torsdag den 31. maj 2012

Akademiske sær-regler for politisk teori?

Facebook så jeg forleden et meget surt indlæg fra en (liberalistisk) politisk aktivist, som harcellerede over, at Københavns Universitet havde lagt "lagt lokale og rygte" til en "stærkt politisk" gæsteforelæsning med en amerikansk forsker, hvis forskningsområde netop er politisk retorik. Det var åbenbart "uværdigt for en [sic] universitet" - alene fordi hans forelæsning altså bar præg af hans holdninger.

Som forsker bør man naturligvis være saglig og basere sine argumenter i - velfunderede argumenter - men umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor det skulle være forbudt at have og ytre sine holdninger indenfor de forskningsmæssige og akademiske rammer. Eller rettere: Det er det jo heller ikke, når det gælder alle mulige andre akademiske områder end netop det politiske.

fredag den 25. maj 2012

Vrøvl og løgn i medierne om den norske statskirke

Der er grænser for hvor mange gange, jeg kan høre på det samme vrøvl og de samme falske påstande, før jeg må til tasterne og sige "Det passer jo ikke!" Overalt i de danske medier (og nogle af de norske) kan man i disse dage høre at Norge har gennemført en adskillelse af kirke og stat og afskaffet statsreligionen. Dette er ikke bare misvisende og dårlig journalistik - det er decideret og direkte løgn.

Norge har IKKE afskaffet statskirken eller statsreligionen, og Norge har IKKE adskilt kirke og stat. Den norske grundlovsændring kan dårligt være et "eksempel til efterfølgelse" for Danmark, for de ændringer, der nu bliver gennemført i Norge, er ændringer Danmark har gennemført for længe siden.

- Læs resten på Modkraft

Politiske tæsk

Her er et næsten en måned gammelt indlæg, som jeg skrev til Modkraft og ikke har fået delt med de eventuelle læsere, jeg måtte have her på bloggen:

Igår havde jeg min første fuld-kontakt (thai-) boksekamp. Jeg fik selvfølgelig tæsk, hvilket så sandelig også var, hvad jeg havde forventet, men jeg gav alt, hvad jeg havde, og det gik faktisk over al forventning. Bortset fra en enkelt skade, som jeg gerne ville have været foruden (en smadret storetå), har kroppen det fint. Selvfølgelig er jeg øm over det hele, og kan mærke, at jeg har brugt mine muskler og fået slag, men det er faktisk en dejlig følelse at kunne mærke sin krop.

Hvad der er mere relevant er, at den kropslige følelse - efter at have overvundet den instinktive angst overfor at blive slået og sparket på og have gjort sit bedste i en hård fysisk kontaktsport - fører til en særlig mental følelse: Den fysiske energiudladning bliver til en mental energi. Efter kampen er kroppen slidt, men mentalt rider man på en bølge af energi - en følelse af, at man satme gjorde det, og at man kan gøre det igen! Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg festede igennem bagefter, men i de få timer, jeg var oppegående efter kampen, var jeg fuld af energi og glæde.

fredag den 18. maj 2012

Så bliver det ikke mere mere uliberalt


Som sagt - det bliver ikke mere uliberalt end dettte. Mød Ridder Samuel:

Hvad ville en ægte liberal mon sige til at få tilbudt en aristokrat-titel fra monarken? Lad os spørge P.A. Heiberg:
Ordener hænger man paa Idioter,
Stjærner og Baand man kun Adelen gier,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother
man ej et Ord i Aviserne ser.
Dog, har man Hjærne,
kan man jo gjærne
undvære Orden og Stjærne.
Bonus-idioti: Simon Emil Ammitzbøll fra det samme anti-liberale parti må bestemt også gøre sig fortjent til en kongelig medalje for ubegavethed for sine udtalelser til forsvar for hvorfor den kongelige familie i følge hans parti skal forgyldes med skattekroner. Fra Ekstrabladet:
Mens Liberal Alliance går til valg på at fyre 40.000 offentligt ansatte, vil partiet fortsat frede den kongelige familie, der årligt koser de danske skatteydere 500 millioner kroner
- Er kongehuset et tabu emne for jer, når I ellers vil af med offentligt ansatte?
- Jeg har det med kongehuset som religion. Enhver er salig i sin tro, siger LA's politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll til ekstrabladet. dk.
- Betyder det, at du er lige glad med kongehuset?

- Tja, det det ved jeg ikke. Jeg siger bare, at det er op til den enkelte, om vi skal have et kongehus.
Det er "op til den enkelte" om vi alle sammen skal have og betale for et kongehus? WTF? Jeg ved ikke hvem "Den enkelte" er, ifølge LA, men det er i hvert fald ikke "hver enkelt", eftersom ingen jo kan melde sig ud af det kongehus, som LA jo mener vi alle skal have og betale for. Måske hentyder "den enkelte" til monarken (fra græsk monarchia: 'enevælde', af monos: 'ene')?

Og hvad sker der for sammenligningen med religion? "Enhver er salig i sin tro", siger Simon. Og derfor skal vi alle betale for og bekende os til en bestemt tro og gøre den til statsreligion? Det var søreme liberalt ... Hvis "liberal" altså betyder det stik-modsatte.

mandag den 14. maj 2012

Begrebsudvanding

Jeg bryder mig ikke om udtryk som "facerape" (det at andre skriver på din Facebook-profil når du har glemt at logge ud) eller at sige at man blev "voldtaget" (mere almindeligt på amerikansk) når man har tabt i et spil eller lignende. Disse bagateller er virkelig ikke sammenlignelige med det at blive voldtaget i virkeligheden, og det ord - og den alvor vi ligger i det - bliver udvandet, når det bruges om alt muligt plat.

Det gælder for mange andre ord, som burde reserveres for noget alvorligt. Blandt andet bør man være forsigtig med hvornår man bruger ordet "fascisme". Venstrefløjsere og systemkritikere er af og til med god grund blevet kritiseret for at misbruge det ord og slynge det omkring sig på må og få.

Det skal dog siges, at hensigten med at kalde diverse fænomener for "fascistiske" som regel er at påpege, at selvom de ikke i sig selv udgør en fuldt udviklet fascistisk samfundsmodel, så er de tendenser, som peger i den forkerte retning - altså fænomener som er dele af den fascistiske ideologi. Der kan man så altid diskutere om ikke man burde reservere ordet og anklagen til den situation hvor man faktisk kan tale om en rendyrket fascisme for ikke at udvande begrebet - men på den anden side, så er det vel også nødvendigt at advare om en farlig tendens, inden den har fået lov til at vokse sig stor og sætte sig fast; altså at sige "dette er et skridt på vejen, og derfor bør vi vende om".

Det er som sagt en ærlig diskussion. Men hvad når man bruger ordet om tendenser, som egentlig er de modsatte af hvad fascismen stod og står for? Så må der da være tale om den ultimative begrebsudvanding og trivialisering af et ord, der burde reserveres for noget dybt alvorligt - og dermed trivialisering af det gravalvorlige og dødsensfarlige fænomen som fascismen faktisk er.

torsdag den 10. maj 2012

Politisk ekstremisme?

Tre ting:

1) Der er kommet endnu en såkaldt "ekstremisme-rapport" (pdf) fra endnu en såkaldt "forsker", som skulle tjene nogle lette penge på at skrive noget makværk om et emne han ikke har brugt mere end en eftermiddag på at sætte sig ind i.

Jeg har læst rapporten og må konkludere, at han ikke har gjort noget der kan betegnes som "forskning". Måske vender jeg tilbage til det senere, men i øjeblikket har jeg ikke tid og kan ikke sige andet end: hold da op hvor er den dog noget makværk fuldt af både faktuelle og begrebsmæssige fejl, og hvor er det dog dumt at en akademiker vil sætte sit navn på sådan noget uvidenskabeligt og useriøst vås.

2) Den konservative politiker, Rasmus Jarlov, har skrevet et bittert læserbrev, hvor han hævder, at Enhedslisten er et "ekstremistisk" parti. Ja faktisk er de det eneste "ekstremistiske" parti ifølge Jarlov, og de er også "rabiate" og "stalinister" og alt muligt andet.

mandag den 7. maj 2012

Ikke rigtigt = ?

Som tidligere nævnt opererer journaliststanden med nogle alternative sandhedsværdier, hvor politikere og andre aldrig lyver men altid kun "taler usandt".

Idag har jeg nu også lært, at man ifølge den journalistiske logik heller ikke kan handle forkert - man kan åbenbart kun handle "urigtigt". På normalt dansk er "forkert" ellers det omvendte af "rigtigt", men ikke på journalitisk.

Her kunne man så måske tro at det omvendte af "urigtigt" ville være "rigtigt" (eller "korrekt"), således at det omvendte af, at mene at nogen handlede "urigtigt" (dvs. "forkert" på normalt dansk), ville være at mene, at de handlede korrekt (eller rigtigt). Men sådan forholder det sig ikke. Man må nemlig huske på at politikere, når de omtales i aviserne, sjældent kan mene noget aktivt - de kan kun "ikke-mene". Altså kan man ikke mene, at noget var korrekt, man kan kun ikke-mene at det var "urigtigt". Forvirret?

Her er et citat fra Politiken, hvor du kan se hvordan det fungerer:
Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, mener ikke, at Skanderborg Kommune har handlet urigtigt i en sag, hvor en institutionsleder står anklaget for seksuelle overgreb mod flere børn.
Jamen ér det da ikke en smuk formulering? Giver det ikke god mening nu?

fredag den 4. maj 2012

DF: Fængselsstraf for blasfemi

Dansk Folkeparti har ladet sig inspirere af lovgivningen i bl.a. Tyrkiet og vil indføre ekstreme straffe for hån mod de symboler, som de selv tilbeder. Peter Skaarup foreslår, at man skal idømmes 2 års fængsel (!) for at ytre kritiske holdninger om et symbol. Det er altså mere end det normalt giver at udøve vold mod virkeligt eksisterende væsner, og langt mere end det giver at håne levende mennesker:

Ifølge ham vil DF efter påske genfremsætte sit forslag fra 2006 om at forbyde afbrænding af Dannebrog. Forslaget vil gøre det strafbart med op til to års fængsel for offentligt at »forhåne Danmark, Dannebrog eller andet anerkendt nationalitetsmærke«.
[Indsæt selv kommentar om hykleri, ytringsfrihed, totalitarisme, demokratiforståelse, muhammed-tegninger, racisme-paragraf m.v.]

torsdag den 3. maj 2012

Så gør dog noget! Hvad som helst!

Følgende citat fra Eyvind Vesselbo (V) er sådan et glimrende politiker-citat. Det kan jo bruges om hvad som helst - lige meget hvilken politisk problemstilling, det drejer sig om:
Hun kan jo indkalde til møde i morgen. Jeg sagde det for en uge, for tre uger siden, for to måneder siden. Indkald til nogle forhandlinger, så vi kan komme videre, kom med et udspil, eller bare gør et eller andet.
Umiddelbart vil jeg dog godt advare mod den der "bare gør et eller andet"-mentalitet. Den kan alt for let føre til uovervejede, uproportionale og uhensigtsmæssige handlinger. Idéen om at det at gøre noget - hvad som helst - er bedre end at gøre "ingenting" (eller at vente til man har fundet ud af hvad der er det rigtige og smarte), kan godt være decideret farlig.