søndag den 2. juni 2013

Kurrild-Klitgaards selektive læsning af Adam Smith

Der er udkommet en ny oversættelse af John Adam Smiths klassiske værk "Nationernes velstand" (The Wealth of Nations). Det synes jeg er fremragende. Dels fordi det er en glimrende bog (som jeg dog aldrig har læst i sin helhed, omend jeg har læst enkelte kapitler flere gange ved forskellige lejligheder). Og dels fordi det måske kan være med til at aflive nogle af de mange myter og misforståelser, der er så udbredte, om hvad Adam Smith egentlig mente.

Bogen anmeldels af Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingeren. Han skulle egentlig være lidt af en "ekspert" i Adam Smith, men hans anmeldelse får mig alligevel til at tvivle på om han overhovedet har læst bogen.

Jeg lidt dårlig tid, så jeg giver blot et enkelt eksempel. Peter Kurrild-Klitgaard skriver bl.a.
En anden central indsigt i »Nationernes Velstand« – ja, faktisk det kendte eksempel, som værket indledes med – er, at der i samfund vil være både individuelle og »kollektive« gevinster at høste ved at samarbejde og dele forskellige funktioner mellem sig.
En mand, der skal kunne alle leddene i fremstillingen af nåle, vil kun kunne lave en enkelt nål på en dag. Men i en virksomhed, hvor man splitter processen op i flere, specialiserede dele, vil ti mand kunne fremstille 4.000 nåle på én dag.
Smiths observation var, at de lande, hvor arbejdsdelingen er mest sofistikeret, ikke så overraskende også er de mest velhavende.
Det er der såmænd ikke noget direkte forkert i. Men det er noget af en halvmanipulatorisk tilsnigelse at gøre dette til Smiths væsentligste pointe. For om arbejdsdelingen skriver Smith selv bl.a. (et langt citat, men du kan springe fra hvor som helst i det):
In the progress of the division of labour, the employment of the far greater part of those who live by labour, that is, of the great body of the people, comes to be confined to a few very simple operations; frequently to one or two. But the understandings of the greater part of men are necessarily formed by their ordinary employments. The man whose whole life is spent in performing a few simple operations, of which the effects, too, are perhaps always the same, or very nearly the same, has no occasion to exert his understanding, or to exercise his invention, in finding out expedients for removing difficulties which never occur. He naturally loses, therefore, the habit of such exertion, and generally becomes as stupid and ignorant as it is possible for a human creature to become. The torpor of his mind renders him not only incapable of relishing or bearing a part in any rational conversation, but of conceiving any generous, noble, or tender sentiment, and consequently of forming any just judgment concerning many even of the ordinary duties of private life. Of the great and extensive interests of his country he is altogether incapable of judging; and unless very particular pains have been taken to render him otherwise, he is equally incapable of defending his country in war. The uniformity of his stationary life naturally corrupts the courage of his mind, and makes him regard, with abhorrence, the irregular, uncertain, and adventurous life of a soldier. It corrupts even the activity of his body, and renders him incapable of exerting his strength with vigour and perseverance in any other employment, than that to which he has been bred. His dexterity at his own particular trade seems, in this manner, to be acquired at the expense of his intellectual, social, and martial virtues. But in every improved and civilized society, this is the state into which the labouring poor, that is, the great body of the people, must necessarily fall, unless government takes some pains to prevent it.
Det er ikke ligefrem rosende ord og glorifering af arbejdsdelingen. Tværtimod mente Smith at den - udover at skabe økonomisk vækst - også havde forfærdelige moralske og psykologiske konsekvenser, at den ødelagde mennesker og degraderede dem til robotter uden kreativitet eller selvrespekt.

Hvis man skriver om Adam Smith som om han kun var begejstret for arbejdsdeling og kun tænkte rent samfundsøkonomisk - eller som Kurrild-Klitgaard siger det: "anlagde en konsekvent »økonomisk« måde at se på samfundsproblemer" - vidner altså om meget selektiv læsning af John Adam Smith, som groft misrepræsenterer hvad han faktisk skrev og mente.



... Nej så skidt da. Jeg tager endnu et citat. Kurrild-Klitgaard skriver også:
Lærdommen af disse indsigter var for Smith, at når aktører på et marked er frie til at interagere, vil det alt andet lige være til fordel for andre mennesker og for samfundet som helhed.
Det er endnu - og nok den mest udbredte - misforståelse. Kurrild-Klitgaard har skrevet en biografi om Smith, så det må næsten være en bevidst misforståelse, dvs. en bevidst misrepræsentation. For det passer simpelthen ikke!

Smith gik IKKE ind for et helt frit marked og han mente IKKE at det var bedst for samfundet som helhed. Tværtimod skrev han klart og tydeligt, at statens rolle er at regulere markedet sådan så det fungerer bedst for samfundet som helhed. Det kan du læse om her.

5 kommentarer:

  1. Klitgaard er jo del af en gruppe, hvis intellektuelle udfoldelser kan beundres dagligt bl. a. hos de totalt virkelighedsfjerne Punditokraterne, men i dette tilfælde, kan han måske forsvares, for han bruger sit yndlingsforbehold 'alt andet lige', om den frie interagerens kontekst. Han lægger ikke, her i hvert fald, Smith et eneste ord i munden om staten og dens rolle, men man kan forestille sig, at det netop er dens opgave at sørge for, at alt andet er 'lige'.

    SvarSlet
  2. Jeg er enig. Klitgaard "lyver" som sådan ikke, eftersom han jo dækker sig ind under "alt andet lige". Og han har også ret i at Smith bl.a. fremførte den pointe. Men Smith fremførte så sandelig også nogle pointer som peger i en ganske anden retning (og som nok ville få ham klassificeret som noget i retning af socialdemokrat eller social-liberal idag - og i hvert fald ikke den minimalstats-frimarkedstilhænger, som han gøres til helgen for).

    SvarSlet
  3. Jeg har nærlæst Klitgaards artikel og bemærket bl. a., at de to passager, du citerer, kommer lige efter hinanden. Det betyder, at Klitgaard gerne vil have os, og Adam Smith, til at tro på, at arbejdsdeling, selv i dens mest 'sofistikerede' former, er en naturlig og gavnlig konsekvens af frihed (fri interaktion) og/eller vice versa, at frihed er en konsekvens af sofistikeret arbejdsdeling.

    En ting er, at man måske kan læse Smith på den måde, selvom Smith, som du nævner, har alvorlige betænkeligheder, men det irriterende ved Klitgaard og hans åndsfæller er, at de lader som om moderne forskning siden har bekræftet dette som en ubestridt og utvetydig sandhed.

    SvarSlet
  4. Hej vhs,

    Har du en mail addr. som jeg kan kontakte dig på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym,
      Hvad drejer det sig om? Og kan jeg få spørgsmålet fra en der ikke er anonym? Ikke fordi jeg har noget imod anonymitet som sådan - tværtimod værdsætter jeg min egen så meget at jeg gerne vil vide hvem folk er inden jeg giver dem min mail-adresse :)

      Men vi kan da nok finde en måde at kommuniker på, hvis jeg lige finder ud af hvad det drejer sig om.

      PS. Undskyld det sene svar. Dit spørgsmål kom mens jeg var på ferie, og så glemte jeg at svare da jeg kom hjem.

      Slet