søndag den 3. februar 2013

"Du har ret til at gøre hvad vi giver dig lov til"

Jeg fandt denne mærkelige begivenhed på Facebook. Jeg behøver ikke at fremhæve, hvad der er mærkeligt ved den, for arrangørerne har selv skrevet de selvmodsigende sætninger med caps-lock (men hvis du ikke kan se det, så har jeg tilføjet en lille tegneserie, som jeg fandt et andet sted på Facebook)
VED 40 ÅRET FOR FRI ABORT I DANMARK HYLDER VI KVINDERS RET TIL AT BESTEMME OVER EGEN KROP.
Program:
Talere: Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Gyda Heding fra projektet pigegruppen på Vesterbro.
Kvindehistorier fortælles af Katrine Holm Larsen og Christine Dreyer.
I kan købe varme drikke og spise suppe fra vores gadekøkken, så vi kan holde varmen.
Storskærm: Kvindebilleder og hilsner fra kvinder verden over
Happenings: I kan være med i en happening, hvor vi skaber et kroppens frigørelses træ. ”Lad håret stå”
KAST DIN SHAVER VÆK, NEJ TAK TIL BOTOX, PLASTIC SKULDRE, SILIKONEBRYSTER OG FRI OS FRA INTIMTIPS.
Fakler tændes kl. 17.30

PÅ DENNE INTERNATIONALE KAMPDAG SENDER VI EN HILSEN TIL KVINDER VERDEN OVER OG ET KRAV OM KVINDERS RET TIL SELVBESTEMMELSE.

Okay, jeg må kommentere lidt alligevel: "Ret til at bestemme over sin egen krop", "kvinders ret til selvbestemmelse", men "nej til kvinder der har truffet bestemte valg over sin egen krop"? Det hænger godt nok ikke sammen!

1 kommentar:

  1. Arrangørerne har åbenbart hørt fra andre, der syntes indkaldelsen var mærkelig. I hvert fald er der nu kommet denne kommentar på siden:

    "På baggrund af de kritiske indlæg vil vi fra DEMOS side gerne beklage hvis der er rejst tvivl om, hvem der er velkomne og hvem der ikke er velkomne. Alle er selvfølgelig velkomne! Vi vil gerne bruge vores 8 marts på at være normkritiske og rejse kritiske spørgsmål til mode og medie-branchen og kvinder imellem, som vi synes skaber et ensrettet og kedelig kvindeideal. Enhver form for kropsmodifikationer er vidunderlige, så længe man ikke bliver presset til dem. Og derfor beklager vi også ordlyden i invitationen, som vil blive ændret. Alle er velkomne. Med eller uden hår."

    https://www.facebook.com/events/327534354014883/permalink/328286967272955/

    SvarSlet