torsdag den 15. marts 2012

Hvor svært kan det være at tage afstand fra tortur?

Lad os - for et kort øjeblik - lade som om vi tager Tom Behnkes fantasi alvorligt. Lad os gå med på legen og overveje konsekvenserne af at basere lovgivningen på en paranoid politikers urealistiske fantasier og kontraproduktive løsningsforslag. Lad os rent hypotetisk sige: Okay, hvis der er en tidsindstillet bombe i magasin, og politiet har fanget manden med koden, så skal de måske have lov til at torturere vedkommende for at få oplysninger ud af ham. Eller med Tom Behnkes egne ord: »I bliver nødt til at gøre det nødvendige i situationen«. Hvad er de praktiske konsekvenser, hvis vi tager Tom Behnkes fantasier alvorligt?

Det er en del af et blogindlæg, jeg skrev igår på Modkraft, og jeg synes du skal læse det der.

Her vil jeg dog lige bringe en opdatering på udviklingen. 1 time efter at jeg offentliggjorde indlægget, hvor jeg bl.a. skrev "hvor ville jeg dog ønske, at der var en journalist, som ville stille ham nogle spørgsmål for at finde ud af hvad han helt konkret har tænkt sig," var der faktisk en journalist, som stillede et af mine spørgsmål til Tom Behnke.


I Berlingerens interview bliver han således stillet spørgsmålet: "Er danske betjente overhovedet uddannet til at torturere folk? "

Det indrømmer han, at de nok ikke er, men han nægter dog at tage stilling til, om de så skulle blive det for at kunne udføre, det tortur-arbejde, han mener de skal være villige og have lov til at udføre.
I samme interview viser det sig endvidere, at Tom Behnke ikke kun har fantasier om bomber i Magasin - han drømmer også om terror-angreb mod Operaen.

Idag har den konservative retsordfører (og det konservative parti i al almindelighed) så været rundt i pressen for at foretage kriseinddæmning og lægge afstand fra hans groteske fantasier.
Partiets politiske ordfører, Benedikte Kiær, har bl.a. rundsendt beskeden: "Vi tager klart afstand fra tortur. Tom Behnke tager også klart afstand fra tortur."

Men gør han nu også det? Tom Behnkes laver den vildeste rygcrawl, men bliver alligevel stående på samme sted i sine mange modstridende "forklaringer", hvor han både tager afstand fra sine egne udtalelser, og gentager dem. Det er så pinligt, at det næsten gør helt ondt at se på.

For eksempel siger han i et senere interview, at det er i orden at bruge vold for at få informationer ud af folk. Han erkender, at det er lige præcis det, der er definitionen på "tortur". Altså går han ind for tortur. Men i samme sætning (!), hvor han lige har defineret tortur, omdefinerer han også begrebet, så det pludselig kun er "tortur", hvis man bruger mere vold end hvad der er nødvendigt for at få oplysningerne ud af folk. Politiet må altså gerne torturere folk, og bruge vold for at få oplysnininger ud af dem, men de må ikke bruge mere tortur "end nødvendigt", og kun hvis det går udover "det nødvendige", så er det "tortur" (samtidig med at han altså erkender at definitionen på tortur er at bruge vold mod fanger slet og ret). Det er jo helt grotesk.

Lad os lige tage hele citatet i al dets pinlighed:
"Hvis man skrider henover det, der er nødvendigt, så kan der jo være tale om tortur. Tortur er defineret ved, at man bruger vold for at få information. Og hvis man bruger vold for at få information, som ikke har noget med sagen at gøre, eller man kunne have gjort noget mindre, så vil der være tale om tortur." (min fremhævning)
Den artikel har af mystiske årsager fået overskriften "Nu tager Behnke afstand fra tortur", men det eneste han gør, er jo at forsøge at omdefinere tortur, og han tager kun afstand fra "for meget tortur" mens han stadig forsvarewr "nødvendig tortur". Det er efter alle rimelige standarder et forsvar for tortur!

Men som sagt: idag er den konservative kriseinddæmning så gået rigtig igang, og Tom Behnke har fået besked fra partiet om at svømme baglæns. Det er han bare ikke så god til. Han nægter nemlig at tage afstand fra sine udtalelser og indrømme, at han tog fejl.

I stedet er han "blevet misforstået". Til pressen udtaler han idag: "Mine formuleringer har givet anledning til mulighed for at tolke det, jeg siger, anderledes, end jeg mener det."
Det er altså pressens og alle andres skyld, at hans udtalelser om, at han går ind for tortur er blevet forstået som om han går ind for tortur! Nej, okay, han påtager sig selv lidt af ansvaret. Han skulle nemlig have "formuleret sig bedre", sådan så det ikke kunne misforstås.

Men hvor meget er der egentlig at misforstå? Hans forsvar for tortur var helt klart og umuligt at misforstå. Der var ikke megen plads til fortolkning, da han igår udtalte til Berlingske:
"Hvis påførelse af fysisk smerte er nødvendigt i situationen for at opnå informationen, så forventer jeg, at politiet gør det, der er nødvendigt. Det vil være det, man typisk vil forbinde med tortur, altså, at man påfører en mistænkt fysisk smerte for at få en information."
Igår sagde han altså direkte og i umisforståelige vendinger, at han mener, at politiet skal gøre det, "man typisk vil forbinde med tortur". Idag siger han, at han er blevet "misforstået". Hvad er der at misforstå? Hvorfor kan han ikke sige, at han tog fejl?

Det er ingen "ko-vending" eller tilbagetrækning, når man nægter at forholde sig til, hvad man faktisk har sagt. Han har ikke trukket noget tilbage, men blot klaret at stikke foden endnu dybere ind i munden (et engelsk udtryk).

Det er så pinligt, at det både er morsomt og gør lidt ondt at se på.

1 kommentar:

  1. "Det er så pinligt, at det både er morsomt og gør lidt ondt at se på."

    Hehe, fuldstændig :-)

    Jeg sidder helt og griner efter at have læst dit indlæg, selvom emnet som sådan jo overhovedet ikke er noget at grine over.

    SvarSlet