onsdag den 10. juli 2013

Vor Tids Største Trusler: Uvidenhed og galskab?

Nogle af de trusler vi står overfor i dag som menneskehed og som liberale demokratier? Jeg nævner i flæng:
Klimakatastrofer, den økonomiske centraliserng efter finanskkrisen, den kontinuerlige afskaffelse af "vestlige" frihedsrettigheder siden 2001, tortur udført af "vestlige" demokratier og med vore staters samtykke, massiv og konstant mere omfattende overvågning; stigende ekstremisme i form af racisme, nationalisme, fundamentalisme, kvindeforagt m.v. - også her i "Vesten" og Danmark - fængselsstraffe for homoseksualitet i Rusland og homofobiske optøjer i Frankrig; krige, terror og masseødelæggelsesvåben... og man kunne blive ved.

Trusler er der nok af. Men hvad er Den Største Trussel Mod Den Frie Verden ifølge den såkaldt "liberale" ungdomsorganisation, LAU

... den skandinaviske velfærdsstat!

Ifølge ungdomspartiets landsformand, Rasmus Brygger, er den skandinaviske velfærdsstat "socialisme i sin perfekte form" og den er "den største fare for den frie verden" på nøjagtigt samme niveau som nazismen i 1930erne og kommunismen under Den Kolde Krig var det.

Som konkrete eksempler (de eneste eksempler) på denne moderne morderiske totalitarisme nævner han "rygelov, fedtafgifter, høje skatter".

Ja! Rygelove og fedtafgifter! Det er jo præcist det samme som koncentrationslejre, diktatur og folkemord! Det er klart den største trussel mod den frie verden i vor tid og helt på linie med nazisme og stalinisme ... Hvis man altså er fuldkomment uvidende om historie og ideologi, og samtidig er rablende vanvittig. Jeg ved ikke om Rasmus Rytter nogensinde har gået i skole, men i så fald bør han kræve skolepengene tilbage.

Men man kan ikke komme til sådan en vanvittig konklusion alene ved at være ubegavet og uvidende - man må også være godt tosset for at finde på sådan noget... og alligevel er der en hel ungdomsorganisation, der har valgt ham til sin formand.

Jeg vil derfor tilføje uvidenhed og galskab til listen over De Største Trusler vi står overfor i dag ...

Venstre: Danmarks Ironiske Parti

Ironi: Det højreorienterede parti med navnet "Venstre" kræver, at en privat forening skal skifte navn, fordi dens nuværende navn er misvisende. Det er i øvrigt samme parti, som også kalder sig "Danmarks liberale parti" og hævder at gå ind for mindre statslig indblanding.

... og tilsyneladende kan hverken partiet selv eller landets journalister se det ustyrligt morsomme og ironiske i dette.


Men partiets ordfører, Fatma Øktem, har da bestemt en pointe: Navne bør ikke være misvisende! Jeg går derfor ud fra at hun som det allerførste har stillet forslag - nej, krævet! - at hendes eget parti skifter navn til "Højre - Danmarks ironiske parti" eller noget i den retning.

Men lad det ikke stoppe der! Der er mange partier, som må ændre navn, hvis Øktems kriterier bliver standard. Hun kræver nemlig at en forening, der ikke repræsenterer alle muslimer, skal holde op med at kalde sig "islamisk trossamfund". Det kan jeg sagtens se pointen i. Men med samme argument må vi jo også kræve, at "Socialistisk Folkeparti" må droppe både ordet "socialistisk" og "folke", da de jo hverken repræsenterer særligt meget socialisme eller særligt mange folk. Partiet der kalder sig "Liberal Alliance", men som har luftet særdeles antiliberale holdninger til fordel for bl.a. diktatur må naturligvis også fine sig et nyt navn. Det gælder også "Radikale Venstre", der ikke er nogen af de to ord. Og navnet "Dansk Folkeparti" kunne jo også give det misvisende indtryk at det repræsenterer alle danske folk, hvilket langt fra er tilfældet.

Faktisk kan Fatma Øktems ord sagtens passe på sidstnævnte parti. Jeg citerer - med en lille omskrivning:
Når man bruger sådan et navn, dækker det meget, meget bredt. Dansk Folkeparti har en mere radikal politik end det store flertal af danskere, som er moderate. Men så må de tone rent flag – i stedet for at foregive, at de repræsenterer alle. Det gør de ikke



mandag den 8. juli 2013

Inger Støjberg lyver, EkstraBladet er kedeligt - Er der ellers noget nyt?

I en kronik i Politiken den 8. juli skriver Venstres integrationsordfører Inger Støjberg:
Det er bevisligt, at i samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor, skabes vækst og velstand.
Det er jo en fin teori, men når man skriver, at noget er "beviseligt" så kræver det lidt mere end bare at lyde fint - det kræver faktisk beviser eller veldokumenteret forskning. En sådan forskning ville blandt andet være nødt til at forholde sig til eksempler, der ser ud til at modsige teorien, såsom Kina og andre østasiatiske lande, der i årtier har haft kraftig vækst og velstandsstigning uden ligefrem at kunne siges at være samfund hvor "eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor". Disse eksempler får ikke teorien til at se så troværdig ud, så jeg vil meget gerne se de beviser, Støjberg mener at kunne fremføre.

Disse simple spørgsmål (hvilke beviser? hvilken forsning?) stillede jeg fru Støjberg på Ekstrabladets live-chat. Jeg tænkte at hun sagtens lige kunne svare på det, for man skriver vel ikke at noget er "bevisligt" uden at have læst bare en smule om emnet. Det er ikke nogen anklage eller udfordring af hendes holdninger - jeg vil bare gerne høre mere om de "beviser". Det er vel ikke for meget eller for groft?

Jeg spurgte hende også om, hvad det er for en FN-liste over "failed states", hun henviste til, da hun skrev følgende:
Lige så klart er det, at der kan sættes et lighedstegn mellem det at fornægte ligestilling, ytringsfrihed og en meget streng og syg tolkning af Koranen og så det, at samfundet går i stå eller i decideret tilbagegang. Et blik på FN’s liste over Failed States (mislykkede stater) underbygger til fulde min påstand.
Jeg har aldrig hørt om at FN - foreningen af alle verdens stater - skulle have et organ der kategoriserer nogle af sine medlemmer som "fejlslagne". Jeg stillede derfor de simple spørgsmål: Hvad er det for en liste? Hvor kan jeg læse den? Og hvilket FN-organ laver den? Det må da være lige til at svare på, for naturligvis skriver man da ikke om en så specifik ting, hvis den ikke findes. Der er da ingen, der sætter sig til at skrive en kronik, hvor de påstår at et FN-organ understøtter en påstand, uden at kunne henvise til det FN-organ - og da slet ikke en politiker, som må forvente at nogle journalister kan stille hende det spørgsmål.

Eller jo, det er der så. Nemlig Inger Støjberg. For mig bekendt findes der ikke nogen sådan FN-liste, og der er intet sådant FN-organ. Det er altså fri fantasi fra fru Støjberg - noget hun selv har fundet på. Og der må vel være tale om en ret kalkuleret og bevidst løgn, når hun skriver at dette fantasiprodukt skulle "underbygge min påstand", for der er altså ikke tale om en simpel fortalelse men om en kronik, som hun har haft langt tid til at skrive.

Jeg må dog give hende det, at hun er koldblodig og modig, når hun uden bæven sætter sig til at opdigte kilder og fremføre løgne, som er så lette at afsløre - alt det kræver at få hende på glatis er jo blot at en enkelt journalist stiller spørgsmålet: "Hvilken FN-liste er det du snakker du om?" Men det er der ikke nogen journalister, der har gjort. Ikke én eneste. Måske er det altså ikke fordi Støjberg er modig. Måske er hun bare bevidst om tilstanden blandt danske journalister, og ved at man kan bilde dem hvad som helst ind, hvis man bare opdigter en "FN-liste" eller noget. Ingen af dem stiller spørgsmål til det faktuelle. Men det gør jeg altså. Så derfor spurgte jeg naturligvis også til den liste på Ekstrabladets chat.

Men ingen af mine spørgsmål kom igennem. Jeg ved ikke om det er Ekstrabladet eller Inger Støjberg, der modererer chatten, men fri er den i hvert fald ikke, for mens alle mulige "Yay/Booh"-kommentarer kom igennem, blev mine spørgsmål aldrig hverken synlige eller besvarede. Så meget for "et samfund hvor meninger brydes".

Nå, men så fik jeg da set den chat, og (uden overraskelse) konstateret, at det ikke er noget man kan blive klogere af. Hun svarede ikke på noget som helst, ingen udfordrende spørgsmål blev sluppet igennem, og det var ikke noget der meningsfuldt kan kaldes en "debat". Det var altså bestemt ikke et eksempel på "et samfund hvor eliten udfordres".

Til gengæld var der den her:
Dette er et spørgsmål om, at hvis man er så uenig i måden vi lever på i Danmark, synes at vædierne er helt forkerte og konstant stiller spørgsmålstegn på fundamentet, som vort samfund bygger på, så bør man da stille sig selv om, om man bor i det rigtige land.
Okay... hvis man "stiller spørgsmålstegn på fundamentet" ved et samfund, så hører man ikke til i et land? Bare det at man stiller spørgsmål???

Hvordan hænger det sammen med Støjbergs påstand om, "samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor"?? I Støjbergs ideal-samfund må man ikke engang stille spørgsmål ved samfundet! Hvordan kan der så være nogen meningsbrydning, udfordring af eliten eller stor grad af frihed?

Screenshot fra Ekstrabladets Chat
 



mandag den 24. juni 2013

En tår af sin egen medicin


Er Messerschmidt nu imod peberspray og vandkanoner? spørger Rune Engelbreth Larsen.

Mon dog? Det ville jo forudsætte at han havde integritet og at hans holdninger var intellektuelt sammenhængende. Mon ikke bare han er imod at politiet i overvejende muslimske lande skal have det, mens det i danske og kristne hænder naturligvis bliver godt og rart?

Vi tager lige et citat til:


LA: Holdninger som vinden blæser (eller: Vejen til magten for magtens skyld)

Jeg ville selv have skrevet noget, men en ven på Facebook har lavet denne citatsamling, der viser Liberal Alliances 180graders vending fra liberalt og humanistisk parti til et parti, der vil indskrænke friheden mere end selv Dansk Folkeparti og som netop har erklæret, at de går ind for en regering med dette særdeles anti-liberale parti.
 
7. maj 2007: Anders Samuelsen er med til at starte Liberal Alliances forløber Ny Alliance (som har indsamlet de nødvendige underskrifter for at stille op til Folketinget), 7. maj 2007:
»Vi vil pege på den statsminister, der vil minimere Dansk Folkepartis indflydelse«
25. april 2009: Anders Samuelsen på Liberal Alliances landsmøde:
»Det vil Liberal Alliance under ingen omstændigheder lægge navn til. Jeg kan love 100 procent, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til effektivt at blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter. Der bliver ingen opbakning fra Liberal Alliance til en VKO-regering.«
19. april 2013: Anders Samulesen om en meningsmåling, der viser et smalt flertal til V og DF:
»Danmark vil ende som en økonomisk "tabernation", hvis Venstre og Dansk Folkeparti får flertal efter næste valg, advarer LA-leder Anders Samuelsen«
22. juni 2013: Blot to måneder efter at have kaldt denne regeringskonstellation for garantien for en "tabernation", siger det såkaldt "liberale" parti nu, at det vil arbejde for en regering, der består af Danmarks mest anti-liberale parti (DF):
»LA-formand Anders Samuelsen opfordrer Venstre til at etablere en V-DF-regering efter næste valg. Trods tidligere skepsis over for DF mener Samuelsen i dag, at Liberal Alliance har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti.«

lørdag den 8. juni 2013

"Ungdommen nu til dags..." ifølge Politiken

Af en eller anden grund, som jeg aldrig nogensinde har forstået, så skal medierne (og sociologerne, politikerne, forfatterne osv) hvert årti give et navn/stempel til den eksisterende generation af unge - som om de alle var ens og delte fælles træk og mentalitet. Jeg ved ikke hvad det skal gøre godt for eller hvad man får ud af det, men sådan er det.

Og i hvert årti gælder det naturligvis også, at de midaldrende journalister, sociologer osv synes at den eksisterende generation af unge er nogle selvcentrerede slendrianer uden respekt for autoriteter og hårdt arbejde, uden politisk engagement og samfundssind og så videre. Sådan har det været i årtusinder - helt tilbage til Sokrates, så man kunne godt få den fornemmelse at, hvor "ungdommen nu til dags" aldrig er "hvad den har været", så har de midaldrende altid været "det samme".

Jeg har kastet et blik på Politiken, for at finde ud af hvad der kendetegner "ungdommen nu til dags" og hvad den skal hedde ifølge dem der føler det stærke behov for at navngive ting.

søndag den 2. juni 2013

Kurrild-Klitgaards selektive læsning af Adam Smith

Der er udkommet en ny oversættelse af John Adam Smiths klassiske værk "Nationernes velstand" (The Wealth of Nations). Det synes jeg er fremragende. Dels fordi det er en glimrende bog (som jeg dog aldrig har læst i sin helhed, omend jeg har læst enkelte kapitler flere gange ved forskellige lejligheder). Og dels fordi det måske kan være med til at aflive nogle af de mange myter og misforståelser, der er så udbredte, om hvad Adam Smith egentlig mente.

Bogen anmeldels af Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingeren. Han skulle egentlig være lidt af en "ekspert" i Adam Smith, men hans anmeldelse får mig alligevel til at tvivle på om han overhovedet har læst bogen.

Jeg lidt dårlig tid, så jeg giver blot et enkelt eksempel. Peter Kurrild-Klitgaard skriver bl.a.
En anden central indsigt i »Nationernes Velstand« – ja, faktisk det kendte eksempel, som værket indledes med – er, at der i samfund vil være både individuelle og »kollektive« gevinster at høste ved at samarbejde og dele forskellige funktioner mellem sig.
En mand, der skal kunne alle leddene i fremstillingen af nåle, vil kun kunne lave en enkelt nål på en dag. Men i en virksomhed, hvor man splitter processen op i flere, specialiserede dele, vil ti mand kunne fremstille 4.000 nåle på én dag.
Smiths observation var, at de lande, hvor arbejdsdelingen er mest sofistikeret, ikke så overraskende også er de mest velhavende.
Det er der såmænd ikke noget direkte forkert i. Men det er noget af en halvmanipulatorisk tilsnigelse at gøre dette til Smiths væsentligste pointe. For om arbejdsdelingen skriver Smith selv bl.a. (et langt citat, men du kan springe fra hvor som helst i det):
In the progress of the division of labour, the employment of the far greater part of those who live by labour, that is, of the great body of the people, comes to be confined to a few very simple operations; frequently to one or two. But the understandings of the greater part of men are necessarily formed by their ordinary employments. The man whose whole life is spent in performing a few simple operations, of which the effects, too, are perhaps always the same, or very nearly the same, has no occasion to exert his understanding, or to exercise his invention, in finding out expedients for removing difficulties which never occur. He naturally loses, therefore, the habit of such exertion, and generally becomes as stupid and ignorant as it is possible for a human creature to become. The torpor of his mind renders him not only incapable of relishing or bearing a part in any rational conversation, but of conceiving any generous, noble, or tender sentiment, and consequently of forming any just judgment concerning many even of the ordinary duties of private life. Of the great and extensive interests of his country he is altogether incapable of judging; and unless very particular pains have been taken to render him otherwise, he is equally incapable of defending his country in war. The uniformity of his stationary life naturally corrupts the courage of his mind, and makes him regard, with abhorrence, the irregular, uncertain, and adventurous life of a soldier. It corrupts even the activity of his body, and renders him incapable of exerting his strength with vigour and perseverance in any other employment, than that to which he has been bred. His dexterity at his own particular trade seems, in this manner, to be acquired at the expense of his intellectual, social, and martial virtues. But in every improved and civilized society, this is the state into which the labouring poor, that is, the great body of the people, must necessarily fall, unless government takes some pains to prevent it.
Det er ikke ligefrem rosende ord og glorifering af arbejdsdelingen. Tværtimod mente Smith at den - udover at skabe økonomisk vækst - også havde forfærdelige moralske og psykologiske konsekvenser, at den ødelagde mennesker og degraderede dem til robotter uden kreativitet eller selvrespekt.

Hvis man skriver om Adam Smith som om han kun var begejstret for arbejdsdeling og kun tænkte rent samfundsøkonomisk - eller som Kurrild-Klitgaard siger det: "anlagde en konsekvent »økonomisk« måde at se på samfundsproblemer" - vidner altså om meget selektiv læsning af John Adam Smith, som groft misrepræsenterer hvad han faktisk skrev og mente.



... Nej så skidt da. Jeg tager endnu et citat. Kurrild-Klitgaard skriver også:
Lærdommen af disse indsigter var for Smith, at når aktører på et marked er frie til at interagere, vil det alt andet lige være til fordel for andre mennesker og for samfundet som helhed.
Det er endnu - og nok den mest udbredte - misforståelse. Kurrild-Klitgaard har skrevet en biografi om Smith, så det må næsten være en bevidst misforståelse, dvs. en bevidst misrepræsentation. For det passer simpelthen ikke!

Smith gik IKKE ind for et helt frit marked og han mente IKKE at det var bedst for samfundet som helhed. Tværtimod skrev han klart og tydeligt, at statens rolle er at regulere markedet sådan så det fungerer bedst for samfundet som helhed. Det kan du læse om her.

tirsdag den 21. maj 2013

Histore-forfalskning fra tidligere statsminister

Først en joke fra en gammel løgner med dårlig hukommelse:
Link
Haha! Ja, vi kan allesammen godt huske VK(O)-regeringens principfaste forhold til internationale konventioner og menneskerettigheder, ikke? Haha... Ha! ... (hmm... det er faktisk overhovedet ikke sjovt. De konventioner er til for at beskytte folks liv!)

Nå. Herunder kommer så en række historier der viser at han er fuld af løgn - hans egne ministre og de politiske fra hans eget parti var 100% åbne om sit, og dermed regeringen og Anders Fogh Rasmussens, forhold til konventionerne: De foragtede dem.
Jeg har kun søgt på "Søren Pind" og "Karsten Lauritzen" og alene de to giver ikke ligefrem det indtryk at det var "afgørende" for deres regering at overholde nogen konventioner. Tværtimod. Se blot dette lille uddrag.

Link

Link

Link

Link

Link

Link

Link

Link


tirsdag den 14. maj 2013

"Det forstår jeg ikke. Derfor: Gud"

Sognepræst Aage Møller forsøger i Politiken at fortælle os hvorfor religion er sandt og vigtigt. Han starter med:
Kristendom forkynder, hvad sandt liv er, at vi finder og får sandheden om os selv hos dem, der holder af os.

Medmenneskets kærlighed til os er vores egentlige virkelighed (...)

Ved tragiske dødsfald og ved andre betydningsfulde lejligheder i tilværelsen har vi brug for at bekende os til denne sandhed hinsides vores rationalitet, vilje og følelse, så vi styrker vores tro på sandhedens nærvær på tværs af tidens tilskikkelser, moral og kultur.

Fair nok. Den kan jeg nok godt skrive under på. Men hvad har det med religion at gøre? Samme filosofiske påstand kan man jo også komme med uden at være kristen - og mange gør det (inklusiv mig). Man behøver ingen gud for at anerkende at følelsesmæssige tilknytninger til andre mernnesker er et væsentligt - måske dét væsentligste - element ved det at være menneske eller have et godt liv.

Jeg lægger da også mærke til, at præsten slet ikke bruger ordet "Gud" når han her skal beskrive hvad kristendom er og hvorfor religion er vigtigt. Måske er gudstroen slet ikke nødvendig?

Nå, han fortsætter:
Kristendom har intet med naturvidenskab at gøre. Fysiske og psykiske hændelser kan principielt forklares. At vi forstår hinanden hos hinanden og bliver til uden for os selv hos hinanden, kræver derimod ingen forklaring og kan ikke forklares. 
Vrøvl! Der kan gives masser af plausible naturvidenskabelige forklaringer på hvorfor mennesker har brug for hinanden og hvorfor vi som art er udviklet til at føle omsorg for hinanden. Selvfølgelig kan det forklares - i hvert fald principielt. Hvilket da også følger af hans næste sætning:
Det sker bare som det mest naturlige. 
Prøvnuligeathørher! Hvis det "sker som det mest naturlige", så er det vel for pokker en del af naturen - og dermed ikke af det over-naturlige - og hører derfor bl.a. ind under de ting, som naturvidenskaben principielt kan forklare. Og igen: Hvad har det med Gud at gøre? Svaret skulle forestille at komme i næste sætning:
Vil man forstå denne religiøsitet, må man sætte sig ind i treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet.
Vent hvad?? "Denne religiøsitet"? Du har jo ikke nævnt nogen religiøsitet! Vi var ved at snakke om menneskets naturlige behov for at føle noget for andre og blive følt af andre. Du kaldte det endda naturligt! Hvordan kan du pludselig kalde det for "denne religiøsitet"? Du talte om menneskers psykologiske tilknytning til andre virkelige mennesker - ikke om deres forhold til en overnaturlig guddommelig kraft. Du har sprunget adskillige led over i din argumentation, og det er snyd!
 
Og hvordan i alverden er "treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet" en forklaring på noget som helst? Det var den sætning der skulle føre os fra det ganske sekulære præmis om menneskets helt naturlige psykologiske og sociale behov for andre mennesker til hvorfor religion er sandt og Gud er nødvendig, men den forklarer jo ingenting.

"treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet"... hvad betyder det overhovedet på menneskesprog?

Der kommer ikke noget svar. Præsten har en masse banale (men troværdige og vigtige) pointer om menneskers behov for og tilknytning til hinanden, men teksten har intet med religion at gøre andet end den nonsens-agtige sætning. Jovist har vi brug for hinanden som mennesker - deraf følger intet om religion eller dens sandhed.

Hvis "treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet" er kirkens bedste bud på en forklaring på menneskets sociale instinkter og behov, så har sognepræst Aage Møller hermed givet mig fornyet tro på naturvidenskabens overlegenhed. Den har dog en del mere fornuftigt at sige om hvorfor vi som biologisk art er udviklet som sociale væsner med behov for socialitet med vore medmennesker (hvilket jeg bl.a. har beskæftiget mig med her).

Det eneste præsten har gjort er at pege på noget, de fleste af os godt kan se, og så sige "det kan videnskaben ikke forklare, derfor er religion nødvendigt", men det betyder jo i virkeligheden ikke andet end "det forstår jeg ikke, derfor tror jeg at det er overnaturligt, og derfor Gud".

onsdag den 8. maj 2013

Marie Krarup og den mytologiske ondskab

I dag skriver Marie Krarup i sin dagbog:
I dag er alle enige om, at nazismen står for alt, hvad der er ondt. Den opfattelse deler jeg selv. Og jeg er derfor uendeligt træt af at blive kaldt ”nazist”.
Det er klart: Hvis nazisme betyder "Alt Der Er Ondt", så er der ingen faktiske mennesker, som kan være nazister. Hitler var f.eks. god ved dyr og stod således ikke for ALT der er ondt. I det hele taget er der næppe noget menneske, som ikke har et eller andet "godt" over sig. "Den Rene Ondskab" hører til i metafysikken og religionen og har selv dér ikke noget med virkelige mennesker at gøre.

Hvis nazisten er en fiktiv og idealiseret dæmon, så er den ikke et menneske, så er den en idé, og intet menneske kan leve op til denne idé. (Dette er i øvrigt en argumentation fru Krarup udemærket kender fra Tidehverv om menneskets utilstrækkelighed i forhold til Guds uendelige godhed). 

Altså har fru Krarup ikke bare reddet sig selv fra at få nogle af sine holdninger sammenlignet med nazismens, men også reddet alle nazister fra at blive sammenlignet med den historiske nazisme. Den historiske nazisme er nemlig i fru Krarups version ikke længere en konkret og virkelig historisk begivenhed/ideologi, men en mytologisk idé om "Det Onde". Dermed var selv nazismen ikke "Nazistisk" i fru Krarups religiøse opfattelse.



NB. Se også Ole Wolfs fremragende indlæg om "Den mytologiske nazist", som har samme pointe. Her er et uddrag:
Den mytologiske nazist er mytologisk, fordi den mytologiske nazist ikke findes. Virkelighedens nazister var ikke som denne mytologiske nazist. Den mytologiske nazist og virkelighedens nazist optræder i hver sin verden. Den mytologiske nazist findes i samme verden, som der findes drager, trolde og andre fantasiuhyrer. Virkelighedens nazist fandtes derimod i vores egen verden. Virkelighedens nazister havde en række holdninger og værdier, drømme og forestillinger, håb og planer, og de var mennesker af kød og blod som alle vi andre.
[..]
Forestillingen om den mytologiske nazist er uheldig, fordi den gør det besværligt - måske endda umuligt - at genkende virkelige nazister. Hvis man tror, at en "rigtig" nazist genkendes ved det mytologiske væsens træk, vil man aldrig få øje på en "rigtig" nazist, for man spejder ud i en fantasiverden, der ikke er beboet af virkelige, eksisterende mennesker.

PS. Resten af hendes dagbogsindlæg er noget ahistorisk sludder, som afslører at ikke alene ved hun ikke meget om den historiske nazisme, men minsandten heller ikke om de ideologier hun ellers bekender sig til: konservatismen og kristendommen. Jeg gider ikke at gennemgå det pjat, for det er virkelig historieløst fra ende til anden. Det eneste interessante ved det er spørgsmålet: Hvordan pokker kan hun være samfundsfagslærer, når hun ved så lidt om væsentlige samfundsbegivenheder og -ideologier?

fredag den 3. maj 2013

Med elefantstøvler!

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) høster ingen ros hos Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen for at at give Palæstina diplomatstatus.
- USA's reaktion vil være negativ. De vil ikke kunne forstå, at Danmark handler mod USA'S interesser.
- Israel og Palæstina anser USA for et land, der har noget at skulle have sagt, og med dette skridt har Danmark jogget på USA med elefantstøvler, siger Søren Espersen til Ritzau.
Det må være sådan nogen her han mener:




mandag den 15. april 2013

Maori Krarup slår på tromme og bekræfter Poe's Lov

Da Marie Krarup kom til at stikke foden i munden og luftede sine kolonialistiske holdninger, der hører til i en for længst forældet og ikke-længere-acceptabel form for 1800-tals-racisme, efter sit besøg i New Zealand, vakte det en del debat, som efterhånden blev lige så absurd som hendes bizarre udtalelser var til at starte med.

Hendes parti (DF) skrev på hendes vegne en slags beklagelse, og det samme gjorde udenrigsministeriet. Begge institutioner henviste til, at hendes kulturchauvinistiske indlæg skam blot var ment som "satire". Det var dog ikke noget de havde husket at tale med forfatteren selv om - eller med hendes far, som åbenbart også taler på hendes vejne. Han insisterer nemlig på, at hun bestemt ikke har beklaget noget som helst, og heller ikke har nogen grund til at gøre det.

Og det ser hun da vist heller ikke selv nogen grund til at gøre. Da hun modtog kritik for sit antikverede verdenssyn, samt for hendes manglende historie-forståelse (dvs det at hun ikke er klar over at det er englænderne der udgør "indvandrerkulturen" i NZ), gentog hun sin ignorante opfattelse og skar det ud i pap at hun mener den new zealanske kultur ikke "kan tages alvorligt af civiliserede mennesker":

Marie Krarup, Facebook, 12. marts 2012

Verden er dog ikke større end at befolkningen i New Zealand lagde mærke til den danske parlamentarikers tilsvining af dem og deres velkomstceremoni for de danske folketingsmedlemmer, og det var naturligvis ikke noget de blev udpræget glade over. Nu var der altså trukket op til en international konflikt, og det fik handelsministeren til at blive forarget - ikke så meget over fru Krarups forældede og racistiske verdensbillede, men over at hendes manglende sans for diplomati kunne gå ud over handelsforholdene mellem Danmark og NZ.

Da hele halløjet var kommet mere i de offentlige mediers søgelys, blev hun dog presset til at sige, at hun var ked af det, og måtte nu også påstå, at det jo bare var "satire" - selvom hun altså selv tidligere havde bekræftet, at hun skam mente det helt alvorligt.

At denne "beklagelse" ikke ligefrem var den mest dybtfølte viste sig dog med det samme, for hun fulgte den op med endnu et indlæg, hvor hun slog fuldstændigt fast, at hun aldeles ikke går generelt ind for at et samfund skal bevare og beskytte sin kultur - det er kun den kristne og "vestlige" kultur, som skal beskytte sig selv og have ret til at udbrede sig i resten af verden. Og for at cementere hendes tilsvining af maorierne, så blev de beskrevet som værende fra "stenalderen" og at det vil føre til den "vestlige kultur opløsning", hvis de får lov til at få plads - de skal altså ikke have lov til at eksistere i sit eget samfund, men i stedet underkaste sig de europæiske kolonisatorers indvandrerkultur, som er meget mere "civiliseret" og "moderne".

Dette - lad os sige det som det er: racistiske - nonsens blev afsluttet med noget konspirationsteoretisk dommedagsvanvid om en nært forestående invasion fra en muslimsk hær, der vil angribe hvis kristne skulle begynde at udvise tolerance overfor andre:

Marie Krarup, Facebook, 11. april 2012

Så nej, der var bestemt ikke tale om "satire" fra fru Krarup, selvom hele forløbet og hendes groteske holdninger godt nok virker som noget, der må være taget ud af et absurd satire-show. Hun står stadig ved sine udtalelser og har blot gentaget dem i stadigt mere ekstreme udgaver - og denne gang har hendes parti nægtet at beklage og bekræftede i stedet, at det faktisk er partiets egne holdninger. Det er ikke til at finde noget fast ståsted i det cirkus, men i modsætning til handelsministeren synes jeg faktisk det er lidt morsomt.

Poes lov: Svært at skelne ekstremisme fra satire

Det kan godt være svært at skelne så absurde udtalelser fra surrealistisk satire. Men nu er Marie Krarup jo også opvokset i et ekstremitisk religiøst miljø, så hun lever helt op til Poes Lov, som siger, at det er svært at lave nogen satirisk parodi på fundamentalistiske tosser, som der ikke kan være fundamentalistiske tosser, som faktisk mener alvorligt.

Her er for eksempel endnu en udtalelse fra kristenekstremisten Marie Krarup. Den er fra da hun var på besøg i Canada og altså måtte ud med sin harme over den canadiske kultur. Hun bryder sig ikke om den canadiske raceblanding, og foretrækker at alt det hvide for lov til bare at være hvidt uden alle mulige andre farver. Det eneste sted i Canada hvor hun kan glæde sig over den hvide farves dominans er ved Niagara-vandfaldet (igen har hun dog ikke lært sin historie eller geografi: Om natten er Niagara-vandfaldet nemlig oplyst i et farverigt multikulti-show og har været det siden 1925).

Dette er altså ikke satire:
(Marie Krarup, Facebook, 13.09 2012)


Men dette er satire:



Ja, det kan være svært at se forskel!

søndag den 7. april 2013

Adam Smith om statens essentielle opgaver

Ifølge John Adam Smith har enhver stat 4 primære opgaver:
1) At sikre den private ejendomsret;
2) At fremme landets velstand gennem regulering af handel og industri;
Begge de to førstnævnte kræver oprettelsen af et effektivt politi, hvilket betyder, at staten må 
3) sikre sin egen indtægt gennem inddrivelse af skatter og afgifter, som betales af befolkningen;
4) Oprettelsen af et militær, som kan beskytte staten og nationen mod angreb fra andre stater.

Fra Lectures on Jurisprudence (Friday, December 24. 1762) (mine fremhævninger):
We will find that there are four things which will be the design of every government:

The first and chief design of every system of government is to maintain justice; to prevent the members of a society from incroaching on one anothers property, or siezing what is not their own. The design here is to give each one the secure and peacable possession of his own property. [..]

When this end, which we may call the internall peace, or peace within doors, is secured, the government will next be desirous of promoting the opulence of the state. This produces what we call police. Whatever regulations are made with respect to the trade, commerce, agriculture, manufactures of the country are considered as belonging to the police. [..]

As the government can not be supported without some expence, though the state was very opulent, it would next be considered in what manner this expence should be born. In all cases it is evident that this burthen at last must lye on the industrious part of the people. [..] it may be supplied by a tax on the lands possessed by the subjects. These though not rents of the crown are a deducement from the rents of the possessor. Or lastly, if it be raised by customs, on manufactures, imports and such like, where it is immediately levied from the people.In all cases therefore the expenses of the government must be defrayed by the people. [..]

Besides these 3 considerations of the security of property, the police, and the revenue of the kingdom or state, it must also be necessary to have some means of protecting the state from foreign injuries. [..] It is therefore requisite that an armed force should be maintained, as well to defend the state against externall injuries as to obtain satisfaction for any that have been committed.
Hvorfor er det interessant? Det er jo ikke andet end forholdsvist almindeligt etablerede og accepterede sandheder idag. Det er det af to grunde:

1) Fordi mange har den fejlagtige opfattelse at Adam Smith skulle have været fortaler for en eller anden form for laissez-faire kapitalisme eller minimalstat. Det er ikke tilfældet: Han mente at staten både har ret til og er nødt til at inddrive skatter og at sikre at den selv har et tilstrækkeligt stort budget, og at den derfor er forpligtet til at regulere det "private marked" og på anden vis at være en aktiv aktør for at sikre effektiv produktion og økonomi og generel velstand.

2) Fordi Adam Smith her bekræfter en pointe, som bl.a. har været fremført af anarkister: Statens primære opgave er at sikre den økonomiske ulighed gennem beskyttelse af den private ejendomsret og ved at fremme de mest udbytningseffektive (kapitalistiske) produktionsforhold. Især den sidste faktor understreger, at staten ikke er en "neutral" aktør i forhold til de økonomiske forhold. Selv en "socialistisk arbejderstat" vil have en interesse i at opretholde sit politi, militær og andre kontrolmekanismer, hvilket kræver at staten har et solidt indtægtsgrundlag. Den vil derfor have en selvstændig interesse i at fremme udbytningseffektive økonomiske forhold og metoder, der kan give det største overskud (til staten). Den vil derfor næppe kunne gå ind for arbejdernes virkelige selvforvaltning og kontrol over produktionsmidlerne.

fredag den 5. april 2013

"Frit valg" kontra "beslutning": Der ér forskel

Kristeligt Dagblads sektion "Etik" skriver i dag følgende:
Ifølge britisk forskning prostituerer 9 ud af 10 kvinder sig af fri vilje, mens handlede kvinder udgør færre end hver tiende
I Danmark lever et vist antal kvinder som menneskehandlede sexarbejdere, og det samme er tilfældet i de fleste europæiske lande. Det præcise omfang er ukendt, men ofte blæses det op til uforholdsmæssigt store og urigtige størrelser.

Sådan lød det i går i flere medier fra migrationsforsker Nick Mai fra London Metropolitan University.
 Men lød det nu også sådan? Nej, det gjorde det ikke. Bemærk at manchetten taler om "fri vilje" og lægger forskeren disse ord i munden. Men hvad sagde han egentlig i "flere medier i går"? Information er ét af de medier, og her er hvad han faktisk blev citeret for:
Nick Mai understreger, at han slet ikke bruger begrebet ’valg’.

»Jeg taler om beslutninger, ikke valg, ligegyldigt om det gælder sexindustrien eller andre dele af økonomien. De færreste af os kan bare vælge om eller med hvad vi vil arbejde. Men langt de fleste migranter i sexindustrien har tidligere arbejdet i service-, industri- eller omsorgssektoren og har på et tidspunkt besluttet sig for, at sexarbejde var den mindst ringe ud af begrænsede muligheder. Muligheder som afhænger af evner –og graden af anerkendelse af samme – af social baggrund og for migranters vedkommende især af opholdsgrundlaget.«
Der er altså forskel på at agere ud fra en såkaldt "fri vilje" - dvs træffe et valg uden påvirkninger og begrænsninger af nogen form - og så at "træffe en beslutning" ud fra de givne betingelser og påvirkninger.

Det er måske en lille forskel, som hovedsageligt er af filosofisk betydning, men den var så vigtig for forskeren at han følte behov for at understrege den, og så er det sgu problematisk for en avis at lægge ham ord i munden som han eksplicit har understreget at han ikke bruger.

Noget helt andet er, at Kristeligt Dagblad giver resten af spaltepladsen til en organisation, som af gode grunde ikke er interesseret i at høre forskerens pointer. Af gode grunde, for som han selv siger (et citat Kristeligt Dagblad klippede væk fra sin version):
Forskellige sociale aktører pumper tallene op af forskellige årsager. Ngo’erne fordi det giver basis for funding til deres projekter. 
Kristeligt Dagblads artikel på Etik.dk havde altså en enormt selektiv gengivelse af hvad "flere medier" skrev i går. Er det nu etisk?

tirsdag den 19. marts 2013

"En slags voldsmand" udsat for et slags "mordforsøg" af journalist

Religionshistorikeren Mikael Rothstein har åbenbart kaldt konspirationsteoretikeren Lars Hedegaard for "en slags voldsmand". Jeg kan ikke finde den tekst, hvor det skulle være sket, men jeg gætter på, at det ikke var bogstaveligt ment.

Lars Hedegaard har jo ikke selv personligt lagt hånd på nogen - han har blot propagandanderet for den teori, at verdens muslimer er i gang med at gennemføre en hemmelig plan om at infiltrere og kontrollere vigtige danske og europæiske politiske institutioner, og at de derfor bør beregnes som en slags besættelsesmagt, som almindelige folk bør danne en militant modstandsbevægelse imod og eventuelt bekæmpe med våben. Det kan man vist godt kalde "voldsretorik", og det kan nok godt anspore nogen til at benytte vold, men i bogstaveligste forstand er Lars Hedegaard naturligvis ingen voldsmand. Lars Hedegaard har blot benyttet ord, og som vi alle ved, så er ord jo helt uskadelige (tænk bare på ord som "Angrib!").

"Den, der sidestiller ord med vold og drab..."

Det har foranlediget flere læserbreve og kronikker fra kendisser og reality-stjerner, som forsvarer Lars Hedegaard mod den væmmelige anklage og retter anklagen den anden vej: Mikael Rothstein er en såkaldt "fjende af ytringsfriheden" skriver både Lars Hedegaard selv og Henrik Dahl (der er kendt for at spille "sociolog" på TV). Henrik Dahl fortæller, at "truslen mod ytringsfriheden" kommer fra "folk som Mikael Rothstein, der ligestiller ord med vold og drab."

Jeg ved ikke om det passer - det lyder som lidt af en overdrivelse - men det er rigtigt nok, at man ikke generelt skal sidestille ord med vold og drab. Jeg kan derfor godt forstå, at Lars Hedegaard "får kvalme" over Rothsteins påstand om, at Hedegaard skulle være "en slags voldsmand".

"... er fjende af ytringsfriheden"


Af denne grund må vi alle kunne regne med, at Lars Hedegaard og Henrik Dahl straks farer til tasterne og skriver harmdirrende læserbreve, hvor de tager afstand fra Søren Krarup, som - i hvad der må være et fuldstændigt misforstået "forsvar" for Hedegaard - påstår, at journalisten Martin Krasnik bogstaveligt talt har begået et "mordforsøg" på Lars Hedegaard, da de mødtes under et interview på DR-programmet Deadline den 17.marts (se det her).

Hedegaard var selv til stede - det var trods alt ham, der blev interviewet - og kan altså bevidne, at Krasnik ikke gjorde andet end at stille spørgsmål og bruge ord, og på intet tidspunkt forsøgte at myrde Hedegaard i nogen bogstavelig forstand.

Hvis Hedegaard får "kvalme" over at Rothstein har kaldt ham en "slags voldsmand", når han jo blot har benyttet ord, så må han da virkelig blive utilpas og brække sig over Krarup, der kalder Krasnik for en morder, selvom han også blot har benyttet ord. En hædersmand som Hedegaard vil naturligvis straks undsige sig sådan et "forsvar" for sin person - et forsvar, der jo netop består i den slags ytringsfrihedsfjendtlig retorik, som Hedegaard er imod. Den slags kan Hedegaard naturligvis ikke have siddende på sig!

Og en intellektuel med en integritet af Henrik Dahls kaliber vil med det samme henvende sig til alle landets medie-institutioner, for at få mulighed for at fortælle, at når Søren Krarup bogstaveligt talt ligestiller ord - i form af kritiske journalistiske spørgsmål - med regulære "drabsforsøg", så er det Søren Krarup, der udgør en "trussel mod ytringsfriheden". Henrik Dahl, der så gerne vil være overalt og altid får mulighed for det, må naturligvis benytte sin ekstraordinært priviligerede adgang til medierne til at tage afstand fra dette angreb på ytringsfriheden og journalistikken.

Ikke? Jo, naturligvis. Det er da det mindste man kan forvente. Alt andet ville være hykleri af værste skuffe.


fredag den 8. marts 2013

Marie Krarup kræver folkemord, får logisk kortslutning

I hendes dagbog på Berlingeren begræder Marie Krarup, at englænderne ikke fik fuldstændigt gennemført sit kulturelle folkemord på befolkningen i New Zealand. Desværre (iflg fru Krarup) lever denne uciviliserede kultur stadig. Og fremmede besøgende - selv hvide og civiliserede danskere, som hende! - er nødt til at udvise lidt respekt for den oprindelige kultur og befolkning. Det er noget pjat, og et svaghedstegn at NZ sådan anerkender den oprindelige kultur i stedet for at udradere den. De burde bare blive lige som de civiliserede europæere og glemme alt om deres historie og traditioner!

Hun skriver bl.a. om hvordan hun blev ydmyget, da hun tog på en skatteyderbetalt tur til NZ, og var tvunget til at deltage i de lokale og nationale traditioner. Tænk sig: Her stod hun omgivet af hvide kristne, og kunne ikke engang få lov til at udtrykke sin hånlatter overfor de latterlige skikke og ritualer, som praktiseres i New Zealand (læs indlægget: Hun har virkelig kun hån og latterliggørelse overfor landets "mærkelige ritualer"). Hvis militæret og regeringen på NZ havde styrke og vilje som fru Krarup, så ville der være blevet sat en stopper for det pjank: Det folkemord, som de engelske erobrere startede for over 100 år siden, ville blive gennemført, så hele NZ kunne blive ligesom Europa.

Det er så hvad det er. Sådan kunne en masse andre idioter også have skrevet om diverse andre "primitive" folk, der skulle udraderes eller "civiliseres"... for en 100 år siden (ingen med en moderat intelligens og histrorieforståelse ville skrive sådan i dag).

Men så afslutter hun gudhjælpemig med ordene:
"Det virker i det mindste ikke som om, New Zealand har viljen til at sætte deres egen kultur igennem."

WTF? 

Hele teksten handler jo netop om at fru Krarup begræder, at NZ faktisk opretholder sin kultur. Hun agiterer jo netop for kulturelt folkemord, og vil hellere have at befolkningen skulle tvinges til at opføre sig som de europæiske indvandrere. Det er hende, som kræver at den oprindelige befolkning ikke skal bevare sin egen kultur, og at de i stedet skal underlægge sig en udefrakommende kultur, der er blevet påtvunget dem med magt, krig, vold og tvungen indvandring.

Og så kommer hun med det her til sidst? Det er da en logisk kortslutning, der vil noget!

Det er åbenbart ikke generelt sådan at man skal sætte sin kultur igennem og sørge for at den ikke dør eller bliver presset ud. Det er kun hvide, kristne europæere, der skal sætte sin kultur igennem - overalt i verden! Imens skal alle andre kulturer helst forgå, for at fru Krarup ikke føler sig krænket når hun er på fint besøg?

tirsdag den 26. februar 2013

Når et brud på en våbenhvile har nyhedsværdi

Ritzau (og dermed de fleste af landets medier) skriver i dag:
For første gang siden våbenhvilen i november er der affyret en raket fra Gaza mod Israel.Raketangrebene på Israel fra Gazastriben er genoptaget. Tidligt i morges ramte en raket et område i det sydlige Israel, oplyser myndighederne. Ingen personer er tilsyneladende kommet til skade under angrebet, der er det første, siden Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse i november indgik en våbenhvile.
Det er bestemt værd at skrive om. Når en våbenhvile bliver brudt og en væbnet konflikt blusser op igen, så har det nyhedsværdi.

Men læg mærke til, hvad der ikke står - og hvad der ikke er blevet rapporteret i de danske medier.

Ritzau skriver, at det er første gang, siden våbenhvilen, at der er blevet affyret raketter fra Gaza mod Israel. Men den får det også til at se ud som om, at det er denne begivenhed, der bryder våbenhvilen - som om det er første gang, at nogen af parterne angriber den anden. Dette er ikke tilfældet.

Virkeligheden er, at våbenhvilen aldrig har eksisteret på andet end papir - og måske i og med at der ikke er blevet affyret raketter fra Gaza. Det israelske militær har nemlig angrebet befolkningen i Gaza-striben utallige gange lige siden de indgik den såkaldte "våbenhvile". Siden "våbenhvilen" blev indgået, den 22. november 2012, har den israelske hær foretaget over 100 voldelige operationer ind i Gaza-striben.

Hvis det har nyhedsværdi for de danske medier, når der bliver affyret en raket ud fra Gaza (og selvfølgelig har det det), hvorfor er det så ikke relevant at rapportere om de mange mange gange det israelske militær affyrer våben ind i Gaza?



søndag den 24. februar 2013

Den hvor jeg synker ned på tabloidniveau og taler om politikeres personlige baggrund

Den danske regering leger nu med en idé om bruge arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere til at smadre de faglige rettigheder og sænke de danske lønninger. Den forestiller sig nemlig at folk skal udføre rigtigt arbejde mens de er på kontanthjælp - dvs tvinges til at udføre arbejde, som andre ellers ville udføre, til en "løn" langt under den overenskomstsmæssige og uden de normale rettigheder til ferie, pensionsopsparing, dagpengeberettigelse og så videre, som et arbejde normalt fører med sig.

Jaja... den regering insisterer åbenbart på at smadre sig selv og frastøde alle der har stemt på den. Det er hvad det er. Her vil jeg nu i stedet hæfte mig ved tvangsarbejdsminister Mette Frederiksens korte udtalelse i artiklen:
Det har en grundlæggende værdi at arbejde.
Jeg ved ikke hvad hun mener, for den påstand står helt alene. Det virker som noget vrøvl, at det skulle være en "grundlæggende værdi" at arbejde. At sælge sin arbejdskraft mod at få en løn kan vel ikke være en grundlæggende - intrinsisk - moralsk værdi? Men jeg kan dog godt se argumenter for at arbejde kunne være et middel til realisering eller erkendelse af andre værdier og at det derfor har en vis værdi. Fair nok.

Hvordan har Mette Frederiksen det selv med denne måske ikke helt "grundlæggende" værdi? Har hun selv forsøgt at tilegne sig og realisere den eller de andre værdier, som den kan frembringe?

Hvis hun har, så er det i hvert fald ikke noget, hun ønsker at gøre andre opmærksomme på, for på hendes profil på Folketingets hjemmeside har hun kun fortalt om ét eneste arbejde, hun selv har udført - og det kun i et enkelt år. Det eneste der står under "beskæftigelse" er nemlig, at hun har været "Ungdomskonsulent i LO, fra 2000 til 2001" (hvis man skulle være lidt ondskabsfuld kunne man godt få den mistanke, at det nok snarere var en trædesten til en karriere som socialdemokratisk politiker).

Med andre ord: Ministeren mener ikke selv, at hun har haft behov for at tilegne sig den "grundlæggende værdi", som hun nu vil tvinge andre til uden at de skal have hverken løn eller rettigheder for det. Er hykleri en grundlæggende værdi?

Nu hvor jeg allerede befinder mig på dette Ekstrabladsniveau, så er et andet af de politiske emner nu for tiden regeringens planlagte forringelse af SU-systemet. På trods af at samtlige regeringspartier havde erklæret sin kærlighed til det eksisterende SU-system, kritiseret den forrige regering for dens snak om at forringe det, og selv lovet højt og klart, at den aldrig nogensinde selv kunne finde på andet end at bevare det, så er det altså lige pludselig det vigtigste i verden at reformere SU-systemet, så der kan tages penge fra de studerende - penge som skal gives til erhvervslivet.

Udover at regeringen mener, at de rige har meget mere brug for penge end de studerende, så hedder det sig, at et formål med den nuværende reform (som regeringspartierne altså alle for ikke så længe siden mente var helt unødvendig og asocial, men vi ved jo alle at løgn også er en "grundlæggende værdi" i parlamentarisk politik) er at få folk hurtigere igennem uddannelserne. Det skal være slut med at studerende bruger længere tid på en uddannelse end den egentlig er normeret til.

Som sagt: Nu hvor jeg allerede befinder mig her på Ekstrabladsniveauet, så lad os lige undersøge: hvor længe brugte ministeren for at piske-folk-hurtigere-igennem-uddannelsessystemet på at tage sin uddannelse?

Ifølge hans egen profil på Folketingets hjemmeside er svaret: 9 år - altså næsten dobbelt så lang tid, som den var normeret til. Morten Østergaard læste nemlig statskundskab fra 1997 til 2006, men hvis han havde fulgt de standarder, han mener alle andre skal leve op til, så havde han jo været færdig allerede i 2002. Det skal jo kun tage 5 år at læse statskundskab, ikke?



Kan man udlede noget interessant af det her? Nej. Eller, det ved jeg ikke. At de to personer ikke selv kan leve op til og ikke er interesserede i at leve op til de krav, de stiller som politikere, betyder jo ikke nødvendigvis at politikken er forfejlet. Der er heller intet overraskende eller nyt i det. At politikere ikke selv lever op til de idealer, værdier og krav, de kræver at alle andre skal leve op til, er jo virkelig ikke noget nyt. Og naturligvis er det ikke unikt for de to ministre, jeg har nævnt her. Jeg skriver altså ikke dette for at nogen kan lære noget af det. For jeg ved ikke hvad man kan lære af det.

Bortset fra hvis nu nogle af de omtalte politikere eller deres kolleger skulle kigge forbi her... så kan i da lige få et lille indblik i én af de mange grunde til at folk brækker sig over parlamentarisk politik og det hykleri i står for.


mandag den 4. februar 2013

Misforståelser om menneskelige motivationer

Påstand: Folk får ikke penge for at gå i biografen / trække vejret / svømme / dyrke motion / lave mad / arbejde i kolonihaven / lægge makeup osv. Derfor er der ingen der gør de ting.

Fakta: Det er forkert. Folk gør faktisk alle de ting, selvom de ikke får penge for det. Mon ikke de får noget andet ud af det?

Påstand: Hvis folk ikke får mange flere penge for at arbejde end de får for ikke at arbejde, så vil de ike arbejde.

Fakta: Det er også forkert. I forhold til andre dele af Europa har arbejdsløse i Danmark relativt høje indkomster, og der er altså en mindre indkomstforskel på de, der arbejder, og de, der ikke gør. Alligevel har Danmark en af de højeste arbejdsfrekvenser - folk vælger altså ikke at lade være med at arbejde, selvom de kunne få "næsten" lige så meget ud af det rent økonomisk.

Dokumentation:


Nej, eksemplerne er ikke nøjagtigt "det samme", men hvis man tror at det ENESTE der motiverer folk til handlinger er hvorvidt de får penge for det (og ikke andre former for belønning), så er man ikke bare ubegavet - man er måske også lidt psykopat-agtig? (en person der ikke har evnen til at leve sig ind i andre menneskers følelser). En så forsimplet "Rational Choice"-teori betragter mennesker som psykopater eller robotter og har intet med rigtige levende mennesker eller virkeligheden at gøre.

Virkelighed: Folk arbejder også selvom de kunne få penge for at lade være. Altså må de få noget andet ud af det.

Konklusion: Måske burde vi se på nogle af de andre ting, folk får ud af at arbejde (stolthed, socialt samvær, følelsens af at gøre noget nyttigt og vigtigt osv) og se om vi kan forbedre dem. Eller i hvert fald ikke ødelægge dem ved at blive ved med at promovere en tankegang hvor mennesker kun motiveres af monetær belønning og derfor ikke har brug for at værdsætte det arbejde de udfører. Det fører nemlig ikke bare til at folk holder op med at værdsætte det arbejde, de faktisk gør, men også til at politikere og arbejdsledere laver incitmentsstrukturer (såsom "New Public Management"), der ødelægger glæden ved arbejde og får folk til at føle sig som laboratoriemus, der skal udføre kedsommelige opgaver for at få en belønning.

søndag den 3. februar 2013

"Du har ret til at gøre hvad vi giver dig lov til"

Jeg fandt denne mærkelige begivenhed på Facebook. Jeg behøver ikke at fremhæve, hvad der er mærkeligt ved den, for arrangørerne har selv skrevet de selvmodsigende sætninger med caps-lock (men hvis du ikke kan se det, så har jeg tilføjet en lille tegneserie, som jeg fandt et andet sted på Facebook)
VED 40 ÅRET FOR FRI ABORT I DANMARK HYLDER VI KVINDERS RET TIL AT BESTEMME OVER EGEN KROP.
Program:
Talere: Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Gyda Heding fra projektet pigegruppen på Vesterbro.
Kvindehistorier fortælles af Katrine Holm Larsen og Christine Dreyer.
I kan købe varme drikke og spise suppe fra vores gadekøkken, så vi kan holde varmen.
Storskærm: Kvindebilleder og hilsner fra kvinder verden over
Happenings: I kan være med i en happening, hvor vi skaber et kroppens frigørelses træ. ”Lad håret stå”
KAST DIN SHAVER VÆK, NEJ TAK TIL BOTOX, PLASTIC SKULDRE, SILIKONEBRYSTER OG FRI OS FRA INTIMTIPS.
Fakler tændes kl. 17.30

PÅ DENNE INTERNATIONALE KAMPDAG SENDER VI EN HILSEN TIL KVINDER VERDEN OVER OG ET KRAV OM KVINDERS RET TIL SELVBESTEMMELSE.

Okay, jeg må kommentere lidt alligevel: "Ret til at bestemme over sin egen krop", "kvinders ret til selvbestemmelse", men "nej til kvinder der har truffet bestemte valg over sin egen krop"? Det hænger godt nok ikke sammen!

tirsdag den 29. januar 2013

Er palæstinensere ikke mennesker, Tom Jensen?

Tom Jensen skriver i dag på Berlingske Tidendes hjemmeside et indlæg, med de prisværdige og idealistiske ord:
mennesker skal kunne leve, bosætte sig, færdes, gå i skole og praktisere deres tilværelse i dette samfund, uanset hvilken baggrund de måtte have.
Det er jo virkelig godt nyt for verdens flygtninge, at en prominent borgerlig meningsdanner fra en erklæret konservativ avis, erklærer at alle mennesker skal kunne leve, bo og gå i skole uanset hvor de kommer fra! Hurra! Det er især godt nyt for de flygtninge, der allerede er i Danmark, men som ikke har ret til at bo hvor de vil eller til at gå i skole eller på anden måde praktisere en almindelig tilværelse. Tak for de ord, Tom!

Men så kommer der, et par afsnit længere nede, følgende sætning:
Når et samfund tillader indvandring af så stor og så kulturelt anderledes en befolkningsgruppe på så kort tid, som tilfældet var i 80erne og 90erne, vil det få konsekvenser.
Det er klart, at det får "konsekvenser", at gennemføre den politik Tom Jensen først foregav at gå ind for - altså den hvor alle mennesker kan bosætte sig hvor de vil i dette samfund. Men af de følgende afsnit fremgår det tydeligt, at Tom mener, det får negative konsekvenser, hvis man giver en bestemt befolkningsgruppe en sådan ret.

Hans indlæg, der startede som en hyldest til den fri bevægelighed og alle menneskers ligeværd og lige ret bliver pludselig til en fordømmelse af de, der gav en bestemt og ret snæver gruppe mennesker - folk der flygtede fra krig og undertrykkelse - ret til at befinde sig i Danmark.

Altså på én gang skriver Tom Jensen, at alle mennesker skal kunne "leve, bosætte sig, færdes, gå i skole og praktisere deres tilværelse i dette samfund, uanset hvilken baggrund de måtte have," og at denne ret ikke gælder for "en kulturelt anderledes befolkningsgruppe" - med hvilket han især mener palæstinensere.

Og derfor er det jeg må spørge Tom Jensen: Mener du at palæstinensere ikke er mennesker?

Og når du giver dit indlæg overskriften "segregation", skal det så forstås sådan at det er noget du anbefaler? Det må man jo tro, når du mener at rettigheder skal tildeles på baggrund af "kulturelt" og "befolkningsmæssigt" tilhørsforhold.

fredag den 18. januar 2013

Når midten flytter mod højre: Om Radikal krigsbegejstring

Den manglende argumentation for at stemme ja til dansk krigsdeltagelse i Afrika - ja, afvisningen af at der overhovedet behøves en argumentation - fik mig til at tænke på, at Det Radikale Venstre (som partiet jo engang hed) engang var kendt som det antimilitaristiske parti, der modsatte sig oprustning og krigsdeltagelse og gik ind for neutralitet og fredelig konfliktløsning. Ja, det er længe siden, men det er faktisk de principper partiet blev grundlagt på! Principiel modstand mod krig og oprustning var grunden til at partiet i det hele taget blev grundlagt. Det er så længe siden, at flere af partiets medlemmer ikke selv kan huske det - partiet har jo stemt for alle krigshandlinger, den danske stat har deltaget i igennem flere årtier. Hvordan gik de fra at være så optaget af neutralitet, nedrustning og afmilitarisering til i dag uden tøven eller debat at stemme for den ene krig efter den anden? 
[..]
De Radikale er interessante i og med at de i mange år har haft den besynderlige holdning, at det er vigtigt for dem, at befinde sig præcist i ”midten” af dansk politik (hvad det så end betyder). Hvis man skal tro på det, så må man kunne bruge De Radikale som en indikator på hvor resten af dansk parlamentarisk politik befinder sig. Når De Radikale gennemgår en udvikling og skifter holdninger, så må det jo være fordi resten af de danske partier også har skiftet holdninger og gennemgået en tilsvarende udvikling - ellers kunne De Radikale jo ikke blive ved med at befinde sig i ”midten”. Hvis De Radikale er skredet til højre siden dets grundlæggelse - både hvad angår militarisme, økonomi og sociale spørgsmål - og partiet både før og efter denne forandring var defineret som ”midten” i dansk politik, så må vi altså konkludere, at hele det politiske spektrum er drejet til højre i løbet af de seneste mange årtier.

Læs mere om hvordan "midten er flyttet mod højre" i min blog på Modkraft

onsdag den 9. januar 2013

Ups! Ekstrabladet er skrevet af robotter

I artiklen "Ups! Svensk tv viste porno i nyhedsudsendelse" i Ekstrabladet (link) refererer Ekstrabladet en artikel fra den svenske tabloid-avis Ekspressen (link). EB skal først lige have ros for i det mindste at linke til den artikel de kopierer, men for fanden hvor er det ellers pinligt.

Ekstrabladet citerer nemlig en person ved navn "Max Secure". Det lyder ikke lige som et typisk svensk navn. Det lyder i det hele taget slet ikke som et rigtigt navn, men som noget taget fra en humoristisk agentfilm. Og klikker man på linket til den oprindelige artikel, så viser det sig da også at vedkommende faktisk hedder Max Trygg.

Hvordan kan en person der i den ene avis hedder Max Trygg blive til "Max Secure" i en anden avis? Det kan han nok kun fordi den anden avis ikke er skrevet af rigtige journalister, men i stedet af en robot. På hele Ekstrabladet kunne de åbenbart ikke finde én eneste ansat som var i stand til at læse og forstå en kort artikel på svensk, men da de kunne se klik-potentialet (=reklamepenge) i noget der vist nok havde noget med sex/porno at gøre, så ville de skrive om det alligevel.

Derfor kørte de den igennem en automatisk - og gratis - "oversættelsesmaskine" som "oversatte" den til engelsk... og vupti: Den svenske 21årige Max Trygg blev forvandlet til den hemmelige agent "Max Secure".


Sjovt!

Og det giver helt sikkert reklameindtægter til Ekstrabladet som jo nok er flintrende ligeglade med hvor elendigt indholdet og informationsniveauet i deres såkaldte "avis" er. Og det giver da også helt sikkert øget profit at erstatte journalister (med den smule intelligens det kræver at læse en lille svensk artikel, hvilket selv en EB-journalist burde kunne) med gratis robotter.

Egentlig synes jeg, det er pinligt, at der ikke er en eneste på hele Ekstrabladet som besidder almindelige sprogkundskaber nok til at læse svensk, og at de derfor havde brug for at køre den igennem google-translate. Men okay, sådan er det. Det siger jo bare noget om niveauet generelt.

Men: At man har så lavt et kvalitetsniveau og er så nærig, at man ikke engang kan ansætte en enkelt person i akutjob eller en ulønnet skolepraktikant til at gennemlæse artiklerne og lige se efter om robotten nu også har skrevet/oversat dem bare nogenlunde korrekt, det er altså mere end almindeligt pinligt.

Velkommen på forsiden :D

NB. Historien blev spottet af Chris Alban Hansen

PS. Artiklen er nu rettet.

fredag den 4. januar 2013

Hvor dumme tror de mon, vi er?

Jer i Danmark har nok hørt/læst om at Danmarks Radio iscenesatte et teaterstykke, hvor tv-værter og -gæster lod som om de gættede på hvad, statsministeren ville sige i sin nytårstale, uden at fortælle seerne, at både værter og gæster faktisk vidste nøjagtigt hvad, der stod i den tale. Åndsvagt TV og det forringer DRs journalistiske troværdighed, når deres "nyhedsprogrammer" viser sig at være rent teater.

Men så meget interesserer det mig heller ikke. Det gør til gengæld DRs politiske redaktør Ask Rostrups forklaring på, hvorfor de lavede det nummer:
At de så lader som om, at de ikke ved, hvad der står i talen, skyldes ifølge Rostrup et hensyn til seerne.
"For nogle år siden sagde vi til seerne, at vi havde læst talen. Men det virker uforståeligt for de fleste, at vi nævner det, når vi ikke fortæller, hvad vi ved, fordi den er klausuleret."
"Det er en besynderlig formidlingsform, hvor man så skal ud og fortælle om klausuler," siger Ask Rostrup, som helst ville være fri for at lave politisk optakt til nytårstalen.