onsdag den 25. juli 2012

Pinds magtfilosofi - nu i opposition

Stanken af magt omgærder udenrigsministeriet
Det er titlen af Søren Pinds seneste indlæg på Berlingeren. Indlægget er en forfriskende (fra den side) kritik af USAs krigsforbrydelser, men den primære kritik går på den danske udenrigsminister, som ifølge Pind ikke har taget kraftigt nok afstand fra disse. Indlægget slutter med følgende (fornuftige omend jeg aner en smule hykleri hos forfatteren) ord: "Bvadr. jeg kan godt forstå, venstrefløjen er ved at gå i opløsning i Danmark. Principper er der ingen tilbage af. Alt er kun stanken af magt."


For en god ordens skyld vil jeg lige slå to ting fast: 1) Søren Pind har fuldstændigt ret i det meste af det han skriver i dét indlæg (han har dog ikke helt ret i at progressive venstreorienterede ikke har kritiseret Obama). USAs krigsførsel ér en skændsel og det ér hyklerisk ikke at fordømme den. 2) Det er svært at tage Søren Pind helt alvorligt, når han selv har skrevet spalte op og ned, hvor han skamroser diverse amerikanske krigsforbrydere og fremhæver USA som verdens frelser og demokratiets forbillede. Men selv en hykler kan have ret i halvdelen af sine meninger.

Det var dog ikke det, der fangede min interesse. Det var overskriften. Søren Pind har selv tidligere - dengang han ikke var i opposition - skrevet om magt. Om hvordan magt altid korrumperer, hvordan de, der har magt helt naturligt vil komme til at misbruge den og miste sine principper, om hvordan det er en del af systemet og uundgåeligt vil føre til kriser og kollaps, men at det ikke gør noget fordi systemet vil genoprette sig selv og altid føre til fremskridt.

Det var altså en erkendelse af at magt er problematisk, men også et forsvar for magten, som på trods af de problematiske aspekter er god og nødvendig i det lange løb. I det indlæg udtrykte han sin harme og foragt overfor de, der protesterer over de institutionaliserede magtstrukturer, fordi ethvert forsøg på at finde nye strukturer ifølge Pind altid vil føre til både "fascisme og socialisme" (sic).

Dette dybt filosofiske indlæg var svært (for mig) at forstå, men det må på en eller anden måde være relevant nu, hvor han kritiserer den nuværende regering for at have mistet sine principper og ladet sig omgærde af "stanken af magt". Det er jo - ifølge den tidligere Søren Pind - en helt naturlig udvikling, som i det lange løb fører til noget godt. Som sagt er indlægget ikke helt let at forstå. Her er nogle udvalgte citater fra det gamle indlæg (mine fremhævelser):
Magt korrumperer. Magt medfører – i længden, og den er forskellig fra person til person – at man i sidste ende vælger den nemme omvej. At man tager sig selv til rette. At man retfærdiggør ting overfor sig selv og andre, som man før man bestred magten, aldrig ville have gjort eller forsvaret. Et menneske i den situation kommer til at se sig selv som den personificerede magt – med ret til magten. Og derefter syndfloden. Man bliver selvtilfreds. Man vil ikke lytte til kritik. Man fejer al anderledes tankegang bort. Man begynder også at se magtens privilegier som sine egne.

Men det man må forstå er, at folk – det enkelte (magt)menneske i denne sammenhæng ofrer kernen af sig selv og det bedste det kan og rent faktisk også – i langt de fleste tilfælde – får gennemført gode og respektable ting. Indtil altså denne magtens fristelse slår igennem for hårdt, og forskellen mellem det gode og det onde bliver først grå, siden sort. Ud af det opstår krisen – og ud af krisen, som fugl føniks, opstår det nye. Det gælder i alle magtens forhold. Og måske det falder folk svært at forstå: Men det er godt, det er sådan. Det er menneskets lod.

At ødelægge disse strukturer fører til fascisme og socialisme – to eksperimenter, vi for længst har set hvordan endte. Det er som om mennesker ikke kan acceptere, at efter 7 fede år kommer der også nogle magre. At det er behovet for regenerering, der slår igennem her. Men at det samlet set går frem alligevel – at verden over tid bliver bedre. Samlet set.

Magt korrumperer. ja. I alle livets forhold. Ja. Men ud af det opstår det nye og fantastiske.
Her kunne det være oplagt at spørge Søren Pind om han stadig mener dette? Altså at magtens korrumpering og selvlegitimering er en helt naturlig udvikling, som man ikke kan eller bør forhindre, og at det i det lange løb fører til "nye og fantastiske" ting? Hvis han gør det, så forholder det sig vel på samme uundgåelige måde med den nuværende udenrigsminister og regeringen generelt.

Og hvis det gør det, så må Søren Pind vel acceptere, "at det samlet set går frem alligevel" - ellers går han jo ind for "fascisme og socialisme". Når han siger at regeringen har mistet sine principper og ladet sig korrumpere, så må han vel tage sine egne ord og glæde sig over at netop ud af dét "opstår det nye og fantastiske".

Og når han hævder at "venstrefløjen er ved at gå i opløsning i Danmark", så må han vel glæde sig over sin egen tese om, at "ud af krisen, som fugl føniks, opstår det nye", og endelig at "det er godt, det er sådan."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar