mandag den 24. juni 2013

LA: Holdninger som vinden blæser (eller: Vejen til magten for magtens skyld)

Jeg ville selv have skrevet noget, men en ven på Facebook har lavet denne citatsamling, der viser Liberal Alliances 180graders vending fra liberalt og humanistisk parti til et parti, der vil indskrænke friheden mere end selv Dansk Folkeparti og som netop har erklæret, at de går ind for en regering med dette særdeles anti-liberale parti.
 
7. maj 2007: Anders Samuelsen er med til at starte Liberal Alliances forløber Ny Alliance (som har indsamlet de nødvendige underskrifter for at stille op til Folketinget), 7. maj 2007:
»Vi vil pege på den statsminister, der vil minimere Dansk Folkepartis indflydelse«
25. april 2009: Anders Samuelsen på Liberal Alliances landsmøde:
»Det vil Liberal Alliance under ingen omstændigheder lægge navn til. Jeg kan love 100 procent, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til effektivt at blokere for, at Pia Kjærsgaard og hendes proselytter får ministerposter. Der bliver ingen opbakning fra Liberal Alliance til en VKO-regering.«
19. april 2013: Anders Samulesen om en meningsmåling, der viser et smalt flertal til V og DF:
»Danmark vil ende som en økonomisk "tabernation", hvis Venstre og Dansk Folkeparti får flertal efter næste valg, advarer LA-leder Anders Samuelsen«
22. juni 2013: Blot to måneder efter at have kaldt denne regeringskonstellation for garantien for en "tabernation", siger det såkaldt "liberale" parti nu, at det vil arbejde for en regering, der består af Danmarks mest anti-liberale parti (DF):
»LA-formand Anders Samuelsen opfordrer Venstre til at etablere en V-DF-regering efter næste valg. Trods tidligere skepsis over for DF mener Samuelsen i dag, at Liberal Alliance har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti.«

Ingen kommentarer:

Send en kommentar