mandag den 15. april 2013

Maori Krarup slår på tromme og bekræfter Poe's Lov

Da Marie Krarup kom til at stikke foden i munden og luftede sine kolonialistiske holdninger, der hører til i en for længst forældet og ikke-længere-acceptabel form for 1800-tals-racisme, efter sit besøg i New Zealand, vakte det en del debat, som efterhånden blev lige så absurd som hendes bizarre udtalelser var til at starte med.

Hendes parti (DF) skrev på hendes vegne en slags beklagelse, og det samme gjorde udenrigsministeriet. Begge institutioner henviste til, at hendes kulturchauvinistiske indlæg skam blot var ment som "satire". Det var dog ikke noget de havde husket at tale med forfatteren selv om - eller med hendes far, som åbenbart også taler på hendes vejne. Han insisterer nemlig på, at hun bestemt ikke har beklaget noget som helst, og heller ikke har nogen grund til at gøre det.

Og det ser hun da vist heller ikke selv nogen grund til at gøre. Da hun modtog kritik for sit antikverede verdenssyn, samt for hendes manglende historie-forståelse (dvs det at hun ikke er klar over at det er englænderne der udgør "indvandrerkulturen" i NZ), gentog hun sin ignorante opfattelse og skar det ud i pap at hun mener den new zealanske kultur ikke "kan tages alvorligt af civiliserede mennesker":

Marie Krarup, Facebook, 12. marts 2012

Verden er dog ikke større end at befolkningen i New Zealand lagde mærke til den danske parlamentarikers tilsvining af dem og deres velkomstceremoni for de danske folketingsmedlemmer, og det var naturligvis ikke noget de blev udpræget glade over. Nu var der altså trukket op til en international konflikt, og det fik handelsministeren til at blive forarget - ikke så meget over fru Krarups forældede og racistiske verdensbillede, men over at hendes manglende sans for diplomati kunne gå ud over handelsforholdene mellem Danmark og NZ.

Da hele halløjet var kommet mere i de offentlige mediers søgelys, blev hun dog presset til at sige, at hun var ked af det, og måtte nu også påstå, at det jo bare var "satire" - selvom hun altså selv tidligere havde bekræftet, at hun skam mente det helt alvorligt.

At denne "beklagelse" ikke ligefrem var den mest dybtfølte viste sig dog med det samme, for hun fulgte den op med endnu et indlæg, hvor hun slog fuldstændigt fast, at hun aldeles ikke går generelt ind for at et samfund skal bevare og beskytte sin kultur - det er kun den kristne og "vestlige" kultur, som skal beskytte sig selv og have ret til at udbrede sig i resten af verden. Og for at cementere hendes tilsvining af maorierne, så blev de beskrevet som værende fra "stenalderen" og at det vil føre til den "vestlige kultur opløsning", hvis de får lov til at få plads - de skal altså ikke have lov til at eksistere i sit eget samfund, men i stedet underkaste sig de europæiske kolonisatorers indvandrerkultur, som er meget mere "civiliseret" og "moderne".

Dette - lad os sige det som det er: racistiske - nonsens blev afsluttet med noget konspirationsteoretisk dommedagsvanvid om en nært forestående invasion fra en muslimsk hær, der vil angribe hvis kristne skulle begynde at udvise tolerance overfor andre:

Marie Krarup, Facebook, 11. april 2012

Så nej, der var bestemt ikke tale om "satire" fra fru Krarup, selvom hele forløbet og hendes groteske holdninger godt nok virker som noget, der må være taget ud af et absurd satire-show. Hun står stadig ved sine udtalelser og har blot gentaget dem i stadigt mere ekstreme udgaver - og denne gang har hendes parti nægtet at beklage og bekræftede i stedet, at det faktisk er partiets egne holdninger. Det er ikke til at finde noget fast ståsted i det cirkus, men i modsætning til handelsministeren synes jeg faktisk det er lidt morsomt.

Poes lov: Svært at skelne ekstremisme fra satire

Det kan godt være svært at skelne så absurde udtalelser fra surrealistisk satire. Men nu er Marie Krarup jo også opvokset i et ekstremitisk religiøst miljø, så hun lever helt op til Poes Lov, som siger, at det er svært at lave nogen satirisk parodi på fundamentalistiske tosser, som der ikke kan være fundamentalistiske tosser, som faktisk mener alvorligt.

Her er for eksempel endnu en udtalelse fra kristenekstremisten Marie Krarup. Den er fra da hun var på besøg i Canada og altså måtte ud med sin harme over den canadiske kultur. Hun bryder sig ikke om den canadiske raceblanding, og foretrækker at alt det hvide for lov til bare at være hvidt uden alle mulige andre farver. Det eneste sted i Canada hvor hun kan glæde sig over den hvide farves dominans er ved Niagara-vandfaldet (igen har hun dog ikke lært sin historie eller geografi: Om natten er Niagara-vandfaldet nemlig oplyst i et farverigt multikulti-show og har været det siden 1925).

Dette er altså ikke satire:
(Marie Krarup, Facebook, 13.09 2012)


Men dette er satire:



Ja, det kan være svært at se forskel!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar