mandag den 13. august 2012

Virkelighedsfjern og historieløs økonomisk teori

Ind i mellem er der noget på internettet, der er så dumt, at det springer ud af skærmen og gør ondt.

Sådan var det blandt andet, da jeg læste Ole Birk Olesens (LA) seneste blogindlæg på Jyllandsposten. OBO har fundet en statistik - en yderst mangelfuld statistik - som illustrerer, at nogle europæiske lande er gået fra at have et relativt lavt bruttonationalprodukt per indbygger til i løbet af 60 år at have halet ind på Danmark og nu ligger på omtrent samme niveau. De har altså haft en kraftig vækst, mens Danmarks økonomi har været nogenlunde stabil.

Det mener OBO åbenbart er en skændsel for Danmark, og han begiver sig ud i rent spekulative og fuldstændigt uvidenskabelige spekulationer omkring årsagerne til disse forskelle. Han beslutter sig for, at det nok er fordi, Danmark har haft et voldsomt skattetryk, men forsøger ikke engang at finde ud af hvordan, skattetrykket har været i de pågældende andre lande i samme periode, så det forbliver en påstand grebet ud af den blå luft.

Hvad han til gengæld ikke gør, er at forholde sig til den historiske og politisk-økonomiske virkelighed i den periode, han sammenligner. Når man ser, at lande, der ellers er nogenlunde velfungerende økonomier i dag, havde en produktivitet, der lå så langt under Danmarks for 60 år siden, så burde enhver, der oprigtigt interesserede sig bare en smule for emnet (og ikke bare brugte det til at hælde vand ud af øret), jo stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan være årsagen til disse landes ringe økonomi dengang? Og enhver, der har bare lidt almen historisk viden, burde kende svaret.

En oplagt forklaring

Hvad var det nu, der skete i Europa for lidt over 60 år siden? Du skal ikke skamme dig, hvis du ikke umiddelbart kender svaret, for Ole Birk Olesen ved det heller ikke.

Men der var altså en krig. En ret stor krig. Faktisk en Verdenskrig. Den sluttede blandt andet ved at store dele af Europa blev sønderbombet og totalsmadret: Huse, fabrikker, veje - alt var ruiner. Økonomien umiddelbart derefter var naturligvis ikke ligefrem den mest effektive, så det kan ikke undre, at produktiviteten lå en del under Danmarks, som kom relativt fint (økonomisk set) ud på den anden side af krigen.

Sådan blev det heldigvis ikke ved med at være. Straks efter krigen gik genopbygningen i gang. Sejrherrerne (der havde foretaget en stor del af ødelæggelsen) iværksatte blandt andet, hvad der nok var verdenshistoriens største økonomiske hjælpeprogram. Blandt andet brugte USA godt 13 millarder dollars på Marshall-planen, som skulle hjælpe Europa ud af den økonomiske ruin. Det var altså ikke småpenge!

Hvis man virkelig var interesseret i økonomi, så ville man ikke - som OBO - undre sig så meget over, at lande, hvis produktionsapparat var smadret, havde en lav produktion, og heller ikke over, at deres produktion blev drastisk forbedret efter hånden som de fik genopbygget samfundet. Især ikke når man også har gået i skole og lært lidt om de historiske forhold.

Økonomi kræver historisk forståelse

Det kræver naturligvis at man er oprigtigt interesseret og har lidt almen viden. Når de to ting er på plads, så kan man ikke skrive et så historieløst og virkelighedsfjernt indlæg som Ole Birk Olesen har forfattet. Økonomi foregår i virkelige historiske samfund - ikke i abstrakte, teoretiske spekulationer. Det er altså ikke nødvendigt at opdigte spekulative ideologiske forklaringer på forskelle mellem lande og perioder, når en almen historisk viden om de virkelige forhold kan forklare det.

Én ting er at OBO ikke forholder sig til den historiske virkelighed. Han forholder sig heller ikke til sin egen statistik. Han påstår, at den viser, at Danmark engang var ”det rigeste land nord for Alperne”, men det er slet og ret løgn. Statistikken han henviser til, viser klart, at Schweiz havde et højere BNP per indbygger end Danmark. De faktiske tal understøtter altså slet ikke hans påstand, men det bekymrer ham åbenbart ikke - han vælger da bare at ignorere de tal, der ikke passer ind i spekulationerne, ganske som han ignorerer den historiske virkelighed.

Når et tal ikke passer ind i den tendens, man ellers synes man kan se, (en anomali) så bør man forholde sig til det og forsøge at forklare det. Og hvis OBO havde gidet at kigge på sin statistik i mere end ét sekund, så ville han nok have opdaget, at anomalien Schweiz råber på en forklaring. Schweiz sidder jo der i venstre kolonne og råber ”Se på mig! Se på mig! Jeg stikker ud! Kan du gætte hvorfor?” Men OBO er slet ikke interesseret i at forklare noget som helst ud fra sin statistik, og gider ikke at lytte til den. Hvis han havde lyttet, så ville Schweiz jo have givet ham et kraftigt hint, der ville have fået ham til at overveje de historiske forhold. Schweiz havde den stærkeste økonomi blandt de pågældende lande i 1950, og Schweiz var jo også det land i Europa som klarede sig allermest uskadt igennem krigen - det er næppe tilfældigt.

Historien modsiger ideologien

Det morsomme er ikke så meget det, at en politiker, der er uddannet journalist, og som gerne vil have ansvar for landets økonomi, ikke har den mest basale historiske viden, og har et forhold til økonomisk statistik, der gør, at han ikke ville kunne skrive en almindelig samfundsfagsopgave i gymnasiet. Det er bare trist.

Det morsomme er snarere, at hvis han havde haft en smule viden om emnet, så ville han have holdt sig langt fra det, for virkeligheden er jo, at det modsiger hans egen ideologi.

De europæiske landes økonomiske vækst efter 2. Verdenskrig var jo i allerhøjeste grad et resultat af statslig støtte til og styring af den økonomiske sektor - noget OBOs ideologi vel er direkte imod? Og se på det land, der klarer sig bedst i den fiktive fremskrivning: Norge.

Der er ikke mange lande, der er mere gennemregulerede, markedsbegrænsende, protektionistiske og afgiftsbelagte end Norge (hvor jeg bor), men alligevel klarer Norge sig glimrende - stik imod LAs politiske teori. Grunden til Norges succes i de seneste årtier er jo, at de sidst i 1960erne fandt olie og valgte at nationalisere den - en politisk beslutning, OBOs parti vel ville modætte sig på det kraftigste. Den norske stat tjener fedt på olien og beskatter overskuddet fra udvindingen med hele 85 procent! Alligevel strømmer de private selskaber til for at deltage i det norske olie-eventyr - stik i mod hvad LA-ideologernes økonomiske teorier ellers forudsiger.

Hvis OBO havde været det mindste interesseret i virkeligheden og den faktiske udvikling i landenes BNP, så havde han nok heller ikke benyttet en statistik med tilfældige tal hvoraf ét er en fiktiv fremskrivning. Den faktiske statistik underbygger på ingen måde hans påstand om, at ”Danmark er det fattigste land nord for Alperne”. Tværtimod ligger Danmarks BNP per indbygger i dag pænt over gennemsnittet for hele EU og også over de fleste af de lande, OBO sammenligner med. Det kan man se, hvis man ser på virkelighedens tal, i stedet for OBOs rent teoretiske. Men virkeligheden passer nok ikke så belejligt til hans verdensfjerne spekulationer.


Indlægget er også bragt på Modkraft

Ingen kommentarer:

Send en kommentar