onsdag den 28. november 2012

Al-awda, Søren Pind

At den kulturkonservative nationalist, Søren Pind, ønsker at deportere flygtninge til drab, tortur, fængsel, krig og anden undertrykkelse er hverken nyt eller overraskende. Manden er det modsatte af "liberal", idet han mener, at rettigheder kun er noget man har i kraft af nationalitet og at stater og nationer har forrang overfor individer - statsløse og flygtninge har altså ingen rettigheder og kan ikke vide sig sikre i Søren Pinds verdensopfattelse.

Men Søren Pind kan ikke få sin vilje over hele Verden, bare fordi han har en anden opfattelse end den juridisk gældende. Blot fordi han erklærer, at menneskerettigheder og internationale konventioner er noget pjat, gør ikke hans vision til virkelighed. Så han kan selvfølgelig gentage sine menneske- og frihedsfjendske ønsker alt det han vil - det bliver de ikke realiseret af, for der er ingen, der behøver at adlyde hans såkaldte "krav". Han er ikke længere minister i Danmark og han har slet intet at skulle have sagt over andre lande.

Hans "krav" bliver heller ikke mere relevante af, at han ytrer dem i forbindelse med en afstemning om at give et besat område observatørplads i FN. At politikere fra det Palæstinensiske Selvstyre får en observationsplads og mulighed for at holde taler i New York gør jo ikke området mindre besat i virkeligheden. Opgraderingen i FN gør det ikke mere muligt for flygtningene at vende tilbage til sit hjemland, der stadig er kontrolleret af Israels militær og regering.


De forhold, de er flygtet fra, forbliver i øjeblikket uforandrede. De risikerer stadig forfølgelse - hvad enten det er fra palæstinensiske eller israelske organisationer - og er stadig rettighedsløse. Det vil sige: de har jo flygtningenes internationale ret til beskyttelse i demokratiske stater, hvilket dog er en ret Søren Pind ikke går ind for.

Men selv hvis han stadig havde noget at skulle have sagt på dét område, så kan Søren Pinds ego altså ikke forandre virkeligheden udenfor Danmark: De statsløse palæstinensiske flygtninge kan ikke vende tilbage, for besættelsesmagten, der har drevet dem på flugt og taget deres hjem og jord, kontrollerer grænserne og vil ikke lukke dem ind igen.


Søren Pind er altså ikke andet end en latterlig (eller som han selv ville sige: "patetisk") og opblæst vindbøjtel, hvis han tror han kan stille krav til et "selvstyre", der ikke engang styrer i sit eget land, og hvis han tror, han kan kræve at dette "selvstyre" skal tage imod flygtninge, når det er en helt anden stat, der kontrollerer, hvem der må komme ind og ud af området. Hans "krav" har ingen international betydning - de er blot et påskud for endnu engang at vise overfor den danske befolkning, at han altså stadig findes og stadig har samme kyniske foragt overfor mennesker i nød.

MEN!

Nu hvor han har fremsagt sit ignorante og kyniske "krav", så kan man da tage ham på ordet.

For det ville da alle tiders, hvis han virkelig ville arbejde for at få sit såkaldte "krav" gjort muligt: Det vil sige at gøre det muligt for palæstinensiske flygtninge at vende tilbage (hvis de vil).

Det kræver naturligvis, at han satte sig minimalt ind i virkeligheden og rettede sit krav til den myndighed, der har magt til at opfylde det, og som i øjeblikket er en forhindring for det. Det vil sige den institution, som kontrollerer grænserne, migrationen og som kan tildele og nægte folk rettigheder i området. Det er naturligvis den israelske stat.

Det bliver en hård kamp for Søren Pind, for de fordrevne palæstinenseres ret til at vende tilbage, er det krav, den israelske stat modsætter sig allermest kategorisk. Flygtningenes ret til at vende tilbage har været bragt op i adskillige internationale konventioner, resolutioner og forhandlinger, og Israel har konsekvent nægtet så meget som at tale om det, endsige anerkende det.

Hvis Søren Pind gav sig til at arbejde for realiseringen af dette krav - og altså tog sig selv alvorligt - så ville det også bringe ham på linie med det FN, som han ellers foragter. FNs generalforsamling har nemlig hvert år siden oprettelsen af staten Israel og den medfølgende fordrivelse af palæstinensere vedtaget en resolution, der kræver, at de fordrevne flygtninge skal have ret til at vende hjem (eller få kompensation for konfiskationen af deres hjem og jord). Hvis Søren Pind vil have sit "krav" opfyldt, så må han altså arbejde for opfyldelsen af Resolution 194 og de mange efterfølgende resolutioner. Så må han arbejde for at den israelske stat ophæver sin besættelse og giver de fordrevne palæstinensere ret til at vende hjem til et liv i sikkerhed, værdighed og med fulde rettigheder.

Hermed altså en opfordring til danske politikere og medier om at gå Søren Pind på klingen og spørge ham om han virkelig har tænkt sig at arbejde seriøst for den palæstinensiske drøm igennem generationer: Al-awda - at vende tilbage.



... Vil du det, Søren Pind?




... nej, det tænkte jeg nok.



Er også bragt på Modkraft.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar