mandag den 30. april 2012

Dagens Ritzau-telegram

Det her telegram fra Ritzau er simpelthen en politisk og filosofisk guldgrube!

Alene første linie har så meget potentiale, og er så fantastisk, at jeg bare vil lade den stå for sig selv:
Minister kan ikke udelukke, at Leth-forhold til ung sort kvinde er lykke. Kvinder har fri vilje, siger ekspert
Jamen... wow!


Jeg tager lige et citat til:
Det er klart, at økonomisk ulighed spiller ind i relationen mellem rige mænd og fattige kvinder, men man kan ikke derudfra konkludere, at kvinderne ikke har egen fri vilje.
Det er jo banebrydende forskning det her! Hvis hun har ret, så viser det sig, at ikke-hvide, ikke-danske kvinder måske faktisk godt kan være i besiddelse af de kognitive evner, der er nødvendige for at kunne træffe selvstændige valg og altså blive betragtet som myndig! Og tænk sig, at der faktisk også er mulighed for, at man kan være lykkelig, selvom man ikke er hvid og rig?!!

Ja, det ville have været til at grine af banaliteten, hvis ikke det faktisk var en utroligt relevant intervention i en politisk debat, der ofte opererer ud fra præmisset om, at alle, der ikke ligner os, må være viljesløse og ulykkelige ofre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar