mandag den 5. marts 2012

Til dem hr Præsident...

I visse kredse hersker der vild forargelse - og forvirring - omkring det, at formanden for Rådet for den Europæiske Union (ikke at forveksle med Europarådet) er blevet genvalgt. Herman Van Rompuy var den første som fik posten i 2009, og hans stilling er altså netop blevet forlænget. Det, folk tilsyneladende er vildt forargede over, er at han ikke er "demokratisk" valgt via en afstemning blandt alle borgerne i EU-landene.

Jeg vil vove de to påstande: 1) at forargelsen skyldes en sproglig misforståelse og en uheldig uvidenhed om bestemte politiske begreber, og 2) at de fleste af de, der er forargede, egentlig slet ikke ønsker sig at stillingen var "folkevalgt".


Angående den første påstand:
Herman van Rompuys titel på engelsk er "President of the European Council". Af årsager der er mig ubegribelige (så uvidende kan journalister og cand.politiker/politikere jo heller ikke være), bliver han ofte omtalt som "EUs præsident" eller "EU-præsidenten" af både danske medier, politikere og kommentatorer. Dette er kun delvist korrekt og giver anledning til flere misforståelser end opklaringer.

For det første er han er han blot "præsident" for én af de mange EU-institutioner, og altså ikke for hele EU som sådan. EU er et grotesk, kompliceret maskineri, der har utallige institutioner, og mange af dem har en såkaldt "præsident". Udover "præsidenten" for Rådet for den Europæiske Union er der altså også en "præsident" for EU-kommisionen, og en for EU-parlamentet, og på engelsk er der minsandten også et præsidentskab for "Presidency of the Council of the European Union". Ingen af dem er i øvrigt "folkevalgte". At kalde ham det kan kun skyldes en manglende viden om EUs mange institutioner (og jeg er bestemt ingen ekspert i EUs opbygning!).

Udover at afspejle en manglende viden om EU-institutionerne, så skyldes forvirringen nok også en lidt uheldig sproglig viden. Ordet "president" kan på engelsk betegne en mere eller mindre magtfuld officiel titel i regeringssammenhænge, men det kan altså også blot betyde "formand" eller "ordfører" - det vil sige en person, der har til opgave at lede møder og sørge for at de går ordentligt til. Herman Van Rompuys stilling er en helt ny opfindelse, og de, der trækker i trådene i EU, er slet ikke enige om hvad hans arbejdsopgaver egentlig skal være. Det er altså ikke afklaret om han har en funktion, der kan oversættes til det danske "præsident" eller om det rettere burde hedde "formand".

Hans opgave er faktisk at være formand for møderne i EU-rådet. Selvom han også er den, der hilser på folk i udlandet, og altså på en måde symbolsk "repræsenterer" EU i internationale sammenhænge, så er han altså ikke "præsident for EU" - lige så lidt som de statsoverhoveder, der tidligere havde hans opgaver, var det. Dem kaldte vi med rette "EUs formand" eller "statsoverhovedet for det land, der havde formandsskabet i EU", og nu er nogle af deres opgaver altså blevet overført til en mere permanent stilling, hvilket næppe burde ændre titlen nævneværdigt. Det danske Folketing har jo også en formand, hvis opgave er at lede møderne - ham (eller hende) kalder vi jo heller ikke "præsident". Det er altså efter min mening mere korrekt at oversætte det engelske "president" til det danske "formand" i denne sammenhæng.

Endelig er der den misforståelse, at en præsident altid er en magtfuld position, som skal være folkevalgt. Det er den, der vækker så megen forargelse over, at Herman Van Rompuy blot er blevet genvalgt ved afstemning blandt EUs statsledere. Den forargelse kan ikke kun skyldes manglende viden om bestemte institutioner eller en mangelfuld oversættelse, men må afspejle en mere generel uvidenhed om hvordan dette begreb bliver brugt i forskellige sammenhænge og hvad det altså betyder på dansk.

Det lader til at de fleste kommentatorer udelukkende kender til begrebet 'præsident' fra USA. Det er efter min mening lidt pinligt, for verden er fuld af præsidenter (okay, det var en overdrivelse) og deres funktioner er vidt forskellige. USAs præsident er ganske rigtigt en endda overordentligt magtfuld person med beføjelser der godt kan minde om en gammeldags monark. Han kan f.eks. nedlægge veto mod parlamentets beslutninger og er altså ikke bare den udøvende myndighed og regeringschef, men tager også del i den lovgivende myndighed, han udpeger de øverste medlemmer af den dømmende myndighed og han er sågar øverstbefalende for verdens største militær. Hvis han ikke var demokratisk valgt, så ville der være noget helt galt.

Men der findes altså også andre præsidenter med langt færre beføjelser. Tyskland har for eksempel også for nylig fået ny præsident - helt uden folkeafstemning. Han blev blot udpeget af regeringschefen og godkendt af parlamentet. Det er ikke det helt store problem, for den tyske præsident har faktisk ikke så megen magt. Groft sagt går hans opgave faktisk ikke ud på meget andet end det den danske monark også gør: at klippe røde tråde over ved officielle ceremonier og hilse pænt på andre statsoverhoveder uden egentlig at kunne forhandle politisk bindende aftaler med dem. Den slags præsidenter er der mange af - også i Europa.

Derfor er det lidt pinligt, når politikere - som f.eks. Peter Skaarup - sammenligner "EUs præsident" med USAs præsident. For det første har EU som sagt ikke nogen præsident, og for det andet, så er det absurd at gøre begrebet identisk med en af verdens mest magtfulde stillinger, når det nu faktisk også er titlen på et hav af personer, der nærmest ikke har nogen myndighed. Den såkaldte "EU-præsident" Herman Van Rompuy er mere af den sidstnævnte slags end den førstnævnte slags. At sammenligne hans myndighed og stilling med USAs præsident er simpelthen absurd.


Angående den anden påstand: 
Nu er det ikke fordi jeg vil "forsvare" Herman Van Rompuy eller de udemokratiske tendenser ved EU. Efter min mening er EU som institution et politisk makværk, som jeg helst ville være foruden. Det er bare fjollet at hidse sig op over noget som ikke giver mening. Det er jo ikke det at en af institutionerne har en formand som vælges af den institution, der er problemet med EU.

Det er især problematisk at hidse sig op over at Van Rompuy ikke er folkevalgt, når man - tror jeg - egentlig slet ikke er interesseret i at EU skulle have en rigtig folkevalgt præsident. Jeg formoder, at det primært er EU-kritikere og -modstandere, som brokker sig over den ikke-folkevalgte "præsident". Men ønsker de sig virkelig at EU får en præsident som vælges via folkeafstemninger og valgkampagner i alle medlemsstaterne? Det tror jeg ikke!

Faktisk tror jeg snarere, at sådan en præsident ville være et ønskescenarie for de mest ivrige EU-nationalister - altså de, der ønsker at EU skal blive stadigt mere som en nationalstat, hvilket ikke bare indebærer at have stadigt mere magt og beslutningskompetance, men også at fremme en nationalistisk ídentitetsfølelse og mytologi, som skal manipulere befolkningen i Europa til at føle sig som dele af et fælles identitetsskabende projekt og kulturarv (den slags som nationalstater altid har gjort).

Der er masser af tendenser i den retning: EU-nationalisterne har alle opfundet en "eruopæisk nationalsang" (og dermed ødelagt Beethovens 9. Symfoni), som de har foreslået skal afspilles ved alle "europæiske" sportsbegivenheder (uden at bekymre sig om at det ikke er alle europæiske lande der er med i den politiske institution EU). Masser af andre tiltag og retoriske kneb har været anvendt for at fremme en fælles "Europæisk national-identitet".

Skulle EU have en rigtig folkevalgt præsident, sådan som kritikerne jo antyder, så ville det uden tvivl medføre øget "europæisk integration" ind i institutionen EU. Dels politisk og institutionel integration, da en "rigtig præsident" vel skal have en vis myndighed og magt, hvis der er nogen grund til at han skal være "folkevalgt". Det vil altså give EU mere magt, hvilket vel næppe er kritikernes egentlige ønske.

Men en "pan-europæisk" (eller rettere: i alle EU-medlemslande) "folkeafstemning", hvor alle borgerne skal vælge en kandidat til posten som "EU-præsident" vil også kræve en langt større "integration" på det identitetsmæssige og kulturelle plan - altså mere EU-nationalisme. I øjeblikket er der jo enormt få fremtrædende politikere, som er kendt af befolkningen i hele EU. EU er stadig en føderation i den forstand, at befolkningen forholder sig til sine nationale politikere, som så forholder sig til politikerne i de andre EU-lande. Skal der være folkeafstemning blandt alle EU-borgere til en post, som ikke er nationalt betinget, så kræver det jo at man først "fremavler" nogle politikere, som er kendte i hele EU og som befolkningen ser som "europæere" frem for noget andet. Men det kræver jo at en fælles nationalidentitet som "europæer" bliver mere udbredt.

Jeg tror, at mange af de absolut mest ivrige EU-nationalister vil elske ideen om en fælles EU-præsident, som er valgt ved afstemning blandt borgerne i alle EU-lande. Tænk bare: det vil kræve "folkelige" debatter om "det europæiske projekt" blandt befolkningen i samtlige medlemslande, og synkroniserede tv-transmissioner på alle de forskellige kanaler, det vil medføre propaganda som forklarer alle borgerne om hvor vigtigt det er at stemme og sætte sig ind i hvad det går ud på - og samtidig hvorfor de skal være glade for og interessere sig for EU, og se det som mere end en politisk føderation. Det vil kort sagt være en fantastisk platform til endelig at kunne få gennemtrumfet ideen om at befolkningen skal betragte sig selv som europæere med fælles identitet og kultur og EU som den fælles identitets- og kulturbærende institution, der binder os alle sammen.

Ærligt talt tvivler jeg stærkt på, at det er noget, de der brokker sig over, at den såkaldte "EU-præsident" ikke er folkevalgt, egentlig ønsker sig. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg vil gerne være med til at grine hånligt af dem, der kalder ham "EU-præsidenten", men kun fordi de er fulde af vrøvl - ikke fordi jeg kunne tænke mig en egentlig folkevalgt præsident for Den Europæiske Union.

4 kommentarer:

  1. Efter at have offentligjort indlægget kan jeg se at jeg har brugt ord som "uvidenhed" flere gange - måske lidt for mange, da det jo godt kan virke nedladende. Lad mig lige slå fast, at jeg selv er uvidende om mangt og meget (inklusiv det enorme EU-apparat), og at jeg ikke bebrejder folk for at have brugt begreber, de har fået fra medierne. Problemet er når folk, der faktisk ved bedre, bilder folk noget ind, som ikke passer. Og de fleste politikere, og politiske kommentatorer og journalister, ved jo faktisk bedre - eller burde i hvert fald gøre det.

    SvarSlet
  2. EU som helhed ser jo ud til i angrebet på nationalstaternes suverænitet at give et udemokratisk bagslag. Det gør de så længe befolkningerne vælger EU-parlamentarikere, som de ikke interagerer med til hverdag samt at valgdetagelsen forbliver lav. Desuden kan man klandrer parlamentarikerne og den europæiske politiske proces fra at være alt for fjern. Nationalister ville sikkert kalde det "elitært". Van Rompuy kan vel med rette kaldes et element i denne udenomsparlamentariske og ikke-folkelige udvikling. Han er heller ikke udpeget af EU-parlamentet.

    Og hov, han får altså $500.000 i årsløn og er dermed den højest betalte europæiske politiker. Hvis han "bare" er en præsident på linje med de øvrige præsidenter for europæiske udvalg, så skal du i hvert fald lige forklare hans latterligt store løn :)

    SvarSlet
  3. Hej Benjamin,

    Som sagt er jeg slet og aldeles ikke ude på at forsvare hverken Van Rompuy eller EU-institutionen. Der er masser af ting man kan - og bør! - kritisere dem for. Som sagt ville jeg helst være fri for begge dele.

    NB. Da Van Rompuys post blev skabt var der så vidt jeg ved en del indenfor EU-maskineriet som var tilhængere af at den skulle være ligesom en "rigtig præsident" (dvs med politiske beføjelser og "folkeligt" mandat). Til det formål overvejede de bl.a. at udnævne Tony Blair, fordi han jo er en figur som stort set alle europæere kender. Valget faldt dog på den (ekstremt) ukarismatiske og ret anonyme belgier, hvilket nogle har tolket som et tegn på at stillingen skal holdes i ro lidt endnu og ind til videre bare være mere i stil med en "formand"/"ordfører".

    Men at der er krafter som ønsker et Forenet Europa med en magtfuld præsident, det er jeg ikke i tvivl om. Og det fremgår forhåbenligt at jeg aldeles ikke bryder mig om tanken (og jeg er generelt enig i det du skriver).

    SvarSlet
  4. Helt enig i, at man skal tolke udnævnelsen af van Rompuy som en slags behersket indføring af posten.

    Men mht. til hans ukarismatiske og anonyme karakter, så synes jeg, at WikiLeaks på hans udtalelser om COP15 og 16 er ret seje: http://www.information.dk/252913

    SvarSlet