onsdag den 11. juli 2012

Sammenhæng mellem skat og moral?

Skattetryk er årsag til manglen på moral

Det er overskriften på et blogindlæg i Politiken skrevet af den politiske ordfører for Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll.

Det lyder jo spændende for en der er interesseret i filosofiske emner som moral og etik. Der må her være tale om en teori om, at folk bliver mindre moralske des mere de skal betale i skat - hvilket ærligt talt ikke er noget, jeg har stødt på i de både teoretiske og empiriske ting, jeg har læst om emnet. Kan det virkelig passe at folk bliver mindre villige til at hjælpe andre, jo mere de skal betale i skat, som vel i teorien netop bruges til at hjælpe andre?

Det kommer selvfølgelig an på hvad man mener med ordet "moral". Det lader ikke til at Simon Emil Ammitzbøll har samme definition af ordet, som jeg anvender her.

Er "løsningen" på "manglende moral" at sænke den moralske standard?


Vi skal langt ned i teksten før vi overhovedet kommer til noget, der handler om moral - selvom overskriften altså lover os, at det er det væsentligste emne for teksten. Mod slutningen skriver han:
Som om der ikke findes amoralske mennesker, der udfører eller modtager sort arbejde, i andre sociale lag? Sort arbejde findes alle steder – og det skal selvfølgelig ikke tolereres. 
Det fremgår altså, at det er selve det ikke at betale skat, som er det umoralske, ifølge den politiske ordfører. Hans argument er, at jo højere skattetryk, des flere skattenægtere vil der være, og skattenægteri er altså "amoralsk". Det fører til konklusion, som efter min mening er ret absurd:
Løsningen er bare ikke at indføre mere statslig kontrol og se bort fra den ellers grundlovssikrede ejendomsret, men at se på årsagen til det sorte arbejde: det høje skattetryk, der presser lønningerne og dermed priserne op.
"Løsningen" på det problem, at der findes folk, som udfører den - ifølge Ammitzbøll - moralsk forkastelige handling ikke at betale skat, er altså at sænke skatten, så færre mennesker ville være tilbøjelige til ikke at betale den skat, de skal betale.

Men vent... var det ikke netop moralsk forkasteligt ikke at betale skat? Så må det moralsk rigtige vel være at betale skat? Hvis det forholder sig sådan - og det gør det åbenbart ifølge Ammitzbøll - så må det vel være fordi skatten bruges til noget, som er godt og moralsk, ikke? Ellers ville der vel ikke være nogen moralsk værdi i at betale den.

Men hvis det er godt og moralsk at betale skat, fordi det går til gode ting, så giver det da umiddelbart ikke megen mening at konkludere, at skatten skal sænkes. Skat er godt ifølge Ammitzbøll. Mindre skat må vel derfor være mindre godt?

Hvis det er det moralsk rigtige at betale skat, og det er moralsk forkasteligt at undlade det, så er det da en mærkelig konklusion at drage, at det er godt hvis folk skulle betale mindre skat - og altså gøre mindre af det, Ammitzbøll siger er det moralsk rigtige.

Moral = lovlydighed?

Årsagen til konklusionen er, ifølge Ammitzbøll, at jo højere skatten (= det moralsk gode) er, des færre er der, som vil betale den (= gøre det moralsk rigtige), men er det virkelig den moralsk rigtige konklusion, at sige "okay, i er tydeligvis ikke særligt moralske, så vi sænker tærsklen og forventer kun en smule moral fra jer"? For mig virker det lidt som om, at den strategi netop kunne føre til en endnu lavere moral. Hvis man sænker den moralske standard hver gang folk ikke lever op til forventningerne, så bekræfter man dem da blot i at de moralske krav ikke er vigtige.

Måske har jeg taget fejl. Måske mener Ammitzbøll ikke at det er umoralsk at undlade at betale skat fordi skat er et moralsk gode (eller finanserer andre moralske goder). Måske ligger det "umoralske" ifølge Ammitzbøl slet og ret i, at skattenægtere bryder loven? Som han skriver:
Nogle vælger gør det selv-arbejde, fordi det ikke kan betale sig at arbejde et par timer ekstra på kontoret for at få professionelle til at bygge en carport. Andre hyrer en sort håndværker. Det ene er lovligt. Det andet er ulovligt, men begge dele er skadende og kunne undgås med et lavere skattetryk.
Man kan godt fremføre den teori, at folk vil være mindre tilbøjelige til at bryde loven, hvis den sætter mindre krav og derfor er lettere at følge (teorien vil i dette tilfælde nok være fejlagtig: folk i lande med mindre skattetryk begår også "sort arbejde" - og næppe i mindre omfang). Men blot at adlyde loven er vel ikke i sig selv et udtryk for moral?

Det lader til at Ammitzbøll faktisk sætter lighedstegn mellem lovlydighed og moral. Han pointerer jo netop, at hans to eksempler er næsten identiske (og påstår at begge er "skadende", hvilket er hvad jeg ville identificere med moral) bortset fra at det ene er lovligt og det andet er ulovligt. Den eneste forskel mellem en handling, han mener kun udføres af "amoralske mennesker", og en handling som altså er moralsk, er ifølge Ammitzbøll, hvorvidt den er lovlig - og altså om staten har godkendt den.

Det er ikke en definition på moral, som jeg vil acceptere. Hvis noget er "moralsk" så må det være det uafhængigt af om staten har besluttet at det er lovligt/ulovligt.

Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor Ammitzbøll mener, at det er "skadende" at udføre gør-det-selv-arbejde. Skade kunne som sagt godt være et moralsk kriterium, men gør det virkelig andres liv værre at Ammitzbøll selv har malet sit sommerhus? Ikke på nogen måde, der efter min mening er moralsk relevant.

Den eneste måde det er "skadende", det er overfor statens indtægter i og med at Ammitzbølls malerarbejde jo ikke er skattepligtigt, men for at lave det argument, så må han jo tilbage og argumentere for at det er moralsk godt at betale skat, fordi det gavner statens indtægter, som går til noget godt - men så kan han ikke argumentere for, at det ville være bedre, hvis alle betalte mindre i skat, da det jo ville være mindre godt.

Ammitzbøll argumenterer overhovedet ikke for at skat og moral hænger sammen på nogen måde andet end den, at staten kræver skat og det er ulovligt - og derfor "amoralsk" - at ignorere statens krav. Som sagt køber jeg ikke den definition på "moral". Staten kan kræve masser af ting, som er umoralske (f.eks. at man skal slå ihjel). Vi er nødt til at have andre kriterier end blot lovligheden af en handling for at vurdere dens moralske status. Der er altså efter min mening intet argument i hans indlæg for den påstand, han kommer med i overskriften.

Skatteregler kan underminere moralske relationer

 Men man kan faktisk godt argumentere for påstanden i Ammitzbølls overskrift. Og jeg vil gerne fremføre det.

Ikke fordi jeg er imod skat på arbejde som sådan eller nødvendigvis går ind for et lavere skattetryk. Men fordi det er moralsk relevant om folk kan blive straffet for at hjælpe hinanden. Statens love regulerer sociale relationer og de sociale relationer er relevante for moralske forhold.

Ammitzbøll pointerer at det ikke er ulovligt at han malede sit eget sommerhus. Nej, men det ville det faktisk være, hvis han havde været faglært maler. En håndværker har nemlig ikke lov til at benytte sin kunnen - heller ikke for sig selv - uden at registrere det som en skattepligtig "indtægt". Gavner det virkelig moralen i et samfund at man ikke må benytte sine egne evner? Tjah.

Og hvis Ammitzbøll havde inviteret sin nabo over for at hjælpe med maler-arbejdet (mod at Ammitzbøll f.eks. ville hjælpe den nabo en anden gang - sådan er godt naboskab jo), så ville de være ude i en gråzone i loven, hvor det ikke er sikkert om det ville være strafbart. Hvis Ammitzbøll gav øl under arbejdet eller han senere hjalp naboen med noget andet, så kunne det godt blive tolket som en handel, der skulle registreres og beskattes. Og hvis naben tilfældigvis var maler, så ville det på ingen måder være lovligt for ham at hjælpe uden at gøre det til en officiel transaktion.

Jeg mener faktisk, at disse forhold godt kan skade moralen. Det at institutionalisere, regulere og kriminalisere forhold mellem mennesker, kan være moralsk skadeligt. Moral er efter min mening et produkt af sociale forhold og socialt samvær. Vi lærer at være moralske, når vi er i blandt andre mennesker og udvikler social ansvarlighed. Men når det er forbudt - eller i hvert fald juridisk problematisk - at hjælpe hinanden, så nedbrydes det sociale fællesskab, som moralen afhænger af.

Moral starter (igen: det er min teori) med en simpel tanke som: "hvis jeg hjælper dig, så hjælper du mig", hvorefter den måske kan udvides til at man efterhånden slet ikke tænker over at få noget igen. Det er det princip godt naboskab bygger på, og det er det, der kan udvides til et samfund.

Og det er netop denne tanke, og dette sociale forhold, som skattereglerne kan være med til at underminere. Derfor kan skattetryk efter min mening føre til det Ammitzbøll kalder "manglende moral".

Dette argument gælder ikke for skat som sådan. Ikke enhver form for beskatning ødelægger sociale forhold og moral. Men når skattereglerne kommer derud, hvor de regulerer og kriminaliserer vennetjenester, byttehandler og godt naboskab - ting der ikke skader, men tværtimod gavner - så kan man godt fremføre det argument, at de fører til underminering af sociale relationer som er nødvendige for udviklingen af moral.

Det var desværre ikke det - eller et lignende - argument, Ammitzbøll fremførte. Han skrev faktisk intet om moral, kun om lovlydighed. Og de er efter min mening forskellige begreber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar