onsdag den 10. juli 2013

Vor Tids Største Trusler: Uvidenhed og galskab?

Nogle af de trusler vi står overfor i dag som menneskehed og som liberale demokratier? Jeg nævner i flæng:
Klimakatastrofer, den økonomiske centraliserng efter finanskkrisen, den kontinuerlige afskaffelse af "vestlige" frihedsrettigheder siden 2001, tortur udført af "vestlige" demokratier og med vore staters samtykke, massiv og konstant mere omfattende overvågning; stigende ekstremisme i form af racisme, nationalisme, fundamentalisme, kvindeforagt m.v. - også her i "Vesten" og Danmark - fængselsstraffe for homoseksualitet i Rusland og homofobiske optøjer i Frankrig; krige, terror og masseødelæggelsesvåben... og man kunne blive ved.

Trusler er der nok af. Men hvad er Den Største Trussel Mod Den Frie Verden ifølge den såkaldt "liberale" ungdomsorganisation, LAU

... den skandinaviske velfærdsstat!

Ifølge ungdomspartiets landsformand, Rasmus Brygger, er den skandinaviske velfærdsstat "socialisme i sin perfekte form" og den er "den største fare for den frie verden" på nøjagtigt samme niveau som nazismen i 1930erne og kommunismen under Den Kolde Krig var det.

Som konkrete eksempler (de eneste eksempler) på denne moderne morderiske totalitarisme nævner han "rygelov, fedtafgifter, høje skatter".

Ja! Rygelove og fedtafgifter! Det er jo præcist det samme som koncentrationslejre, diktatur og folkemord! Det er klart den største trussel mod den frie verden i vor tid og helt på linie med nazisme og stalinisme ... Hvis man altså er fuldkomment uvidende om historie og ideologi, og samtidig er rablende vanvittig. Jeg ved ikke om Rasmus Rytter nogensinde har gået i skole, men i så fald bør han kræve skolepengene tilbage.

Men man kan ikke komme til sådan en vanvittig konklusion alene ved at være ubegavet og uvidende - man må også være godt tosset for at finde på sådan noget... og alligevel er der en hel ungdomsorganisation, der har valgt ham til sin formand.

Jeg vil derfor tilføje uvidenhed og galskab til listen over De Største Trusler vi står overfor i dag ...

Venstre: Danmarks Ironiske Parti

Ironi: Det højreorienterede parti med navnet "Venstre" kræver, at en privat forening skal skifte navn, fordi dens nuværende navn er misvisende. Det er i øvrigt samme parti, som også kalder sig "Danmarks liberale parti" og hævder at gå ind for mindre statslig indblanding.

... og tilsyneladende kan hverken partiet selv eller landets journalister se det ustyrligt morsomme og ironiske i dette.


Men partiets ordfører, Fatma Øktem, har da bestemt en pointe: Navne bør ikke være misvisende! Jeg går derfor ud fra at hun som det allerførste har stillet forslag - nej, krævet! - at hendes eget parti skifter navn til "Højre - Danmarks ironiske parti" eller noget i den retning.

Men lad det ikke stoppe der! Der er mange partier, som må ændre navn, hvis Øktems kriterier bliver standard. Hun kræver nemlig at en forening, der ikke repræsenterer alle muslimer, skal holde op med at kalde sig "islamisk trossamfund". Det kan jeg sagtens se pointen i. Men med samme argument må vi jo også kræve, at "Socialistisk Folkeparti" må droppe både ordet "socialistisk" og "folke", da de jo hverken repræsenterer særligt meget socialisme eller særligt mange folk. Partiet der kalder sig "Liberal Alliance", men som har luftet særdeles antiliberale holdninger til fordel for bl.a. diktatur må naturligvis også fine sig et nyt navn. Det gælder også "Radikale Venstre", der ikke er nogen af de to ord. Og navnet "Dansk Folkeparti" kunne jo også give det misvisende indtryk at det repræsenterer alle danske folk, hvilket langt fra er tilfældet.

Faktisk kan Fatma Øktems ord sagtens passe på sidstnævnte parti. Jeg citerer - med en lille omskrivning:
Når man bruger sådan et navn, dækker det meget, meget bredt. Dansk Folkeparti har en mere radikal politik end det store flertal af danskere, som er moderate. Men så må de tone rent flag – i stedet for at foregive, at de repræsenterer alle. Det gør de ikke



mandag den 8. juli 2013

Inger Støjberg lyver, EkstraBladet er kedeligt - Er der ellers noget nyt?

I en kronik i Politiken den 8. juli skriver Venstres integrationsordfører Inger Støjberg:
Det er bevisligt, at i samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor, skabes vækst og velstand.
Det er jo en fin teori, men når man skriver, at noget er "beviseligt" så kræver det lidt mere end bare at lyde fint - det kræver faktisk beviser eller veldokumenteret forskning. En sådan forskning ville blandt andet være nødt til at forholde sig til eksempler, der ser ud til at modsige teorien, såsom Kina og andre østasiatiske lande, der i årtier har haft kraftig vækst og velstandsstigning uden ligefrem at kunne siges at være samfund hvor "eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor". Disse eksempler får ikke teorien til at se så troværdig ud, så jeg vil meget gerne se de beviser, Støjberg mener at kunne fremføre.

Disse simple spørgsmål (hvilke beviser? hvilken forsning?) stillede jeg fru Støjberg på Ekstrabladets live-chat. Jeg tænkte at hun sagtens lige kunne svare på det, for man skriver vel ikke at noget er "bevisligt" uden at have læst bare en smule om emnet. Det er ikke nogen anklage eller udfordring af hendes holdninger - jeg vil bare gerne høre mere om de "beviser". Det er vel ikke for meget eller for groft?

Jeg spurgte hende også om, hvad det er for en FN-liste over "failed states", hun henviste til, da hun skrev følgende:
Lige så klart er det, at der kan sættes et lighedstegn mellem det at fornægte ligestilling, ytringsfrihed og en meget streng og syg tolkning af Koranen og så det, at samfundet går i stå eller i decideret tilbagegang. Et blik på FN’s liste over Failed States (mislykkede stater) underbygger til fulde min påstand.
Jeg har aldrig hørt om at FN - foreningen af alle verdens stater - skulle have et organ der kategoriserer nogle af sine medlemmer som "fejlslagne". Jeg stillede derfor de simple spørgsmål: Hvad er det for en liste? Hvor kan jeg læse den? Og hvilket FN-organ laver den? Det må da være lige til at svare på, for naturligvis skriver man da ikke om en så specifik ting, hvis den ikke findes. Der er da ingen, der sætter sig til at skrive en kronik, hvor de påstår at et FN-organ understøtter en påstand, uden at kunne henvise til det FN-organ - og da slet ikke en politiker, som må forvente at nogle journalister kan stille hende det spørgsmål.

Eller jo, det er der så. Nemlig Inger Støjberg. For mig bekendt findes der ikke nogen sådan FN-liste, og der er intet sådant FN-organ. Det er altså fri fantasi fra fru Støjberg - noget hun selv har fundet på. Og der må vel være tale om en ret kalkuleret og bevidst løgn, når hun skriver at dette fantasiprodukt skulle "underbygge min påstand", for der er altså ikke tale om en simpel fortalelse men om en kronik, som hun har haft langt tid til at skrive.

Jeg må dog give hende det, at hun er koldblodig og modig, når hun uden bæven sætter sig til at opdigte kilder og fremføre løgne, som er så lette at afsløre - alt det kræver at få hende på glatis er jo blot at en enkelt journalist stiller spørgsmålet: "Hvilken FN-liste er det du snakker du om?" Men det er der ikke nogen journalister, der har gjort. Ikke én eneste. Måske er det altså ikke fordi Støjberg er modig. Måske er hun bare bevidst om tilstanden blandt danske journalister, og ved at man kan bilde dem hvad som helst ind, hvis man bare opdigter en "FN-liste" eller noget. Ingen af dem stiller spørgsmål til det faktuelle. Men det gør jeg altså. Så derfor spurgte jeg naturligvis også til den liste på Ekstrabladets chat.

Men ingen af mine spørgsmål kom igennem. Jeg ved ikke om det er Ekstrabladet eller Inger Støjberg, der modererer chatten, men fri er den i hvert fald ikke, for mens alle mulige "Yay/Booh"-kommentarer kom igennem, blev mine spørgsmål aldrig hverken synlige eller besvarede. Så meget for "et samfund hvor meninger brydes".

Nå, men så fik jeg da set den chat, og (uden overraskelse) konstateret, at det ikke er noget man kan blive klogere af. Hun svarede ikke på noget som helst, ingen udfordrende spørgsmål blev sluppet igennem, og det var ikke noget der meningsfuldt kan kaldes en "debat". Det var altså bestemt ikke et eksempel på "et samfund hvor eliten udfordres".

Til gengæld var der den her:
Dette er et spørgsmål om, at hvis man er så uenig i måden vi lever på i Danmark, synes at vædierne er helt forkerte og konstant stiller spørgsmålstegn på fundamentet, som vort samfund bygger på, så bør man da stille sig selv om, om man bor i det rigtige land.
Okay... hvis man "stiller spørgsmålstegn på fundamentet" ved et samfund, så hører man ikke til i et land? Bare det at man stiller spørgsmål???

Hvordan hænger det sammen med Støjbergs påstand om, "samfund, hvor meninger brydes, hvor eliten udfordres, og hvor graden af frihed er stor"?? I Støjbergs ideal-samfund må man ikke engang stille spørgsmål ved samfundet! Hvordan kan der så være nogen meningsbrydning, udfordring af eliten eller stor grad af frihed?

Screenshot fra Ekstrabladets Chat