søndag den 24. februar 2013

Den hvor jeg synker ned på tabloidniveau og taler om politikeres personlige baggrund

Den danske regering leger nu med en idé om bruge arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere til at smadre de faglige rettigheder og sænke de danske lønninger. Den forestiller sig nemlig at folk skal udføre rigtigt arbejde mens de er på kontanthjælp - dvs tvinges til at udføre arbejde, som andre ellers ville udføre, til en "løn" langt under den overenskomstsmæssige og uden de normale rettigheder til ferie, pensionsopsparing, dagpengeberettigelse og så videre, som et arbejde normalt fører med sig.

Jaja... den regering insisterer åbenbart på at smadre sig selv og frastøde alle der har stemt på den. Det er hvad det er. Her vil jeg nu i stedet hæfte mig ved tvangsarbejdsminister Mette Frederiksens korte udtalelse i artiklen:
Det har en grundlæggende værdi at arbejde.
Jeg ved ikke hvad hun mener, for den påstand står helt alene. Det virker som noget vrøvl, at det skulle være en "grundlæggende værdi" at arbejde. At sælge sin arbejdskraft mod at få en løn kan vel ikke være en grundlæggende - intrinsisk - moralsk værdi? Men jeg kan dog godt se argumenter for at arbejde kunne være et middel til realisering eller erkendelse af andre værdier og at det derfor har en vis værdi. Fair nok.

Hvordan har Mette Frederiksen det selv med denne måske ikke helt "grundlæggende" værdi? Har hun selv forsøgt at tilegne sig og realisere den eller de andre værdier, som den kan frembringe?

Hvis hun har, så er det i hvert fald ikke noget, hun ønsker at gøre andre opmærksomme på, for på hendes profil på Folketingets hjemmeside har hun kun fortalt om ét eneste arbejde, hun selv har udført - og det kun i et enkelt år. Det eneste der står under "beskæftigelse" er nemlig, at hun har været "Ungdomskonsulent i LO, fra 2000 til 2001" (hvis man skulle være lidt ondskabsfuld kunne man godt få den mistanke, at det nok snarere var en trædesten til en karriere som socialdemokratisk politiker).

Med andre ord: Ministeren mener ikke selv, at hun har haft behov for at tilegne sig den "grundlæggende værdi", som hun nu vil tvinge andre til uden at de skal have hverken løn eller rettigheder for det. Er hykleri en grundlæggende værdi?

Nu hvor jeg allerede befinder mig på dette Ekstrabladsniveau, så er et andet af de politiske emner nu for tiden regeringens planlagte forringelse af SU-systemet. På trods af at samtlige regeringspartier havde erklæret sin kærlighed til det eksisterende SU-system, kritiseret den forrige regering for dens snak om at forringe det, og selv lovet højt og klart, at den aldrig nogensinde selv kunne finde på andet end at bevare det, så er det altså lige pludselig det vigtigste i verden at reformere SU-systemet, så der kan tages penge fra de studerende - penge som skal gives til erhvervslivet.

Udover at regeringen mener, at de rige har meget mere brug for penge end de studerende, så hedder det sig, at et formål med den nuværende reform (som regeringspartierne altså alle for ikke så længe siden mente var helt unødvendig og asocial, men vi ved jo alle at løgn også er en "grundlæggende værdi" i parlamentarisk politik) er at få folk hurtigere igennem uddannelserne. Det skal være slut med at studerende bruger længere tid på en uddannelse end den egentlig er normeret til.

Som sagt: Nu hvor jeg allerede befinder mig her på Ekstrabladsniveauet, så lad os lige undersøge: hvor længe brugte ministeren for at piske-folk-hurtigere-igennem-uddannelsessystemet på at tage sin uddannelse?

Ifølge hans egen profil på Folketingets hjemmeside er svaret: 9 år - altså næsten dobbelt så lang tid, som den var normeret til. Morten Østergaard læste nemlig statskundskab fra 1997 til 2006, men hvis han havde fulgt de standarder, han mener alle andre skal leve op til, så havde han jo været færdig allerede i 2002. Det skal jo kun tage 5 år at læse statskundskab, ikke?



Kan man udlede noget interessant af det her? Nej. Eller, det ved jeg ikke. At de to personer ikke selv kan leve op til og ikke er interesserede i at leve op til de krav, de stiller som politikere, betyder jo ikke nødvendigvis at politikken er forfejlet. Der er heller intet overraskende eller nyt i det. At politikere ikke selv lever op til de idealer, værdier og krav, de kræver at alle andre skal leve op til, er jo virkelig ikke noget nyt. Og naturligvis er det ikke unikt for de to ministre, jeg har nævnt her. Jeg skriver altså ikke dette for at nogen kan lære noget af det. For jeg ved ikke hvad man kan lære af det.

Bortset fra hvis nu nogle af de omtalte politikere eller deres kolleger skulle kigge forbi her... så kan i da lige få et lille indblik i én af de mange grunde til at folk brækker sig over parlamentarisk politik og det hykleri i står for.

1 kommentar:

  1. I det mindste kan Mette se på sit ressortområde med friske øjne. I øvrigt er adskillige af de andre ministre i såvel den siddende som den forrige regering også fri for belastende erfaring fra et normalt arbejdsliv uden for de politiske cirkler.

    Jeg synes ikke, det er "tabloidniveau" at interessere sig for politikernes baggrund. Fx ville en politikers fortid som bankdirektør trække nedad i mit tillidsindeks.

    SvarSlet