tirsdag den 19. marts 2013

"En slags voldsmand" udsat for et slags "mordforsøg" af journalist

Religionshistorikeren Mikael Rothstein har åbenbart kaldt konspirationsteoretikeren Lars Hedegaard for "en slags voldsmand". Jeg kan ikke finde den tekst, hvor det skulle være sket, men jeg gætter på, at det ikke var bogstaveligt ment.

Lars Hedegaard har jo ikke selv personligt lagt hånd på nogen - han har blot propagandanderet for den teori, at verdens muslimer er i gang med at gennemføre en hemmelig plan om at infiltrere og kontrollere vigtige danske og europæiske politiske institutioner, og at de derfor bør beregnes som en slags besættelsesmagt, som almindelige folk bør danne en militant modstandsbevægelse imod og eventuelt bekæmpe med våben. Det kan man vist godt kalde "voldsretorik", og det kan nok godt anspore nogen til at benytte vold, men i bogstaveligste forstand er Lars Hedegaard naturligvis ingen voldsmand. Lars Hedegaard har blot benyttet ord, og som vi alle ved, så er ord jo helt uskadelige (tænk bare på ord som "Angrib!").

"Den, der sidestiller ord med vold og drab..."

Det har foranlediget flere læserbreve og kronikker fra kendisser og reality-stjerner, som forsvarer Lars Hedegaard mod den væmmelige anklage og retter anklagen den anden vej: Mikael Rothstein er en såkaldt "fjende af ytringsfriheden" skriver både Lars Hedegaard selv og Henrik Dahl (der er kendt for at spille "sociolog" på TV). Henrik Dahl fortæller, at "truslen mod ytringsfriheden" kommer fra "folk som Mikael Rothstein, der ligestiller ord med vold og drab."

Jeg ved ikke om det passer - det lyder som lidt af en overdrivelse - men det er rigtigt nok, at man ikke generelt skal sidestille ord med vold og drab. Jeg kan derfor godt forstå, at Lars Hedegaard "får kvalme" over Rothsteins påstand om, at Hedegaard skulle være "en slags voldsmand".

"... er fjende af ytringsfriheden"


Af denne grund må vi alle kunne regne med, at Lars Hedegaard og Henrik Dahl straks farer til tasterne og skriver harmdirrende læserbreve, hvor de tager afstand fra Søren Krarup, som - i hvad der må være et fuldstændigt misforstået "forsvar" for Hedegaard - påstår, at journalisten Martin Krasnik bogstaveligt talt har begået et "mordforsøg" på Lars Hedegaard, da de mødtes under et interview på DR-programmet Deadline den 17.marts (se det her).

Hedegaard var selv til stede - det var trods alt ham, der blev interviewet - og kan altså bevidne, at Krasnik ikke gjorde andet end at stille spørgsmål og bruge ord, og på intet tidspunkt forsøgte at myrde Hedegaard i nogen bogstavelig forstand.

Hvis Hedegaard får "kvalme" over at Rothstein har kaldt ham en "slags voldsmand", når han jo blot har benyttet ord, så må han da virkelig blive utilpas og brække sig over Krarup, der kalder Krasnik for en morder, selvom han også blot har benyttet ord. En hædersmand som Hedegaard vil naturligvis straks undsige sig sådan et "forsvar" for sin person - et forsvar, der jo netop består i den slags ytringsfrihedsfjendtlig retorik, som Hedegaard er imod. Den slags kan Hedegaard naturligvis ikke have siddende på sig!

Og en intellektuel med en integritet af Henrik Dahls kaliber vil med det samme henvende sig til alle landets medie-institutioner, for at få mulighed for at fortælle, at når Søren Krarup bogstaveligt talt ligestiller ord - i form af kritiske journalistiske spørgsmål - med regulære "drabsforsøg", så er det Søren Krarup, der udgør en "trussel mod ytringsfriheden". Henrik Dahl, der så gerne vil være overalt og altid får mulighed for det, må naturligvis benytte sin ekstraordinært priviligerede adgang til medierne til at tage afstand fra dette angreb på ytringsfriheden og journalistikken.

Ikke? Jo, naturligvis. Det er da det mindste man kan forvente. Alt andet ville være hykleri af værste skuffe.


fredag den 8. marts 2013

Marie Krarup kræver folkemord, får logisk kortslutning

I hendes dagbog på Berlingeren begræder Marie Krarup, at englænderne ikke fik fuldstændigt gennemført sit kulturelle folkemord på befolkningen i New Zealand. Desværre (iflg fru Krarup) lever denne uciviliserede kultur stadig. Og fremmede besøgende - selv hvide og civiliserede danskere, som hende! - er nødt til at udvise lidt respekt for den oprindelige kultur og befolkning. Det er noget pjat, og et svaghedstegn at NZ sådan anerkender den oprindelige kultur i stedet for at udradere den. De burde bare blive lige som de civiliserede europæere og glemme alt om deres historie og traditioner!

Hun skriver bl.a. om hvordan hun blev ydmyget, da hun tog på en skatteyderbetalt tur til NZ, og var tvunget til at deltage i de lokale og nationale traditioner. Tænk sig: Her stod hun omgivet af hvide kristne, og kunne ikke engang få lov til at udtrykke sin hånlatter overfor de latterlige skikke og ritualer, som praktiseres i New Zealand (læs indlægget: Hun har virkelig kun hån og latterliggørelse overfor landets "mærkelige ritualer"). Hvis militæret og regeringen på NZ havde styrke og vilje som fru Krarup, så ville der være blevet sat en stopper for det pjank: Det folkemord, som de engelske erobrere startede for over 100 år siden, ville blive gennemført, så hele NZ kunne blive ligesom Europa.

Det er så hvad det er. Sådan kunne en masse andre idioter også have skrevet om diverse andre "primitive" folk, der skulle udraderes eller "civiliseres"... for en 100 år siden (ingen med en moderat intelligens og histrorieforståelse ville skrive sådan i dag).

Men så afslutter hun gudhjælpemig med ordene:
"Det virker i det mindste ikke som om, New Zealand har viljen til at sætte deres egen kultur igennem."

WTF? 

Hele teksten handler jo netop om at fru Krarup begræder, at NZ faktisk opretholder sin kultur. Hun agiterer jo netop for kulturelt folkemord, og vil hellere have at befolkningen skulle tvinges til at opføre sig som de europæiske indvandrere. Det er hende, som kræver at den oprindelige befolkning ikke skal bevare sin egen kultur, og at de i stedet skal underlægge sig en udefrakommende kultur, der er blevet påtvunget dem med magt, krig, vold og tvungen indvandring.

Og så kommer hun med det her til sidst? Det er da en logisk kortslutning, der vil noget!

Det er åbenbart ikke generelt sådan at man skal sætte sin kultur igennem og sørge for at den ikke dør eller bliver presset ud. Det er kun hvide, kristne europæere, der skal sætte sin kultur igennem - overalt i verden! Imens skal alle andre kulturer helst forgå, for at fru Krarup ikke føler sig krænket når hun er på fint besøg?