lørdag den 8. juni 2013

"Ungdommen nu til dags..." ifølge Politiken

Af en eller anden grund, som jeg aldrig nogensinde har forstået, så skal medierne (og sociologerne, politikerne, forfatterne osv) hvert årti give et navn/stempel til den eksisterende generation af unge - som om de alle var ens og delte fælles træk og mentalitet. Jeg ved ikke hvad det skal gøre godt for eller hvad man får ud af det, men sådan er det.

Og i hvert årti gælder det naturligvis også, at de midaldrende journalister, sociologer osv synes at den eksisterende generation af unge er nogle selvcentrerede slendrianer uden respekt for autoriteter og hårdt arbejde, uden politisk engagement og samfundssind og så videre. Sådan har det været i årtusinder - helt tilbage til Sokrates, så man kunne godt få den fornemmelse at, hvor "ungdommen nu til dags" aldrig er "hvad den har været", så har de midaldrende altid været "det samme".

Jeg har kastet et blik på Politiken, for at finde ud af hvad der kendetegner "ungdommen nu til dags" og hvad den skal hedde ifølge dem der føler det stærke behov for at navngive ting.



Politikens "forbrugschef", Anette Claudi, mener, at den skal hedde "Generation Gæld":
Lige nu er der god grund til at have velvoksne panderynker over noget, der kunne ligne en ikke-styr-på-pengene-generation. Gælden blandt de 18-25-årige har aldrig været større.

Andre foreslår derimod "Generation Glad":
Samlet set mener næsten 9 ud af hver 10 unge på 15 år i Danmark, at de har en »høj livskvalitet«.

Mens atter andre foreslår "Generation Mårettet":
Skarp konkurrence og krisen har skabt 'Generation Målrettet'.

Mest kritisk er journalisten Henrik Vesterberg, som taler om "Generation Fucked up", og der er stort set ikke det, der ikke er galt med den generation:
De taler i mobiltelefon i biografen, springer over i kassekøen i Netto, de råber og skriger i gågaderne om natten, pisser i indkørsler og porte. Hverdagene tilbringer de i uddannelsessystemet, mens politikere og erhvervsfolk råber ad dem fra sidelinjen for at få sat læsehastigheden i vejret. I weekenden står de gladelig i kø i timevis foran konceptdiskotekerne, hvor fadøl og fiskefjæs er inkluderet i entreen. Indenfor i mørket har de det seneste års tid skrålet med på sange som ’Kun for mig’– et af generationens popprinsesse Medinas største hit.

Der er også en erhvervsmand, som taler om "Generation Stupid", men han taler vist om os alle sammen og ikke blot om ungdommen, for han taler om alle der ikke tager klimaforandringerne alvorligt. Og vi kan også finde en knap-så-ung rapper, der beklager at "min generation har glemt den politiske modstand". De tæller nok ikke med, selvom rapperen Oliver Ragn dog hører ind under kategorien "det var bedre i gamle dage".


Måske er det mere nyt, at det ikke kun er de "voksne", der forholder sig kritisk til alle de "unge". Politiken har nemlig i nogen tid kørt en serie, hvor yngre - primært gymnasieelever - udtaler sig om "sin generation". De er langt mere (selv)kritiske end de voksne. Faktisk kunne politikens ungdomskronikker godt ligne en lang stribe af selv-flagellanteri, hvis ikke det var fordi, de fleste af forfatterne naturligvis for det meste mener, at de skiller sig ud fra alle sine jævnaldrende.

Når den enkelte unge hæver stemmen og fordømmer "sin generation", så er det naturligvis et udtryk for, at vedkommende selv har hævet sig over den og "tilsluttet sig de voksnes rækker" - og der er jo intet mere voksent end at fordømme "ungdommen" :)

Hvad har de unge så at sige om (alle de andre) unge?


En student skriver, at der er noget "skrigende galt" med sin generation. De har ingen forventninger til sig selv og bukker alt for let sammen under lidt pres, hvilket skyldes at de er forkælede og har en alt for snæver horisont (dette gælder naturligvis ikke ham selv):
Til mine jævnaldrende: Hvis hverken gymnasiet, samfundet eller jeres forældre har forventninger og krav til jer, hvem skal så? Er det ikke på tide, at vi mander os op og tager ansvar for egen fremtid? [..] Alt dette er en konsekvens af et par generationer, som i snart 50 år udelukkende er vokset op med velstand og velfærd. Deres børn vokser i dag op uden sans for den omkringliggende verden. Det er vel ikke så underligt, at de unge i dag nærmest er ved at bryde sammen på grund af det store pres, hvis referencerammen for deres bekymringer er så snæver, at den er begrænset til kæresten, skolen og den kommende weekend.

En anden student kalder sin generation for "Generation Brok", omend hun også kan bifalde udtryk som "Generation Dum" og "Generation Doven":
Generation doven' og 'Generation dum'. Der er igennem de senere år blevet sat mange mærkater på min generation. En generation, hvor vores hang til sociale medier og uhæmmet druk har været med til at stemple os som både dovne og dumme. Det kunne der siges meget andet om, men mit ærinde her drejer sig om en anden tendens, der viser sig tydeligere og tydeligere blandt min generation. Vi tager vores privilegier og muligheder for givet, og det forvandler os til et forkælet råbekor, når vi oplever forringelser. Vi har desværre vist os at være 'Generation brok'.

Så er der en ung fyr, som beklager, at "unges liv er styret af Facebook", og at den ny teknologi vil føre til samfundets sammenbrud:
Vores generation er ved at opbygge et samfund i en ny kæmpe verden, men det er af sand, og det smuldrer mellem fingrene på os. Internettet stjæler vores jordforbindelse, indtil vi til sidst hænger dinglende med dets trådløse wire om halsen.

En anden gymnasie-elev taler om "Generation Rastløs" og mener at "de unge" (altså ikke ham selv) er uforskammede og mangler evnen til at forpligte sig, hvilket naturligvis også vil føre til samfundets sammenbrud:
Det er langtfra underligt, at ’at-tage-videre’-kulturen blomstrer netop nu. I en tid, hvor den mest gængse overordnede målsætning er selvrealisering, er der intet underligt i, at evnen til ikke at stille sig tilfreds med det næstbedste gennemlever sin guldalder.  Oven i det leverer tilgangen af sms’er og Facebook og især sidstnævntes tåbelige mulighed for at ’komme måske’ helt nye muligheder for ’det hurtige afbud’. [..] Fortæller alt det noget om den fremtid, vi som generation går i møde? Desværre, ja. Hvis ikke vi har høfligheden at holde sammen om, hvad har vi så? Min generation skal holde en samtale kørende de næste 70 år. En samtale, der uden høfligheden i behold nok ikke kan undgå at træde en del over tæerne. For høflighed er en grundpille, når det kommer til menneskers lyst til at bruge tid med hinanden. Bruge tid på at tale med hinanden. Én ting skal vi tage videre fra. Og det er ’at-tage-videre’-kulturen Jeg kan godt blive bekymret for, om disse lyster i fremtiden vil fortage sig. For så står vi som generation med et alvorligt problem. Så står vi som samfund med et problem.

En anden mener, at hendes gymasie-kammerater kommer for let i gennem skolen, og at de er for dumme, for dovne og for umotiverede (men kritiserer dog også de politiske strukturer, der har skabt disse forhold):
Rundt om på landets gymnasier går der elever rundt, der ikke tager andet med fra gymnasiet end minder om weekendernes drukture og smøgerne i pausen. [..] Det er helt igennem uacceptabelt, at man bruger så mange penge på en student, der i realiteten aldrig har gidet skolen, men aldrig har kunnet finde et alternativ. Det er både spild af folks tid og penge.  Burde der derfor ikke være en alarmklokke, der ringer? Er der ingen derude til at hanke op i disse elever? Nogen, der kan lytte og handle? Min opfordring er derfor: Vil du som kommende gymnasieelev ikke genoverveje, om du brænder for det? En ting er lysten og engagementet til den kommende ungdomsuddannelse, en anden ting er evnerne.

Det er hun ikke alene om at mene. Her er endnu et indlæg fra en gymnasie-elev, som brokker sig over at de unge er for umotiverede, at de ikke har lyst til at lære og ... at de brokker sig for meget:
I dag vil eleverne i de danske gymnasier nemlig ikke undervises – de vil underholdes. Gymnasiet er et frivilligt tilvalg, men alligevel anser mange det tilsyneladende for en straf at skulle møde i skole hver dag.
For underholdningsniveauet i klasselokalet skal helst stå mål med fritidslivets fornøjelser. Ideelt set burde underholdning og viden ikke være modpoler, men stå på hver side af et lighedstegn. [..] ’Kom lad os brokke os’ synes at være enhver gymnasieelevs mantra: alt lige fra skolesystemets indretning over de alt for mange lektier til lærerens faglighed skal helst kritiseres og revses efter bedste evne.

Der er åbenbart udbredt enighed blandt en del af skribenterne om, at der stilles for få krav i gymnasiet og at det er for let at komme igennem. Her er dog en som klandrer politikerne:
Et gymnasium bliver da også belønnet økonomisk for det antal elever, de spytter ud af uddannelsesmaskinen, frem for den kvalitet, de leverer over for deres elever. Og hvad nytter det at konsultere politikerne? De kommer bare med deres monotone indøvede standardsvar om, hvor stolte de er af, at der aldrig i Danmarks historie har været så stor en ungdomsårgang, der tager en ungdomsuddannelse. Tillykke, kære politikere! På den anden side er vi nogen, der er flove over at være den årgang, der har skullet kæmpe mindst for at få vores hue.

En anden mener, at de unge er for ukritiske og uselvstændige - og inkompetente og usikre - på grund af internettet og muligheden for at finde information:
Jeg frygter, at vi med den nuværende brug af nettet i gymnasiet kommer til at uddanne en gruppe inkompetente, usikre studenter, der ikke kan foretage en eneste selvstændig slutning uden først at slå problemstillingen op online for at finde fodfæste på det fintmaskede internets skrøbelige fundament. 

To elevrådsformænd mener, at deres jævnaldrene er for fordrukne (men de har minsandten nogle konstruktive løsningsforslag!):
Vi har hørt det før: Den danske ungdom er en af de mest drikfældige i Europa. Vi indtager så meget alkohol, at op mod 22,3 procent af de unge i alderen 16-20 overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse.

Der er også et indlæg fra en gymnasie-elev, der mener at ungdommen nu til dags (i modsætning til alle andre generationer naturligvis) er for overfladiske og optaget af at leve op til skønhedsidealer:
I den verden, hvor unge mennesker lever i dag, er det ikke bare en mulighed at se godt ud. Du bliver nødt til det. [.. ] Det er ikke så mærkeligt, at mange unge har dårligt selvværd. Det er ikke en ekspertudtalelse, og jeg har ingen fine målinger. Jeg ved det, for jeg ser det hver eneste dag.

En anden gymnasie-elev brokker sig også over overfladiskhed, men angriber ikke som sådan sine medaldrende men mere de voksne, der laver tv-programer ud fra en forestilling om "hvad de unge vil have". Det påvirker selvfølgelig også den fjernsynskiggende ungdom:
Nu kan jeg ikke tænde tv'et uden at blive bombarderet med serier - ikke kødfyldte, altså med nyttigt indhold, men serier fyldt op med så uintelligente og så ucharmerende mennesker. For det skræmmer mig. Det forvirrer mig. Og det irriterer mig. Jeg er bare så ærgerlig over, at vi har mistet respekten for det, fjernsynet nu engang er: et tempel fyldt med en god blanding  [..] De fleste bliver vist søvnigere, og søvnigere, ikke fordi programmet er kedeligt, men fordi det er så fordummende og ligegyldigt. Programmerne kræver ikke noget af en - det er bindingsfrit. Og netop derfor bliver vi trætte. Fordi vi ikke har noget ansvar, og vi bare kan lukke øjnene, for vi ligger jo lige så godt her på sofaen.
Og her er der en student, som påstår at alle de unge nu til dags er "narcissister", men at det skam er deres forældres skyld, fordi de ikke var autoritære nok:
I de seneste 30 år har en alvorlig narcissismeepidemi indtaget det danske samfund og gjort min generation til en klæbrig socialtudslettende masse. Som ringe i vandet har vi forpestet generationen før og efter os og skabt et samfund evigt søgende efter opmærksomhed og anerkendelse. Evigt på. Evigt mig og kun mig. [..]
Hvad tænkte I mon på? Jeres børn skulle i hvert fald ikke opdrages med kæft, trit og retning.
I stedet satte I jeres lid til ’dit kompetente barn’ og læste den som en forældrebibel udi opdragelse. Behov skulle tolkes. Kompetente fællesorienterede individer skulle skabes. I gav los for Rudolf Steiner-pædagogik og laissez faire-opdragelse.Vi fik lov til at gøre, som det passede os. I hev os med på råd, når der skulle tages familiære beslutninger.

Politiken har dog også bragt et indlæg fra en politisk engageret ung person, som er træt af at skulle høre på de mange anklager mod hans generation. Han mener at ungdommen er misforstået og at det desuden er "de voksne" i form af politikere, journalister, autoriteter m.v. der har ansvaret, når de bevidst vælger at fortolke ungdommen ud fra fordummende kategoriseringer og fordomme:
Jeg er 19 år gammel. Det vil sige, at jeg tilhører den generation af unge, hvis forældre har navngivet den Generation Fucked Up. Et smigrende tilnavn. Der henvises til, at nutidens unge efter sigende er selvoptagede, respektløse drukkenbolte, der har meldt sig ud af samfundet og ud af fremtiden. At de unge ikke tager sig af fællesskabets tilstand og skider højt og helligt på den demokratiske dannelse til fordel for at se tv-serier og shoppe dyre mærkevarer. »Hvilken dyster udsigt for vores land«, skal man høre ’de voksne’ sige.
[..]
Spørgsmålet er: Er de unge anonyme i avisernes debatsektioner, fordi de ikke interesserer sig for en skid? Eller er de offentligt ekskluderet, netop fordi de ikke spiller det spil, som hele holdet af politikere, spindoktorer, journalister og politiske kommentatorer ikke synes at kunne abstrahere fra?
[..]
Vi blev nemlig mødt af politikere, journalister og forældre, talsmændene for termen Generation Fucked Up, som følte sig bekræftet i deres opfattelse af de unge som selvfede, forkælede og pengegriske børn af velfærdsstaten
[..]
Så bare skyd skylden på min generation. Bare sig, at det er os, der skider på samfundet og fællesskabet. Bare påstå, at det er de unge, der ikke har nogen værdier. For det er jer, der har magten. Det er jer, der laver tv. Det er jer, der opdrager os. Og det er os, der sender debatindlæg af ideologisk art, og jer, der sender et automatsvar tilbage om, at I »desværre ikke kunne finde plads« i jeres avis. Send bare et til. For vi er jeres børn.

1 kommentar: