torsdag den 12. april 2012

Hvordan er Pind blevet lektor i forfatningsret?

Igår viste Søren Pind (V) sig fra sin mest rablende uyggelige og megalomaniske side, da han erklærede, at han som Folketingsmedlem har ret til - sammen med de andre medlemmer af Folketinget - at erklære og føre krig mod (og altså dræbe) hvem som helst af en hvilken som helst grund. Her er udtalelsen i al dens vanvid:
"Grundlovsmæssigt fra Folketingets side har vi ret til at udstede en krigserklæring - om det så er fordi, vi ikke kan lide farven på folks sokker i andre lande."

Altså: Søren Pind mener, at Folketinget har ret til at føre krig mod hvem som helst uden at have nogen begrundelser andet end at de ikke bryder sig om dem. Lad os lige igen slå fast, hvad "føre krig mod" betyder: at slå ihjel. Søren Pind mener altså, at ingen har ret til at forhindre ham og hans kolleger i at slå folk ihjel, og endvidere at ingen har ret til at kræve begrundelser eller undersøge deres motiver for at slå folk ihjel.

Sådan udtaler en megalomanisk sociopat sig. Det eneste der adskiller Søren Pinds udtalelse fra en amfetaminpåvirket galning, der lemlester tilfældige folk alene fordi de var "så provokerende ud", er at den form for vold, Pind mener han har ret til at iværksætte, er langt mere alvorlig. Søren Pind siger direkte, at han forbeholer sig retten til at slå tusinder af folk ihjel alene fordi han ikke bryder sig om deres påklædning.

Men ikke alene er Søren Pinds udtalelse uhyggelig. Den er også ubegavet og udstiller hans uvidenhed. Den er nemlig - heldigvis! - komplet falsk.


For det første giver den danske Grundlov ikke Folketinget myndighed til at erklære krig mod hvem som helst for en hvilken som helst grund. Grundloven giver slet ikke Folketinget myndighed til at erklære krig. Det eneste, Grundoven siger om krig, er, at regeringen (i Grundlovens forældede sprog: "kongen") kun har ret til at føre krig uden Folketingets samtykke i det meget specifikke tilfælde, at landet er blevet angrebet. Regeringens ret til at føre og erklære krig er beskrevet i Grundlovens paragraf 19, styk 2, som lyder:
Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.
Andet står der ikke om retten til at føre krig i Grundloven. Den siger intet om i hvilke tilfælde Folketinget må erklære krig, og giver altså heller ikke Folketinget nogen eksplicit ret til at erklære krig på et hvilket som helst grundlag. Søren Pind er altså fuld af løgn - han lyver om indholdet af den danske grundlov, og påstår, at den giver ham en myndighed, der faktisk ikke er beskrevet i den.

Men har folketingsmedlemmerne så ret til at erklære krig mod folk alene fordi de ikke bryder sig om farven på deres sokker? Eller af andre lige så tåbelige grunde? Svaret er et entydigt NEJ.

Grundloven siger intet om på hvilket grundlag Folketinget må erklære krig, men det er der andre juridiske dokumenter, som gør.

I 1945 tiltrådte Danmark FN-pagten og meldte sig altså ind i det nystiftede FN. FN-pagtens formålserklæring er, "at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden," samt "at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer" og "forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed".


Den målsætning må man jo erkende, at FN ikke har kunnet leve op til, men det ændrer dog ikke på, at Danmark er medlem af FN-pagten, som klart begrænser hvilket grundlag, medlemsstaterne har ret til at erklære krig på. Blandt andet er medlemmerne forpligtet til følgende:
Alle medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige tvistigheder ved fredelige midler (Artikel 2, styk 3)

Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed (styk 4)

Intet i nærværende pagt skal give de Forenede Nationer ret til at gribe ind i forhold, der i det væsentlige hører ind under en stats egen jurisdiktion (styk 7)

Der står også en masse andet, men disse tre udklip er vist nok til at vise, at et medlem af FN ikke har ret til at erklære krig alene fordi det "ikke kan lide farven på folks sokker i andre lande". Farven på folks sokker i andre lande må åbentlyst høre ind under den anden stats "territoriale integritet" og "egen jurisdiktion", og hvis Søren Pind mener, at han som Folketingsmedlem har ret til at beordre militæret til at slå folk ihjel i andre lande alene på det grundlag, så mener han, at han har ret til at begå brud på folkeretten.

"Og hvad så?" vil Søren Pind måske sige. Han bryder sig jo nemlig ikke om hverken FN eller Folkeretten, og har ved mange lejligheder udtalt sin foragt for de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Det er hans politiske holdning. Men når han hævder, at Folketinget rent juridisk og forfatningsmæssigt har ret til at føre krig på et hvilket som helst grundlag, så udtaler han sig om faktuelle forhold - og lyver.

For det var det danske Folketing, som stemte for at Danmark skulle tiltræde FN-pagten, og dermed begrænsede sig selv på den måde, at det ikke har ret til at angribe andre stater uden alvorlig grund. Det er altså en folketingsbeslutning, som Søren Pind egenhændigt mener at have ophævet.

Og hvis Søren Pind virkelig bekymrede sig om Grundloven, så ville han vide, at den giver Folketinget ret til at begrænse sig selv på den måde ved at overlade visse beføjelser til "mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde." (Grundloven, paragraf 20, styk 1).

FN er netop en mellemfolkelig myndighed oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden. Det er det danske Folketing, der har tiltrådt FN. Det har det gjort med grundlag i Grundloven, som giver Folketinget ret til at indgå overenskomster med andre stater og mellemfolkelige myndigheder. Dermed har Folketinget med forfatningsretsligt grundlag opgivet sin ret til at erklære krig mod folk på så tåbelige grundlag som at "vi ikke kan lide farven på folks sokker i andre lande".


Én ting er, at Søren Pind udtaler sig som en magtbegærlig sociopat med storhedsvanvid. Det gør ham til en ubehagelig politiker, som ingen burde tiltro nogen magtposition. Men det er jo ikke usædvanligt, at det er den slags, som netop bliver politikere.

Noget andet er, at det er ubegribeligt, at en mand, der har så lidt forstand på national og internationale retsforhold kan være uddannet cand. jur. og og tidligere lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet. Han er jo komplet ubegavet netop med hensyn til forfatningsret!

1 kommentar:

  1. Du har sagt det hele. Pind er bindegal. Og en skændsel for vores folkestyre.

    SvarSlet