tirsdag den 26. februar 2013

Når et brud på en våbenhvile har nyhedsværdi

Ritzau (og dermed de fleste af landets medier) skriver i dag:
For første gang siden våbenhvilen i november er der affyret en raket fra Gaza mod Israel.Raketangrebene på Israel fra Gazastriben er genoptaget. Tidligt i morges ramte en raket et område i det sydlige Israel, oplyser myndighederne. Ingen personer er tilsyneladende kommet til skade under angrebet, der er det første, siden Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse i november indgik en våbenhvile.
Det er bestemt værd at skrive om. Når en våbenhvile bliver brudt og en væbnet konflikt blusser op igen, så har det nyhedsværdi.

Men læg mærke til, hvad der ikke står - og hvad der ikke er blevet rapporteret i de danske medier.

Ritzau skriver, at det er første gang, siden våbenhvilen, at der er blevet affyret raketter fra Gaza mod Israel. Men den får det også til at se ud som om, at det er denne begivenhed, der bryder våbenhvilen - som om det er første gang, at nogen af parterne angriber den anden. Dette er ikke tilfældet.

Virkeligheden er, at våbenhvilen aldrig har eksisteret på andet end papir - og måske i og med at der ikke er blevet affyret raketter fra Gaza. Det israelske militær har nemlig angrebet befolkningen i Gaza-striben utallige gange lige siden de indgik den såkaldte "våbenhvile". Siden "våbenhvilen" blev indgået, den 22. november 2012, har den israelske hær foretaget over 100 voldelige operationer ind i Gaza-striben.

Hvis det har nyhedsværdi for de danske medier, når der bliver affyret en raket ud fra Gaza (og selvfølgelig har det det), hvorfor er det så ikke relevant at rapportere om de mange mange gange det israelske militær affyrer våben ind i Gaza?



søndag den 24. februar 2013

Den hvor jeg synker ned på tabloidniveau og taler om politikeres personlige baggrund

Den danske regering leger nu med en idé om bruge arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere til at smadre de faglige rettigheder og sænke de danske lønninger. Den forestiller sig nemlig at folk skal udføre rigtigt arbejde mens de er på kontanthjælp - dvs tvinges til at udføre arbejde, som andre ellers ville udføre, til en "løn" langt under den overenskomstsmæssige og uden de normale rettigheder til ferie, pensionsopsparing, dagpengeberettigelse og så videre, som et arbejde normalt fører med sig.

Jaja... den regering insisterer åbenbart på at smadre sig selv og frastøde alle der har stemt på den. Det er hvad det er. Her vil jeg nu i stedet hæfte mig ved tvangsarbejdsminister Mette Frederiksens korte udtalelse i artiklen:
Det har en grundlæggende værdi at arbejde.
Jeg ved ikke hvad hun mener, for den påstand står helt alene. Det virker som noget vrøvl, at det skulle være en "grundlæggende værdi" at arbejde. At sælge sin arbejdskraft mod at få en løn kan vel ikke være en grundlæggende - intrinsisk - moralsk værdi? Men jeg kan dog godt se argumenter for at arbejde kunne være et middel til realisering eller erkendelse af andre værdier og at det derfor har en vis værdi. Fair nok.

Hvordan har Mette Frederiksen det selv med denne måske ikke helt "grundlæggende" værdi? Har hun selv forsøgt at tilegne sig og realisere den eller de andre værdier, som den kan frembringe?

Hvis hun har, så er det i hvert fald ikke noget, hun ønsker at gøre andre opmærksomme på, for på hendes profil på Folketingets hjemmeside har hun kun fortalt om ét eneste arbejde, hun selv har udført - og det kun i et enkelt år. Det eneste der står under "beskæftigelse" er nemlig, at hun har været "Ungdomskonsulent i LO, fra 2000 til 2001" (hvis man skulle være lidt ondskabsfuld kunne man godt få den mistanke, at det nok snarere var en trædesten til en karriere som socialdemokratisk politiker).

Med andre ord: Ministeren mener ikke selv, at hun har haft behov for at tilegne sig den "grundlæggende værdi", som hun nu vil tvinge andre til uden at de skal have hverken løn eller rettigheder for det. Er hykleri en grundlæggende værdi?

Nu hvor jeg allerede befinder mig på dette Ekstrabladsniveau, så er et andet af de politiske emner nu for tiden regeringens planlagte forringelse af SU-systemet. På trods af at samtlige regeringspartier havde erklæret sin kærlighed til det eksisterende SU-system, kritiseret den forrige regering for dens snak om at forringe det, og selv lovet højt og klart, at den aldrig nogensinde selv kunne finde på andet end at bevare det, så er det altså lige pludselig det vigtigste i verden at reformere SU-systemet, så der kan tages penge fra de studerende - penge som skal gives til erhvervslivet.

Udover at regeringen mener, at de rige har meget mere brug for penge end de studerende, så hedder det sig, at et formål med den nuværende reform (som regeringspartierne altså alle for ikke så længe siden mente var helt unødvendig og asocial, men vi ved jo alle at løgn også er en "grundlæggende værdi" i parlamentarisk politik) er at få folk hurtigere igennem uddannelserne. Det skal være slut med at studerende bruger længere tid på en uddannelse end den egentlig er normeret til.

Som sagt: Nu hvor jeg allerede befinder mig her på Ekstrabladsniveauet, så lad os lige undersøge: hvor længe brugte ministeren for at piske-folk-hurtigere-igennem-uddannelsessystemet på at tage sin uddannelse?

Ifølge hans egen profil på Folketingets hjemmeside er svaret: 9 år - altså næsten dobbelt så lang tid, som den var normeret til. Morten Østergaard læste nemlig statskundskab fra 1997 til 2006, men hvis han havde fulgt de standarder, han mener alle andre skal leve op til, så havde han jo været færdig allerede i 2002. Det skal jo kun tage 5 år at læse statskundskab, ikke?



Kan man udlede noget interessant af det her? Nej. Eller, det ved jeg ikke. At de to personer ikke selv kan leve op til og ikke er interesserede i at leve op til de krav, de stiller som politikere, betyder jo ikke nødvendigvis at politikken er forfejlet. Der er heller intet overraskende eller nyt i det. At politikere ikke selv lever op til de idealer, værdier og krav, de kræver at alle andre skal leve op til, er jo virkelig ikke noget nyt. Og naturligvis er det ikke unikt for de to ministre, jeg har nævnt her. Jeg skriver altså ikke dette for at nogen kan lære noget af det. For jeg ved ikke hvad man kan lære af det.

Bortset fra hvis nu nogle af de omtalte politikere eller deres kolleger skulle kigge forbi her... så kan i da lige få et lille indblik i én af de mange grunde til at folk brækker sig over parlamentarisk politik og det hykleri i står for.


mandag den 4. februar 2013

Misforståelser om menneskelige motivationer

Påstand: Folk får ikke penge for at gå i biografen / trække vejret / svømme / dyrke motion / lave mad / arbejde i kolonihaven / lægge makeup osv. Derfor er der ingen der gør de ting.

Fakta: Det er forkert. Folk gør faktisk alle de ting, selvom de ikke får penge for det. Mon ikke de får noget andet ud af det?

Påstand: Hvis folk ikke får mange flere penge for at arbejde end de får for ikke at arbejde, så vil de ike arbejde.

Fakta: Det er også forkert. I forhold til andre dele af Europa har arbejdsløse i Danmark relativt høje indkomster, og der er altså en mindre indkomstforskel på de, der arbejder, og de, der ikke gør. Alligevel har Danmark en af de højeste arbejdsfrekvenser - folk vælger altså ikke at lade være med at arbejde, selvom de kunne få "næsten" lige så meget ud af det rent økonomisk.

Dokumentation:


Nej, eksemplerne er ikke nøjagtigt "det samme", men hvis man tror at det ENESTE der motiverer folk til handlinger er hvorvidt de får penge for det (og ikke andre former for belønning), så er man ikke bare ubegavet - man er måske også lidt psykopat-agtig? (en person der ikke har evnen til at leve sig ind i andre menneskers følelser). En så forsimplet "Rational Choice"-teori betragter mennesker som psykopater eller robotter og har intet med rigtige levende mennesker eller virkeligheden at gøre.

Virkelighed: Folk arbejder også selvom de kunne få penge for at lade være. Altså må de få noget andet ud af det.

Konklusion: Måske burde vi se på nogle af de andre ting, folk får ud af at arbejde (stolthed, socialt samvær, følelsens af at gøre noget nyttigt og vigtigt osv) og se om vi kan forbedre dem. Eller i hvert fald ikke ødelægge dem ved at blive ved med at promovere en tankegang hvor mennesker kun motiveres af monetær belønning og derfor ikke har brug for at værdsætte det arbejde de udfører. Det fører nemlig ikke bare til at folk holder op med at værdsætte det arbejde, de faktisk gør, men også til at politikere og arbejdsledere laver incitmentsstrukturer (såsom "New Public Management"), der ødelægger glæden ved arbejde og får folk til at føle sig som laboratoriemus, der skal udføre kedsommelige opgaver for at få en belønning.

søndag den 3. februar 2013

"Du har ret til at gøre hvad vi giver dig lov til"

Jeg fandt denne mærkelige begivenhed på Facebook. Jeg behøver ikke at fremhæve, hvad der er mærkeligt ved den, for arrangørerne har selv skrevet de selvmodsigende sætninger med caps-lock (men hvis du ikke kan se det, så har jeg tilføjet en lille tegneserie, som jeg fandt et andet sted på Facebook)
VED 40 ÅRET FOR FRI ABORT I DANMARK HYLDER VI KVINDERS RET TIL AT BESTEMME OVER EGEN KROP.
Program:
Talere: Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Gyda Heding fra projektet pigegruppen på Vesterbro.
Kvindehistorier fortælles af Katrine Holm Larsen og Christine Dreyer.
I kan købe varme drikke og spise suppe fra vores gadekøkken, så vi kan holde varmen.
Storskærm: Kvindebilleder og hilsner fra kvinder verden over
Happenings: I kan være med i en happening, hvor vi skaber et kroppens frigørelses træ. ”Lad håret stå”
KAST DIN SHAVER VÆK, NEJ TAK TIL BOTOX, PLASTIC SKULDRE, SILIKONEBRYSTER OG FRI OS FRA INTIMTIPS.
Fakler tændes kl. 17.30

PÅ DENNE INTERNATIONALE KAMPDAG SENDER VI EN HILSEN TIL KVINDER VERDEN OVER OG ET KRAV OM KVINDERS RET TIL SELVBESTEMMELSE.

Okay, jeg må kommentere lidt alligevel: "Ret til at bestemme over sin egen krop", "kvinders ret til selvbestemmelse", men "nej til kvinder der har truffet bestemte valg over sin egen krop"? Det hænger godt nok ikke sammen!