mandag den 15. april 2013

Maori Krarup slår på tromme og bekræfter Poe's Lov

Da Marie Krarup kom til at stikke foden i munden og luftede sine kolonialistiske holdninger, der hører til i en for længst forældet og ikke-længere-acceptabel form for 1800-tals-racisme, efter sit besøg i New Zealand, vakte det en del debat, som efterhånden blev lige så absurd som hendes bizarre udtalelser var til at starte med.

Hendes parti (DF) skrev på hendes vegne en slags beklagelse, og det samme gjorde udenrigsministeriet. Begge institutioner henviste til, at hendes kulturchauvinistiske indlæg skam blot var ment som "satire". Det var dog ikke noget de havde husket at tale med forfatteren selv om - eller med hendes far, som åbenbart også taler på hendes vejne. Han insisterer nemlig på, at hun bestemt ikke har beklaget noget som helst, og heller ikke har nogen grund til at gøre det.

Og det ser hun da vist heller ikke selv nogen grund til at gøre. Da hun modtog kritik for sit antikverede verdenssyn, samt for hendes manglende historie-forståelse (dvs det at hun ikke er klar over at det er englænderne der udgør "indvandrerkulturen" i NZ), gentog hun sin ignorante opfattelse og skar det ud i pap at hun mener den new zealanske kultur ikke "kan tages alvorligt af civiliserede mennesker":

Marie Krarup, Facebook, 12. marts 2012

Verden er dog ikke større end at befolkningen i New Zealand lagde mærke til den danske parlamentarikers tilsvining af dem og deres velkomstceremoni for de danske folketingsmedlemmer, og det var naturligvis ikke noget de blev udpræget glade over. Nu var der altså trukket op til en international konflikt, og det fik handelsministeren til at blive forarget - ikke så meget over fru Krarups forældede og racistiske verdensbillede, men over at hendes manglende sans for diplomati kunne gå ud over handelsforholdene mellem Danmark og NZ.

Da hele halløjet var kommet mere i de offentlige mediers søgelys, blev hun dog presset til at sige, at hun var ked af det, og måtte nu også påstå, at det jo bare var "satire" - selvom hun altså selv tidligere havde bekræftet, at hun skam mente det helt alvorligt.

At denne "beklagelse" ikke ligefrem var den mest dybtfølte viste sig dog med det samme, for hun fulgte den op med endnu et indlæg, hvor hun slog fuldstændigt fast, at hun aldeles ikke går generelt ind for at et samfund skal bevare og beskytte sin kultur - det er kun den kristne og "vestlige" kultur, som skal beskytte sig selv og have ret til at udbrede sig i resten af verden. Og for at cementere hendes tilsvining af maorierne, så blev de beskrevet som værende fra "stenalderen" og at det vil føre til den "vestlige kultur opløsning", hvis de får lov til at få plads - de skal altså ikke have lov til at eksistere i sit eget samfund, men i stedet underkaste sig de europæiske kolonisatorers indvandrerkultur, som er meget mere "civiliseret" og "moderne".

Dette - lad os sige det som det er: racistiske - nonsens blev afsluttet med noget konspirationsteoretisk dommedagsvanvid om en nært forestående invasion fra en muslimsk hær, der vil angribe hvis kristne skulle begynde at udvise tolerance overfor andre:

Marie Krarup, Facebook, 11. april 2012

Så nej, der var bestemt ikke tale om "satire" fra fru Krarup, selvom hele forløbet og hendes groteske holdninger godt nok virker som noget, der må være taget ud af et absurd satire-show. Hun står stadig ved sine udtalelser og har blot gentaget dem i stadigt mere ekstreme udgaver - og denne gang har hendes parti nægtet at beklage og bekræftede i stedet, at det faktisk er partiets egne holdninger. Det er ikke til at finde noget fast ståsted i det cirkus, men i modsætning til handelsministeren synes jeg faktisk det er lidt morsomt.

Poes lov: Svært at skelne ekstremisme fra satire

Det kan godt være svært at skelne så absurde udtalelser fra surrealistisk satire. Men nu er Marie Krarup jo også opvokset i et ekstremitisk religiøst miljø, så hun lever helt op til Poes Lov, som siger, at det er svært at lave nogen satirisk parodi på fundamentalistiske tosser, som der ikke kan være fundamentalistiske tosser, som faktisk mener alvorligt.

Her er for eksempel endnu en udtalelse fra kristenekstremisten Marie Krarup. Den er fra da hun var på besøg i Canada og altså måtte ud med sin harme over den canadiske kultur. Hun bryder sig ikke om den canadiske raceblanding, og foretrækker at alt det hvide for lov til bare at være hvidt uden alle mulige andre farver. Det eneste sted i Canada hvor hun kan glæde sig over den hvide farves dominans er ved Niagara-vandfaldet (igen har hun dog ikke lært sin historie eller geografi: Om natten er Niagara-vandfaldet nemlig oplyst i et farverigt multikulti-show og har været det siden 1925).

Dette er altså ikke satire:
(Marie Krarup, Facebook, 13.09 2012)


Men dette er satire:



Ja, det kan være svært at se forskel!

søndag den 7. april 2013

Adam Smith om statens essentielle opgaver

Ifølge John Adam Smith har enhver stat 4 primære opgaver:
1) At sikre den private ejendomsret;
2) At fremme landets velstand gennem regulering af handel og industri;
Begge de to førstnævnte kræver oprettelsen af et effektivt politi, hvilket betyder, at staten må 
3) sikre sin egen indtægt gennem inddrivelse af skatter og afgifter, som betales af befolkningen;
4) Oprettelsen af et militær, som kan beskytte staten og nationen mod angreb fra andre stater.

Fra Lectures on Jurisprudence (Friday, December 24. 1762) (mine fremhævninger):
We will find that there are four things which will be the design of every government:

The first and chief design of every system of government is to maintain justice; to prevent the members of a society from incroaching on one anothers property, or siezing what is not their own. The design here is to give each one the secure and peacable possession of his own property. [..]

When this end, which we may call the internall peace, or peace within doors, is secured, the government will next be desirous of promoting the opulence of the state. This produces what we call police. Whatever regulations are made with respect to the trade, commerce, agriculture, manufactures of the country are considered as belonging to the police. [..]

As the government can not be supported without some expence, though the state was very opulent, it would next be considered in what manner this expence should be born. In all cases it is evident that this burthen at last must lye on the industrious part of the people. [..] it may be supplied by a tax on the lands possessed by the subjects. These though not rents of the crown are a deducement from the rents of the possessor. Or lastly, if it be raised by customs, on manufactures, imports and such like, where it is immediately levied from the people.In all cases therefore the expenses of the government must be defrayed by the people. [..]

Besides these 3 considerations of the security of property, the police, and the revenue of the kingdom or state, it must also be necessary to have some means of protecting the state from foreign injuries. [..] It is therefore requisite that an armed force should be maintained, as well to defend the state against externall injuries as to obtain satisfaction for any that have been committed.
Hvorfor er det interessant? Det er jo ikke andet end forholdsvist almindeligt etablerede og accepterede sandheder idag. Det er det af to grunde:

1) Fordi mange har den fejlagtige opfattelse at Adam Smith skulle have været fortaler for en eller anden form for laissez-faire kapitalisme eller minimalstat. Det er ikke tilfældet: Han mente at staten både har ret til og er nødt til at inddrive skatter og at sikre at den selv har et tilstrækkeligt stort budget, og at den derfor er forpligtet til at regulere det "private marked" og på anden vis at være en aktiv aktør for at sikre effektiv produktion og økonomi og generel velstand.

2) Fordi Adam Smith her bekræfter en pointe, som bl.a. har været fremført af anarkister: Statens primære opgave er at sikre den økonomiske ulighed gennem beskyttelse af den private ejendomsret og ved at fremme de mest udbytningseffektive (kapitalistiske) produktionsforhold. Især den sidste faktor understreger, at staten ikke er en "neutral" aktør i forhold til de økonomiske forhold. Selv en "socialistisk arbejderstat" vil have en interesse i at opretholde sit politi, militær og andre kontrolmekanismer, hvilket kræver at staten har et solidt indtægtsgrundlag. Den vil derfor have en selvstændig interesse i at fremme udbytningseffektive økonomiske forhold og metoder, der kan give det største overskud (til staten). Den vil derfor næppe kunne gå ind for arbejdernes virkelige selvforvaltning og kontrol over produktionsmidlerne.

fredag den 5. april 2013

"Frit valg" kontra "beslutning": Der ér forskel

Kristeligt Dagblads sektion "Etik" skriver i dag følgende:
Ifølge britisk forskning prostituerer 9 ud af 10 kvinder sig af fri vilje, mens handlede kvinder udgør færre end hver tiende
I Danmark lever et vist antal kvinder som menneskehandlede sexarbejdere, og det samme er tilfældet i de fleste europæiske lande. Det præcise omfang er ukendt, men ofte blæses det op til uforholdsmæssigt store og urigtige størrelser.

Sådan lød det i går i flere medier fra migrationsforsker Nick Mai fra London Metropolitan University.
 Men lød det nu også sådan? Nej, det gjorde det ikke. Bemærk at manchetten taler om "fri vilje" og lægger forskeren disse ord i munden. Men hvad sagde han egentlig i "flere medier i går"? Information er ét af de medier, og her er hvad han faktisk blev citeret for:
Nick Mai understreger, at han slet ikke bruger begrebet ’valg’.

»Jeg taler om beslutninger, ikke valg, ligegyldigt om det gælder sexindustrien eller andre dele af økonomien. De færreste af os kan bare vælge om eller med hvad vi vil arbejde. Men langt de fleste migranter i sexindustrien har tidligere arbejdet i service-, industri- eller omsorgssektoren og har på et tidspunkt besluttet sig for, at sexarbejde var den mindst ringe ud af begrænsede muligheder. Muligheder som afhænger af evner –og graden af anerkendelse af samme – af social baggrund og for migranters vedkommende især af opholdsgrundlaget.«
Der er altså forskel på at agere ud fra en såkaldt "fri vilje" - dvs træffe et valg uden påvirkninger og begrænsninger af nogen form - og så at "træffe en beslutning" ud fra de givne betingelser og påvirkninger.

Det er måske en lille forskel, som hovedsageligt er af filosofisk betydning, men den var så vigtig for forskeren at han følte behov for at understrege den, og så er det sgu problematisk for en avis at lægge ham ord i munden som han eksplicit har understreget at han ikke bruger.

Noget helt andet er, at Kristeligt Dagblad giver resten af spaltepladsen til en organisation, som af gode grunde ikke er interesseret i at høre forskerens pointer. Af gode grunde, for som han selv siger (et citat Kristeligt Dagblad klippede væk fra sin version):
Forskellige sociale aktører pumper tallene op af forskellige årsager. Ngo’erne fordi det giver basis for funding til deres projekter. 
Kristeligt Dagblads artikel på Etik.dk havde altså en enormt selektiv gengivelse af hvad "flere medier" skrev i går. Er det nu etisk?