tirsdag den 21. maj 2013

Histore-forfalskning fra tidligere statsminister

Først en joke fra en gammel løgner med dårlig hukommelse:
Link
Haha! Ja, vi kan allesammen godt huske VK(O)-regeringens principfaste forhold til internationale konventioner og menneskerettigheder, ikke? Haha... Ha! ... (hmm... det er faktisk overhovedet ikke sjovt. De konventioner er til for at beskytte folks liv!)

Nå. Herunder kommer så en række historier der viser at han er fuld af løgn - hans egne ministre og de politiske fra hans eget parti var 100% åbne om sit, og dermed regeringen og Anders Fogh Rasmussens, forhold til konventionerne: De foragtede dem.
Jeg har kun søgt på "Søren Pind" og "Karsten Lauritzen" og alene de to giver ikke ligefrem det indtryk at det var "afgørende" for deres regering at overholde nogen konventioner. Tværtimod. Se blot dette lille uddrag.

Link

Link

Link

Link

Link

Link

Link

Link


tirsdag den 14. maj 2013

"Det forstår jeg ikke. Derfor: Gud"

Sognepræst Aage Møller forsøger i Politiken at fortælle os hvorfor religion er sandt og vigtigt. Han starter med:
Kristendom forkynder, hvad sandt liv er, at vi finder og får sandheden om os selv hos dem, der holder af os.

Medmenneskets kærlighed til os er vores egentlige virkelighed (...)

Ved tragiske dødsfald og ved andre betydningsfulde lejligheder i tilværelsen har vi brug for at bekende os til denne sandhed hinsides vores rationalitet, vilje og følelse, så vi styrker vores tro på sandhedens nærvær på tværs af tidens tilskikkelser, moral og kultur.

Fair nok. Den kan jeg nok godt skrive under på. Men hvad har det med religion at gøre? Samme filosofiske påstand kan man jo også komme med uden at være kristen - og mange gør det (inklusiv mig). Man behøver ingen gud for at anerkende at følelsesmæssige tilknytninger til andre mernnesker er et væsentligt - måske dét væsentligste - element ved det at være menneske eller have et godt liv.

Jeg lægger da også mærke til, at præsten slet ikke bruger ordet "Gud" når han her skal beskrive hvad kristendom er og hvorfor religion er vigtigt. Måske er gudstroen slet ikke nødvendig?

Nå, han fortsætter:
Kristendom har intet med naturvidenskab at gøre. Fysiske og psykiske hændelser kan principielt forklares. At vi forstår hinanden hos hinanden og bliver til uden for os selv hos hinanden, kræver derimod ingen forklaring og kan ikke forklares. 
Vrøvl! Der kan gives masser af plausible naturvidenskabelige forklaringer på hvorfor mennesker har brug for hinanden og hvorfor vi som art er udviklet til at føle omsorg for hinanden. Selvfølgelig kan det forklares - i hvert fald principielt. Hvilket da også følger af hans næste sætning:
Det sker bare som det mest naturlige. 
Prøvnuligeathørher! Hvis det "sker som det mest naturlige", så er det vel for pokker en del af naturen - og dermed ikke af det over-naturlige - og hører derfor bl.a. ind under de ting, som naturvidenskaben principielt kan forklare. Og igen: Hvad har det med Gud at gøre? Svaret skulle forestille at komme i næste sætning:
Vil man forstå denne religiøsitet, må man sætte sig ind i treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet.
Vent hvad?? "Denne religiøsitet"? Du har jo ikke nævnt nogen religiøsitet! Vi var ved at snakke om menneskets naturlige behov for at føle noget for andre og blive følt af andre. Du kaldte det endda naturligt! Hvordan kan du pludselig kalde det for "denne religiøsitet"? Du talte om menneskers psykologiske tilknytning til andre virkelige mennesker - ikke om deres forhold til en overnaturlig guddommelig kraft. Du har sprunget adskillige led over i din argumentation, og det er snyd!
 
Og hvordan i alverden er "treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet" en forklaring på noget som helst? Det var den sætning der skulle føre os fra det ganske sekulære præmis om menneskets helt naturlige psykologiske og sociale behov for andre mennesker til hvorfor religion er sandt og Gud er nødvendig, men den forklarer jo ingenting.

"treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet"... hvad betyder det overhovedet på menneskesprog?

Der kommer ikke noget svar. Præsten har en masse banale (men troværdige og vigtige) pointer om menneskers behov for og tilknytning til hinanden, men teksten har intet med religion at gøre andet end den nonsens-agtige sætning. Jovist har vi brug for hinanden som mennesker - deraf følger intet om religion eller dens sandhed.

Hvis "treenigheden, der transcenderer den flade rationalitet" er kirkens bedste bud på en forklaring på menneskets sociale instinkter og behov, så har sognepræst Aage Møller hermed givet mig fornyet tro på naturvidenskabens overlegenhed. Den har dog en del mere fornuftigt at sige om hvorfor vi som biologisk art er udviklet som sociale væsner med behov for socialitet med vore medmennesker (hvilket jeg bl.a. har beskæftiget mig med her).

Det eneste præsten har gjort er at pege på noget, de fleste af os godt kan se, og så sige "det kan videnskaben ikke forklare, derfor er religion nødvendigt", men det betyder jo i virkeligheden ikke andet end "det forstår jeg ikke, derfor tror jeg at det er overnaturligt, og derfor Gud".

onsdag den 8. maj 2013

Marie Krarup og den mytologiske ondskab

I dag skriver Marie Krarup i sin dagbog:
I dag er alle enige om, at nazismen står for alt, hvad der er ondt. Den opfattelse deler jeg selv. Og jeg er derfor uendeligt træt af at blive kaldt ”nazist”.
Det er klart: Hvis nazisme betyder "Alt Der Er Ondt", så er der ingen faktiske mennesker, som kan være nazister. Hitler var f.eks. god ved dyr og stod således ikke for ALT der er ondt. I det hele taget er der næppe noget menneske, som ikke har et eller andet "godt" over sig. "Den Rene Ondskab" hører til i metafysikken og religionen og har selv dér ikke noget med virkelige mennesker at gøre.

Hvis nazisten er en fiktiv og idealiseret dæmon, så er den ikke et menneske, så er den en idé, og intet menneske kan leve op til denne idé. (Dette er i øvrigt en argumentation fru Krarup udemærket kender fra Tidehverv om menneskets utilstrækkelighed i forhold til Guds uendelige godhed). 

Altså har fru Krarup ikke bare reddet sig selv fra at få nogle af sine holdninger sammenlignet med nazismens, men også reddet alle nazister fra at blive sammenlignet med den historiske nazisme. Den historiske nazisme er nemlig i fru Krarups version ikke længere en konkret og virkelig historisk begivenhed/ideologi, men en mytologisk idé om "Det Onde". Dermed var selv nazismen ikke "Nazistisk" i fru Krarups religiøse opfattelse.



NB. Se også Ole Wolfs fremragende indlæg om "Den mytologiske nazist", som har samme pointe. Her er et uddrag:
Den mytologiske nazist er mytologisk, fordi den mytologiske nazist ikke findes. Virkelighedens nazister var ikke som denne mytologiske nazist. Den mytologiske nazist og virkelighedens nazist optræder i hver sin verden. Den mytologiske nazist findes i samme verden, som der findes drager, trolde og andre fantasiuhyrer. Virkelighedens nazist fandtes derimod i vores egen verden. Virkelighedens nazister havde en række holdninger og værdier, drømme og forestillinger, håb og planer, og de var mennesker af kød og blod som alle vi andre.
[..]
Forestillingen om den mytologiske nazist er uheldig, fordi den gør det besværligt - måske endda umuligt - at genkende virkelige nazister. Hvis man tror, at en "rigtig" nazist genkendes ved det mytologiske væsens træk, vil man aldrig få øje på en "rigtig" nazist, for man spejder ud i en fantasiverden, der ikke er beboet af virkelige, eksisterende mennesker.

PS. Resten af hendes dagbogsindlæg er noget ahistorisk sludder, som afslører at ikke alene ved hun ikke meget om den historiske nazisme, men minsandten heller ikke om de ideologier hun ellers bekender sig til: konservatismen og kristendommen. Jeg gider ikke at gennemgå det pjat, for det er virkelig historieløst fra ende til anden. Det eneste interessante ved det er spørgsmålet: Hvordan pokker kan hun være samfundsfagslærer, når hun ved så lidt om væsentlige samfundsbegivenheder og -ideologier?

fredag den 3. maj 2013

Med elefantstøvler!

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) høster ingen ros hos Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen for at at give Palæstina diplomatstatus.
- USA's reaktion vil være negativ. De vil ikke kunne forstå, at Danmark handler mod USA'S interesser.
- Israel og Palæstina anser USA for et land, der har noget at skulle have sagt, og med dette skridt har Danmark jogget på USA med elefantstøvler, siger Søren Espersen til Ritzau.
Det må være sådan nogen her han mener: