tirsdag den 19. august 2014

Legalisering og institutionalisering = Opløsning af fællesskab?

Sporadiske strøtanker foranlediget af en artikel i dagens Information:
Lovliggørelse kan forhindre at hashpenge går til legepladser
At penge fra illegalt hashsalg på Christiania ender i projekter til gavn for fællesskabet på Fristaden ændrer ikke ved, at det er ulovligt og derfor skal stoppes, siger venstrefløjspolitikere og peger på lovliggørelse som et svar

Denne artikel kan være anledning til en efter min mening morderligt interessant diskussion (som jeg godt er klar over at det ikke er alle der finder interessant): Er det i virkeligheden staten - det såkaldte "fællesskab" - som underminerer og ødelægger mere eller mindre sociale fællesskaber ved at tvinge sociale relationer ind i institutioner og markedsgørelser og så videre? Kan det være at lovliggørelse faktisk fører til mere grådighed og egoisme end kriminalitet?

Selvfølgelig søger den kriminelle egen vinding, men han er samtidig nødt til at pleje sin kontakt til sociale netværker som bygger på gensidig tillid og respekt. En legalisering vil derimod omforme den tidligere kriminelle til en forretningsmand som pludselig kan skide højt og flot på den slags og kun fokusere på profit. Han vil nu blive beskyttet af politiet og kan flytte sin forretning rundt uden at være afhængig af at kende folk i nabolaget.

Tilsvarende med andre ting der ofte italesættes som "anti-sociale" og "imod fællesskabet" (hvormed kritikerne som regel mener "staten"). Sort arbejde for eksempel. Det kommer i mange former, men én er den hvor naboer og venner udfører tjenester for hinanden - et grundlæggende element i de sociale relationer som et velfungerende fællesskab bygger på - eventuelt med udveksling af diverse erkendtligheder. Disse gensidige tjenester kan være kriminelle, men en legalisering vil samtidig forandre det sociale element og instrumentalisere vennetjenesterne så de pludselig bliver rendyrkede forretningsrelationer, hvor fællesskabet er underordnet, og det vil flytte naboernes fokus fra deres fællesskab til et forhold mellem den enkelte køber/sælger og staten.

Kriminalitet kan sagtens være mere socialt og fællesskabsorienteret end lovlige, og dermed institutionaliserede og instrumentaliserede, forretninger og forhold.


Tag for eksempel dette citat. Er der ikke noget interessant i Øs holdning her?
Sagen bliver ifølge Pernille Skipper udelukkende diskuteret, fordi det nuværende system med politi og straf er den forkerte løsning.
»Det danske folketing har ikke ryggrad nok til at tage fat om det egentlige problem. Nemlig at pengene fra hashhandel ender hos de kriminelle i stedet for på legal vis at finansiere børnehaver og lignende gennem statskassen,« siger hun.
Hvad er forskellen på den nuværende situation, hvor pengene går direkte til kriminelle OG til finansiering af legepladser og infrastruktur, og den Pernille Skipper ønsker, hvor pengene går til kriminelle/politikere OG til finansiering af børnehaver og infrastruktur og krigsmateriel gennem statskassen?

Forskellen er vel blot ordene "gennem statskassen". Altså at man ønsker at ophæve de direkte menneskelige kontakter og institutionalisere dem så folk kun har kontakter GENNEM en institution. Men det er jo netop opløsning af fællesskaberne! Staten er altså ikke "fællesskabet" - den er dets modsætning. Den overtager, medierer og institutionaliserer de relationer som mennesker i et fællesskab har direkte med hinanden.


NB. Disse tanker skal ikke forstås som en glorificering af voldelige og hierarkiske bander, der har flere fælles stræk med staten. Det er blot nogle strøtanker inspireret af en artikel.

1 kommentar:

  1. Ja, det er vel netop problemet med Ø, og grunden til at Alternativet er et godt alternativ, hvis man da tror mere på parlamentarisme end på Emma Goldberg:

    "If voting changed anything, they'd make it illegal."

    SvarSlet