære, og dermed også for kirkens præsteuddannelse og teologisk forskning." (Larsen 1993: 26). I praksis når den konservative derfor ofte til de samme konklusioner som fundamentalisten, omend ad lidt forskellig vej. Det kan derfor være svært at se forskel på de to bibelsyn. Som en fortaler for et konservativt bibelsyn har sagt det, er der: "i den konkrete forkyndelse...et nært slægtskab mellem et konservativt og et fundamentalistisk bibelsyn." (Legarth 1985: 47)"

    Så der forekommer altså ikke nogen væsens-forskelle.

    Og vil man være helt sikker på at få en ord for ord oversættelse, kan man jo blot anskaffe sig sådan en oversættelse.

    SvarSlet